Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Ghost Rider: Vejen til Helvede

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Jeg kan kun anbefale, at man køber Ghost Rider: Vejen til Helvede - hvad enten det er fordi, man elsker dens visuelle stil eller fordi, man gerne vil være vidne til endnu en kraftpræstationen fra en af tegneseriemediets absolut hotteste forfatternavne.

Ghost Rider: Vejen til HelvedeFørst en lille advarsel: Hvis du forventer at læse en klassisk superheltehistorie med mørke undertoner – som det er tilfældet med dette års Ghost Rider-filmatisering – vil du bliver slemt skuffet. Men hvis du derimod er klar på en mørk, blodig og meget dyster historie med en antihelt, som bogstaveligt talt brænder op i helvede, så vil Ghost Rider: Vejen til Helvede passe dig helt perfekt.

Og når man nu kender til G. Floys politik og ser på resten af deres udgivelser, vil det da heller ikke komme som noget chok, at deres take på Ghost Rider er noget anderledes, end hvad man ellers kunne forvente sig fra en Marvel-karakter. Og når man endelig ser navnet på forfatteren, Garth Ennis, er man ikke længere i tvivl om, hvad man kan vente sig.

Fra westernskikkelse til biker-fyr

Men lad os først tage en lille tur tilbage i tiden for at finde ud af, hvem denne Ghost Rider egentlig er. De fleste vil nok kende ham som Johnny Blaze – en fartglad vovehals, som efter en handel med selve Satan blev til den mystiske Ghost Rider. Men oprindeligt var Ghost Rider en mytisk skikkelse fra en westernserie, som Marvel introducerede tilbage i 1949, hvor Ray Krank skabte karakteren. Her var der tale om en klassisk western-setting, med overnaturlige undertoner.

Da Marvel tilbage i 1972 introducerede den overnaturlige og moderne Ghost Rider – ham vi kender i dag – skiftede den oprindelige Ghost Rider navn til Pale Rider og siden Phantom Rider. Og da AC Comics i 80’erne købte rettighederne til at genoptrykke den gamle Marvel-serie, ændrede de hans navn til The Haunted Horseman.

Den motorcykelkørende dødning Ghost Rider gjorde sin entré i august 1972 i Marvel Spotlight vol.1, #5 og han blev skabt af Roy Thomas og Gary Friedrich. Roy Thomas stiftede vi i sidste måned bekendtskab med her på Planet Pulp gennem hans fantastiske Tyve i Hyboria.

Thomas skabte oprindeligt Ghost Rider som en skurk i Daredevil-serien, hvor han oprindeligt hed Stunt-Master, men efter et møde med sin gode ven Gary Friedrich, kom der andre boller på suppen. Hør blot her hvad Thomas selv siger:

“Anyway, when Gary Friedrich started writing Daredevil, he said, ‘Instead of Stunt-Master, I’d like to make the villain a really weird motorcycle-riding character called Ghost Rider’. He didn’t describe him. I said, ‘Yeah, Gary, there’s only thing wrong with it,’ and he kind of looked at me weird, because we were old friends from Missouri, and I said, ‘That’s too good an idea to be just a villain in Daredevil. He should start out right away in his own book.”

Den dag hvor karakteren skulle designes, rent grafisk, var Friedrich dog ikke til stede, og det blev så gjort af Thomas selv og tegneren Mike Ploog. Thomas ville have, at Ghost Rider skulle være iført en jumpsuit som lignede den, Elvis havde på i TV-showet Elvis Presley’s ’68 Comeback Special, og Ploog tilførte ham det brændende kranium. Ifølge anekdoten var Friedrich vild med konceptet, og historien kunne tage sin begyndelse.

Solgte sin sjæl

Johnny Blaze var en stuntman, der udførte voldsomme shows på sin motorcykel. Han solgte sin sjæl til Satan for at redde sin stedfader, men i stedet for at ende i Helvede, blev han bundet sammen med dæmonen Zarathos, og det gjorde, at Johnny kunne leve videre som en antihelt på Jorden.

Den første serie om Ghost Rider løb fra 1973-1983 og sluttede med, at Zarathos forlod Johnnys krop. Der findes en masse andre serier om Ghost Rider, og en del andre tilgange til mytologien om rytteren, men det overnævnte kan fungere som en introduktion til Ghost Rider. Det skal lige nævnes, at Ghost Rider har fået en ny serie, som foregår efter det, vi ser i Ghost Rider: Vejen til Helvede.

Helt overordnet er Ghost Rider en klassisk antihelt og et barn af 70’erne, hvor Marvel introducerede en del af den slags mørke antihelte. Han er sej, stærk, næsten usårlig, men i modsætning til mere pæne helte, så kommer hans kræfter direkte fra Helvede. En rigtig rock’n roll-helt med en dyster baggrund, et supersejt look og en kant, der gør ham spændende i forhold til den mere rendyrkede helt.

Garth Ennis’ Ghost Rider

Garth Ennis har med Ghost Rider: Vejen til Helvede leveret sit blodige bud på myten om Ghost Rider, og hans tilgang er meget dyster. Han tager udgangspunkt i at Satan én gang for alle fik ram på Ghost Rider, og derfor er Johnny Blaze hensat til et konstant mareridtsagtigt kapløb i Helvede.

Her jages han i en evig cyklus af Helvedes værste skabninger, og han er hver eneste dag tæt på at nå portene, som kan give ham sin frihed tilbage. Men han bliver altid indhentet og smadres, voldtages og dræbes, hvorefter han genskabes for at køre det samme løb dagen efter og i al evighed. Sådan er det at være fanget i Helvede.

Ennis har tjek på sin popreligion og sin mørke mytologi og hør blot her en lille passage fra albummets indledning, hvor Johnny kører i ring i Helvede:

“For hver nat kommer de efter ham, det værste helvede har at byde på: Silkebånds-kongerne, De sorte flammer, Slagtehusets opsprættere, My Lais luftbårne kavaleri, ufødte fostre, der sværmer som en materie-gul storm. Den strålende klan, de ni med tjæresorte øjne, De gamle hornede adelsmænd, poeterne i deres både af huder. Hele den elendige flok kaster sig over ham, og de jager ham hen over den golde jord der løber fra Judas’ hals til Herodes’ oversvømmede fæstning.”

Det er overdrevet, men meget fedt, og man får helt lyst til at stifte nærmere bekendtskab med de skabninger, der nævnes – min personlige favorit er poeterne i deres både af huder.

Den mere “almindelige” udgave af Ghost Rider har en del menneskelige aspekter, hvor rytteren blot er en egenskab, som den menneskelige Johnny Blaze kan fremkalde. Men med Ghost Rider: Vejen til Helvede har Ennis taget den yderste konsekvens af mytologiens byggesten og har fjernet den sidste rest af menneskelighed fra Johnny Blaze. Han er nu ét med rytteren og er fanget i Helvede. Men naturligvis åbner der sig en mulighed for, at Johnny kan komme tilbage til Jorden.

En konspiration i Himlen

Historien omhandler en konspiration blandt de himmelske skarer, hvis efterdønninger kan mærkes fra Helvede til Jorden. Albummet indledes med en lille, lækker scene fra Helvede, hvor vi ser Ghost Rider blive jaget. Herefter skifter scenen til Jorden, hvor to engle er i samtale på toppen af en skyskraber.

Malachi har sat sin broder Daniel stævne, da han er i problemer. Noget som Malachi for lang tid siden gjorde for egen vindings skyld, er ved at give ham problemer. Dæmonen Kazaan er ved at blive sluppet løs på Jorden, og det vil skabe kaos; noget som hverken de store herrer i Helvede eller i Himlen bryder sig om – forklaringen er en værre omgang vrøvl om, at visse fraktioner i både Helvede og Himlen ønsker, at tingene skal ændres. Men i hvert fald har Himlen sendt ærkeenglen Ruth, og Helvede har sendt djævelen Hoss for at stoppe Kazaan.

Men Malachi har sin egen dagsorden, og han vil have fat i Kazaan før de andre, så hans “små” fejltrin ikke bliver afsløret. Daniel fortæller ham om Johnny Blaze og om, hvordan Ghost Rider er fanget i Helvede. Ifølge Daniel vil Ghost Rider kunne hjælpe Malachi, og kort efter står Malachi da også i Helvede. Her finder han Ghost Rider og giver ham et ultimatum: Hjælp mig, og jeg kan sætte dig fri eller kør rundt på din motorcykel i Helvede for altid.

Det er ikke så svært for Ghost Rider at sige ja til opgaven, og snart er han tilbage på Jorden. Her stifter vi samtidig bekendtskab med rigmanden Gustav, som gennem en ulykke er blevet lam. Men han har gennem okkulte studier fundet frem til en dæmon – ja naturligvis er der tale om Kazaan – som vil give ham hans førlighed tilbage, hvis bare lige Gustav hjælper ham med at tage form på Jorden. Og så er Fanden løs i Laksegade. Hvad der siden hen sker, vil jeg ikke afsløre her, men kan blot konstatere, at læseren får smæk for skillingen og at der hen mod slutningen kommer et par gedigne overraskelser.

Vil dele vandene rent visuelt

Rent visuelt vil Clayton Crains streg nok skille vandene i to. Der vil være dem, der elsker hans moderne streg, som er en blanding af fotorealisme, det ekstremt karikerede og computerskabte farver og baggrunde samt noget, der minder om et filmisk udtryk – hvor der komponeres meget i dybden, og hvor ting er i fokus eller ikke fokus, nærmest som så man igennem et kameras objektiv. Desuden er hans stil voldsom, pågående og til tider meget overdrevet.

På den anden fløj vil der stå de læsere, som vil finde dette ganske forfærdeligt og kunstigt. Og når noget virker kunstigt i et kunstigt medie, kan det godt blive til en startende hovedpine hos dem, som holder af en mere klassisk streg. Der er ikke nogen tvivl om, at jeg personligt ikke er ubetinget fan af den gren indenfor tegneseriens tegnere, som Crain er en del af. Men på den anden side er dette noget af det bedste, jeg har set af den slags. Og når historien er så voldsom og overdrevet, så kommer man nok ikke udenom, at stilen passer ganske godt til det skrevne materiale.

Man mærker tydeligt, at Ennis har trukket på stof fra sine bidrag til Hellblazer, hvoraf vi også har anmeldt et par bind her på Planet Pulp. Der er engle, dæmoner og en karakter, som har benene solidt plantet i både Helvedes blodig floder og Jordens solide muld, som det er tilfældet med både Ghost Rider og John Constantine. Desuden er historien en værre omgang vrøvl, som dog er noget så underholdende.

Her er vold og blod i spandevis, der er ærkeengle og ærkedjævle, en besat præst, en overvægtig sporhund fra Helvede og sidst men ikke mindst en bikerhelt, som har et brændende kranium i stedet for et hoved. Så hvis du er fan af eksempelvis Hellblazer vil dette album om Ghost Rider være lige din kop the. Hvis du derimod syntes det hele lyder som en omgang stor politisk krig mellem Himmel og Helvede, så bør du nok holde dig væk.

Ikke med listesko

Helt generelt kan man sige, at Ennis ikke er en forfatter, der går med listesko, og hans historier er meget overdrevne, overlæssede, karikerede og meget andet. Men alligevel formår den gode mand at holde tungen lige i munden, og noget, der hos andre ville kamme helt over, bliver hos Ennis til et ganske helstøbt og underholdende værk – personligt var jeg lidt afskrækket ved første gennemlæsning, men efter at have gået i dybden med albummet, vinder både stilen og historien ved nærmere bekendtskab.

Tue Gastons oversættelse er præcis og rammer tonen i fortællingen perfekt. Og vanen tro er G. Floys udgivelse til det danske marked en grafisk lækkerbisken, så jeg kan kun anbefale, at man køber Ghost Rider: Vejen til Helvede – hvad enten det er fordi, man elsker dens visuelle stil eller fordi, man gerne vil være vidne til endnu en kraftpræstationen fra en af tegneseriemediets absolut hotteste forfatternavne.

Ghost Rider: Vejen til Helvede er venligst stillet til rådighed af G. Floy Studio.

4 stjerner

Titel: Ghost Rider: Vejen til Helvede
Originaltitel: Ghost Rider: Road to Damnation
Forfatter: Garth Ennis
Tegner: Clayton Crain
Forlag, år: G. Floy Studio, 2007
Forlag, år (originaludgivelse): Marvel, 2007
Albumlængde: 144 sider
Dansk oversættelse: Tue Gaston
hvid
Udkom oprindeligt i USA i 5 dele i 2005-06 på forlaget Marvel.

Anmeldt i nr. 17 | 13/03/2007

Stikord: Dæmoner, Engle, Helvede, Superhelte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *