Gilliam on Gilliam

Forlaget Faber & Faber har gennem mange år udgivet en serie af fascinerende interview-bøger med nogle af de største og mest populære filmskabere. En af dem er det amerikanske Monty Python-medlem; tegneren, animatoren og filmskaberen Terry Gilliam, som har sat sit præg på filmhistorien med skæve film som Time Bandits (1981), Brazil (1985) og 12 Monkeys (1995).

Bogen Gilliam on Gilliam er fra 1999 og er skrevet af Ian Christie. Han kommer ind på Gilliams forbavsende normale barndom, hans kreative tid sammen med Monty Python og karrieren som instruktør fra Monty Python and the Holy Grail (1974) frem til den vilde filmatisering af Hunter S. Thompsons kultroman Fear and Loathing in Las Vegas (roman 1971, film 1998).

Skæve anekdoter fra Python-tiden

Terry Gilliam har tegnet siden sin barndom og har altid haft interesse for humor-tegninger. I bogen fortæller han om sin tid som illustrator og skribent hos humormagasinet Help! , hvor han mødte en vis John Cleese, der førte til mødet med Eric Idle, Michael Palin, Terry Jones og Graham Chapman.

Sammen skabte de komiske genier gruppen Monty Python med tilhørende tv-serie, der kørte i fire sæsoner og nogle shows. Gilliam skabte de dybt originale cut out-animationer der virkede som mellemled mellem de mange bizarre sketches, der aldrig havde en egentlig punchline. For animationsfans er afsnittet i bogen om Gilliams animationsarbejde guld værd.

TV og shows på scenen var ikke nok for Python-gutterne, så de vovede sig ud på det store lærred med den gale middelalderparodi Monty Python and the Holy Grail, som var instrueret af de to Terry’er, Jones og Gilliam.

Filmen blev en stor succes, der fortsat kultdyrkes i dag, og det førte til flere film; Life of Brian fra 1979 og The Meaning of Life fra 1983.

Begge var instrueret af Terry Jones, men starten af The Meaning of Life var ren Gilliam i form af den forrygende kortfilm The Crimson Permanent Assurance; et herligt bizart eventyr om gamle forsikringsfolk, der slår sig løs som pirater!

Gilliam kommer ind på sit solo-løb som instruktør med sin egen middelalder-parodi Jabberwocky (1977), der ikke kunne undgås at blive set som endnu en Python-film, selvom den ikke var det. Større succes fik Gilliam med den fantastiske eventyrfilm Time Bandits, der kan betragtes som et godt eksempel på en politisk ukorrekt familiefilm.

Den evige strid med Hollywood

I Gilliam on Gilliam fortæller Gilliam om de mange stridigheder, han har haft med Hollywood. Det stammer fra hans hårde kamp med at lave hovedværket Brazil, den storslåede mareridtsfarce med visioner a la Kafka og Orwell, som Universal nægtede at udgive i sin oprindelige form, indtil Gilliam tog affære og udfordrede studiet offentligt i forskellige medier.

Vi får også at høre om kaosset bag kulisserne på den episke storfilm The Adventures of Baron Munchausen (1988), der løb over sit budget et par gange. Selvom der kom en af de smukkeste eventyrfilm ud af kaosset, så gav den Gilliam et dårligt ry, som han måtte kæmpe imod i årene efter.

Heldigvis fik han et kommercielt og prisbelønnet comeback i form af The Fisher King (1991), hvor den hellige gral igen kom i Gilliams fokus, på en metaforisk måde. Selv beskriver han The Fisher King som den bedste oplevelse i Hollywood, hvor studiefolk viste ham fuld tillid og gav ham final cut.

Det skete også igen med den uforglemmelige sci fi-thriller 12 Monkeys, hvor han formåede at få usædvanligt skuespil fra Hollywood-stjernerne Bruce Willis og Brad Pitt.

Gilliam tabte dog Hollywoods tillid igen med den vilde og syrede Fear and Loathing in Las Vegas med Johnny Depp og Benicio del Toro som de evigt stofpåvirkede tosser, der skaber kaos i spillebyen. Filmen floppede i biograferne, men er med tiden blevet en kultklassiker på højde med bogen, den bygger på.

Gilliam fortæller alle sine “bag om”-historier på en bramfri facon og med brutal ærlighed. Han har nok brændt en del broer i Hollywood, men han har bevaret sin kreative selvstændighed, så respekt for det.

The Defective Detective og andre uskabte film

Gilliam er også kendt for de film, der aldrig blev noget. Vi hører om hans forsøg på at skabe Watchmen, Theseus and the Minotaur, Good Omens og A Scanner Darkly.

Den mest interessante af de uskabte værker er den mærkelige The Defective Detective, hvor en træt detektiv bliver fanget i et barns fantasiverden. Den kunne være spændende at se.

Bogen fortæller naturligvis også om de mange gange, Gilliam forsøgte at lave sin filmudgave af Don Quixote, men det lykkedes som bekendt langt om længe i 2018 med The Man Who Killed Don Quixote.

Gilliam er en begavet billedmager, og bogen byder på en række af hans tegninger, skitser og storyboard-uddrag fra Time Bandits, Brazil, Munchausen og The Fisher King. Det er altid en fed bonus at få lov at se, hvordan en instruktør arbejder visuelt, og storyboardsene fra de nævnte film er spændende at se.

Guf for Terry Gillliam-fans

Der er mange timers godt læsestof i Gilliam on Gilliam, der giver et glimrende portræt af den evige fantast, der fyldte 80 år sidste år.

Bogen er heldigvis stadig til at få fat i over nettet, så er man fan af Gilliam og hans værker, så kan bogen anbefales på det varmeste.

Anmeldt i nr. 186 | 13/04/2021