Christian Bogh
Ingen kommentarer

Great White

Great White
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Hvad er mere skræmmende end virkelige begivenheder? Ikke meget. Det sætter nemlig i den grad ens alarmberedskab i gang, og det udnytter filmskabere ret ofte. Nogle bedre end andre.

Great WhiteDet er ikke sjældent, man sætter sig ned og ser en film, der begynder med en tekst, der siger noget i retning af: “Based on true events” eller “Based on a true story”. Så ved man, at det, man skal til at se, faktisk kunne ske. I hvert fald vist på den måde, som filmens instruktør har fortolket det.

Men som nævnt er der lidt forskel på kvaliteten – der er for eksempelvis Steven Spielbergs Schindler’s List fra 1993 og Francis Ford Coppolas Apocalypse Now fra 1979. Begge mesterværker og mere eller mindre løst baseret på virkelige hændelser. Og så er der den her…

Det er Zac Reeders første (og eneste) film som instruktør. Selvom han har arbejdet og stadig arbejder med film, er det primært inden for distribution og som producer, han har gjort sig bemærket.

Herunder har han være executive producer for alligatorfilmen Alligator X i 2014, som en af sine mest kendte film. Han har i de senere år primært arbejdet for Netflix og Hallmark, men har i 2018 stiftet sit eget selskab Lucky 27, der blandt andet skal udvikle indhold til streamingkanaler.

Inspirationen til Jaws

Zac Reeder har i denne film taget en tur ned i historiebøgerne og fisket en fin lille, sand historie op af dybet. En begivenhed som udspillede sig i 1916 i farvandet omkring kysten ved New Jersey, USA.

Over en periode på 12 dage mellem den 1. og 12. juli 1916 blev fire personer dræbt og en såret af hajer. Der formodes at have været flere typer af hajer på spil – sandsynligvis tyrehajer og/eller hvidhajer.

Den sande historie er som at læse manuskriptet til Jaws (1975), helt ned til detaljer som den lokale borgmester, der udlovede en dusør på 100 dollars til alle, der dræbte en haj. Dog har Peter Benchley, manden bag bogen, der siden blev til filmen Jaws, udtalt, at begivenhederne i 1916 ikke har været hans inspirationskilde. Fair nok, men så er der bare helt tilfældigvis mange ligheder…

Det skulle ikke blive sidste gang, at denne begivenhed blev filmatiseret – det skete blandt andet igen i 2004 med tv-filmen 12 Days of Terror, men det er en anden historie.

En haj i en flod

Great White er lavet til tv, og det ses tydeligt. Det samme gør det lave budget. Det hjælper heller ikke, at instruktøren er nybegynder.

Desværre er der heller ikke nogen hjælp at hente fra hverken manuskript (som instruktøren selv skrev) eller skuespillere, som primært har mindre B-film og biroller i tv-serier på CV’et. Filmen er henlagt til Nevada i stedet for New Jersey, men det er nu ikke et plus…

Filmen begynder med en fisketur. Joe (Drew Wood) og Steven (Richard Keats) skal på deres årlige fisketur. Desværre er Stevens bil punkteret, så han må melde afbud. Det er så kun Joe og hans hund, der tager ud til floden for at fiske. Og jeps – der er naturligvis en hund med; det er standard i hajfilm Og der var faktisk også en hund i den sande historie.

Det bliver en kort fisketur, for Joe overfaldes af en haj. Ingen tror naturligvis efterfølgende på, at der er tale om en haj. Der er jo ikke hajer i floder. Næh, det er nok en puma.

Steven er forresten marinbiolog på den lokale high school, så han begynder at undre sig lidt over, hvad der sker.

Kort efter forsvinder der en mand ved en dæmning ved floden. Steven bliver nu en del af efterforskningen, da der jo må være et eller andet i floden.

Først da en ældre drukkenbolt (og tidligere skarpskytte i hæren) ser en hajfinne i floden, begynder Steven at tro på, at der kunne være en haj. Desværre tror sheriffen ikke på ham – det lyder bekendt. Han vil nemlig have beviser.

Det skal han så få, da to mere bliver ofre for den sultne haj. Floden spærres af, men inden da er Stevens søn smuttet på tur med sine kammerater – på floden – på raftingtur i store baderinge.
Så nu er det et spørgsmål om liv og død. Når Steven at få fat i sin søn inden hajen når frem?

Det er vist ikke en spoiler, når jeg siger, at det nok skal gå, og på samme måde er det nok heller ikke overraskende, at det er vores drukkenbolt-ven, der på mirakuløs vis er ædru nok til at sikre, at hajen blæses i stumper og stykker i den “hæsblæsende” finale.

En ganske forfærdelig oplevelse

Udover de mange dårlige replikker er kulisserne i filmen ganske forfærdelige, og det samme kan sige om soundtracket. Musikken er primært med til at give én hovedpine.

Vi ser desuden ikke meget til hajen udover en stor og meget tydeligt falsk finne. De få hajangreb er uden detaljer, men der er dog lidt scener med en rigtig haj, der er klippet lidt ubehjælpsomt ind.

Referencer til Jaws er der naturligvis – der var hunden, marinbiologen, modviljen fra det offentlige og truslen mod heltens søn.

Dertil kommer, at hovedpersonen Steven hader vand. Han har en tidligere oplevelse, hvor hans far forsvandt til havs, og siden er han ikke gået nær vand – lige som Brody i Jaws. Hvorfor Steven så har en årlig fisketur, er der ikke lige nogen forklaring på…

Alt i alt er dette en ganske forfærdelig oplevelse. Den er ikke i nærheden af at være så dårlig, at den er god. Den er bare dårlig.

Selskabet bag filmen har efter udgivelsen forsøgt ad flere omgang at ændre navnet på filmen for at skabe fornyet interesse. Først kom den til at hedde Shark – som den gamle Burt Reynolds-film fra 1969 – så blev det til Jaws 98 i Japan for til sidst at blive Jurassic Shark 2.

Hvorfor de af alle film har valgt at hægte sig på Brett Kellys afskyelige Jurassic Shark fra 2012 må guderne vide. For den er om mulig endnu ringere.

Skulle man ønske at se lidt mere omkring begivenhederne i New Jersey, så se hellere den føromtalte film 12 Days of Terror. Den er ganske udmærket af en tv-film at være.

1 stjerne

Titel: Great White
Andre titler: Shark, Jurassic Shark 2, Jaws 98
Instruktør: Zac Reeder
Manuskript: Zac Reeder
Cast: Richard Keats (Steven Miller), Terry Arrowsmith (Sheriff Ross), Stephanie Allen (Nancy Miller), R.J. Collins (David Miller), C.J. Morrow (Sarge), Crockett Maricle (The Sergeant), Drew Wood (Joe), Michael Main (Jake)
Foto: Kenneth Stipe
Klip: Jonathan Alexander
Musik: Gigi Meroni
Spilletid: 90 minutter
Sprog: Engelsk
Produktionsland, år: USA, 1998

Anmeldt i nr. 172 | 13/02/2020

Stikord: Hajer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *