Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Harley Davidson and the Marlboro Man

Harley Davidson and the Marlboro Man
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Et lavpunkt i forhold til actionfilmens guldalder, en karikatur på karikaturen, men samtidig er denne moderne biker-western en voldsomt underholdende sag fyldt med tåbelige one-liners og fede actionscener.

Harley Davidson and the Marlboro ManDer er mange imponerende ting i denne verden. Én af dem er, hvordan det lykkedes for folkene bag Harley Davidson and the Marlboro Man at få hele to produktnavne med i titlen. Og hvordan de to navne, og de to karakterer i filmen, netop fungerer som elskelige klicheer på bikeren og cowboyen.

Derudover medvirker der også flere karakterer, der har relation til produktnavne, deriblandt Virginia Slim (cigaretter) og Jack Daniels (whiskey). Ja, i dag fremstår det ganske absurd, at det kunne lade sig gøre at lave SÅ tydelig product placement.

Et levn fra fortiden

I sin essens fremstår filmen som et levn fra fortiden (og det gjorde den også allerede i 1991). Filmen er en dinosaur; en film hvor kvinden bare venter på, at bikeren samler hende op, og en film hvor den ene hovedperson siger “I can take care of the bike, but I can’t take care of the bitch”.

Jeg tør faktisk slet ikke tænke på, hvordan vores moderne krænkelseskultur ville se på denne lille stakkel af en film, hvis den var blevet produceret i dag.

Filmen foregår i 1996. Altså fem år ude i fremtiden. Hvorfor, det, tænker du så? Jo, det skyldes primært, at manuskriptet så kan introducere et nyt stof, Crystal Dream, som bliver introduceret på denne måde:

“There’s a new drug out there called Crystal Dream. Now, what it is, you don’t shoot it, you don’t smoke it, you don’t snort it. Apparently, you put it in your eyes, and it tells you lies.”

Bruges dette nye stof så til synderligt meget? Nej, det kan man ikke sige.

Amerikanske myter

Men før vi kommer så langt, har vi fået præsenteret filmens nådesløst effektive prolog og titelsekvens. Til tonerne af Bon Jovis “Wanted Dead or Alive” (den moderne westernmyte slås an) følger vi den ene af vores helte fra Texas til Burbank i Californien.

Da filmens indledende montage slutter, og Bon Jovis sang fortaber sig i baggrunden, ankommer Harley til en tankstation, hvor han – naturligvis fristes man til at sige – stopper et røveri.
Den kvindelige ekspedient, der sender stjålne blikke efter sin redningsmand, siger: “Hey mister. What’s your name?” Hvortil vores helt svarer: “Harley. Harley Davidson.”

Ja, så er det på plads. Kort efter introduceres vores anden hovedperson på en bar, hvor han på en overlegen måde vinder i et spil pool. Det udvikler sig til et slagsmål, og Harley dukker op for at hjælpe sin gamle ven, manden med smøgen i kæften, læderstøvlerne, cowboyhatten og attituden. Manden de kalder Marlboro.

Så har vi de to gamle venner samlet, og snart finder du ud af, at ejeren af deres gamle stamværtshus er på røven. Han skylder mange penge væk til en bank, der vil rive huset ned og bygge en skyskraber. Ja, udover at der er tale om en skyskraber, så er vi i rendyrket western-land.

Skurkene med de skudsikre frakker

Vores to hovedpersoner beslutter sig for at forsøge at redde baren ved at begå et røveri. Så de røver en pengetransport, der viser sig at indeholde Crystal Dream. Det viser sig også, at ejerne er den bank, der også vil købe baren! Skurkene har nogle super-håndlangere med skudsikre kæmpefrakker. Så vores venner er snart på røven, snart på flugt.

Hvordan det skal ende afslører jeg ikke her.

Filmen er på alle områder banal og på mange områder ganske tåbelig. Men den har også en herlig underholdningsværdi, og kemien mellem 80’er-legenderne Mickey Rourke og Don Johnson er god.

Forsøget på at lave en moderne western er naturligvis set før men jeg tror heller ikke, det har været den vigtigste intention fra filmskaberne. Det har derimod været at lave fede actionsekvenser og levere et utal af one-liners. Som her hvor Marlboro siger følgende til Harley: “Squeeze the trigger, don’t yank it, it’s not your dick.”

Eller her, hvor det viser sig at Marlboros store kærlighed skal giftes med en anden mand. Hun elsker naturligvis stadig Marlboro, men kan ikke vente på, at den evige drifter falder til ro, og Marlboro snupper den nye mands motorcykel med disse ord: “He’s gonna take my girl, I’m gonna take his bike.”

Banalt, barnligt og smukt.

Eksplosion af oneliners

At vi er i ægte one-liner-territorium understreges af den livsvisdom, som Marlboro med jævne mellemrum fyrer af. Som f.eks. “My old man told me, before he left this shitty world, never chase buses or women, you’ll always be left behind.”

Eller i denne actionfilm-kliché, som Harley leverer: “You know, if I had a nickel for every time some piece of shit pointed a gun at me I’d be a rich man.”

Det med one-liners er en af grundelementerne i actionfilmgenren. Næsten på samme niveau som actionscenerne og actionheltene.

Problemet i Harley Davidson and the Marlboro Man er, at der stort set KUN er one-liners. Det er ganske spøjst at overvære, men det gør også, at man aldrig rigtigt kommer til at leve sig ind i filmen.

Som det er tilfældet med eksplosioner og brækkede lemmer, så skal one-liners doseres varsomt. Det er ikke tilfældet her. Heller ikke i denne jammerlige replik fra Harley: “It’s better to be dead and cool, than alive and uncool.”

Nej, Harley Davidson and the Marlboro Man er bestemt ikke stor kunst. Manuskriptet er rodet, og filmen vil lidt for meget. Men det er også en film, der fejler med bravur; en film, der på mange områder er kogt over, der er for meget er det gode.

På plussiden er der flere fine actionscener, ok effekter og et stærkt hold af skuespillere. Sven-Ole er med. Tom Sizemore er med. Ja, selv Baldwin-brødrene er repræsenteret med Daniel Baldwin. Og der er tre smukke kvinder i skikkelse af Chelsea Field, Tia Carrere og Vanessa Williams.

Filmen er også perverst underholdende fra start til slut. Men nogen god film bliver det aldrig. Mindre kan også gøre det, når man taler om underholdningsværdien. Men hvordan med filmens placering i forhold til actionfilmen som genre?

Et tidligt farvel til guldalderen

Udover at der er en overflod af one-liners og et meget karikeret manuskript, så er filmen også en karikatur på selve actionfilmen som myte.

Der, i 1991, kunne man allerede se de første tegn på, at guldalderen nærmede sig sin afslutning. De actionhelte vi ser i Harley Davidson and the Marlboro Man er karikaturer på karikaturen om actionhelten.

Om drifteren, der ikke kan finde ro. Om helten, som samfundet ikke kan rumme. Men filmen er komplet uden nerve, og alle de fine sager, som kendetegner den gode actionfilm og den effektfulde actionhelt, er reduceret til staffage.

Det gør som sådan ikke filmen mindre underholdende, men den markerer på visse områder et lavpunkt i forhold til actionfilmen som genre, netop fordi den udstiller tåbelighederne, udstiller helten, og fordi den på mange områder underminerer dét, som genrens hovedværker havde opbygget igennem de foregående 10 år.

Men måske var det bare en del af en naturlig udvikling? Måske havde genren udspillet sig selv? Måske var publikum, og filmskaberne, blevet trættet af de helte, der repræsenterede den utopiske maskulinitet?

I Harley Davidson and the Marlboro Man fremstår heltene som neandertalere, som nogen der ikke engang hører hjemme i en actionfilm.

Og lad os, som en afslutning på denne anmeldelse, give ordet til Marlboro:

“My old man told me, before he left this shitty world, the right woman can make ya, and the wrong woman can break ya.”

3 stjerner

Titel: Harley Davidson and the Marlboro Man
Instruktør: Simon Wincer
Manuskript: Don Michael Paul
Cast: Mickey Rourke (Harley Davidson), Don Johnson (Marlboro), Chelsea Field (Virginia Slim), Daniel Baldwin (Alexander), Giancarlo Esposito (Jimmy Jiles), Vanessa Williams (Lulu Daniels), Tia Carrere (Kimiko), Tom Sizemore (Chance Wilder), Sven-Ole Thorsen (David)
Foto: David Eggby
Klip: Corky Ehlers
Musik: Basil Poledouris
Spilletid: 98 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Sprog: Engelsk
Produktionsland, år: USA, 1991

Anmeldt i nr. 165 | 13/07/2019

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *