Daniel Hvid
Ingen kommentarer

Firecracker

Firecracker
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

FirecrackerFirecracker vækker stedvist mindelser om Hitchcock med en god blanding af thrills og gys, men desværre bruges meget af den lange spilletid på en sidehistorie. Det ender langtrukkent, men der gemmer sig fantastisk materiale i filmen, som kunne have været et mindre mesterværk med en betydeligt kortere spilletid.

Steve Baldersons lowbudgetfilm Firecracker har fået en dansk udgivelse igennem det Another World Entertainment. Den danske DVD indeholder, foruden filmen, også en ekstra skive med dokumentaren Wamego: Making Movies Anywhere, der går bagom processen på Firecracker, samt indeholder interviews, hvor Balderson fortæller om kunsten at lave independentfilm.

Selve dokumentaren varer 100 minutter – det vil sige næsten lige så lang tid som selve spillefilmen – hvilket skulle være nok til at lokke en masse filmfans til. Har man ikke set eller hørt om Steve Baldersons og hans film, er det ikke et tilfælde, da Firecracker kun er hans anden film. Igennem den senere tid, har han dog været mere produktiv og lavet tre film i tidsrummet 2006-2008.

Baseret på virkelige hændelser?

Den meget følsomme Jimmy (Jak Kendall)

Da AWE først annoncerede udgivelsen af Firecracker var det ikke ligefrem fordi jeg rystede på hænderne i spænding over udgivelsen, da jeg ikke havde hørt noget om hverken den eller instruktøren. Hvad jeg kunne forvente af filmen, var heller ikke helt tydeligt, andet end det vist nok var noget med en selvstændig “kunstfilm”, der var lidt for sig selv. Det var selvfølgelig ikke meget at gå efter, men eftersom AWE efter min mening har en rimelig smag inden for film, måtte de også have en idé med at udgive netop denne. Om den så ville falde i min smag, måtte tiden jo så vise.

Det lovede dog ikke helt godt fra starten, da det gik op for mig, at filmen var baseret på en “virkelig hændelse”. I den tid jeg har set underlige og “uhyggelige” film, er en film, der er baseret på “virkelige hændelser” aldrig et godt tegn, men medfører ofte noget værre bras, som alle i blandt mainstreampublikummet sluger råt. Jeg snakker selvfølgelig om film som The Texas Chainsaw Massacre-genindspilningen (2003), hvor mange troede, det var sket i virkeligheden, selvom Tobe Hooper allerede efter den originale The Texas Chainsaw Massacre (1974) gjorde opmærksom på, at selv om Leatherface var baseret på den virkelige morder Ed Gein, så var det altså IKKE sket i virkeligheden.

En familie med problemer

Den dominerende storebror David (Mike Patton)

Men hvad handler Firecracker så om? Efter at jeg ikke kunne finde et decideret resumé af filmens handling, måtte jeg jo gå ind til filmen med et åbent sind, hvilket også resulterede i en god oplevelse, som ganske vidst har ændret sig efter filmen var ovre. Filmen er i sort/hvid meget af tiden, men skifter til nogle meget mættede, nærmest selvlysende farver igennem filmen. Især scenerne, der foregår omkring det omrejsende cirkus, og personerne i cirkuset, er meget farvestrålende, og skiller sig ud fra de andre mere visuelt “kedelige” scener.

Filmen begynder meget brat med en forklaring om, at det vi nu skal til at se, er en tragedie, der er sket i virkeligheden. Herefter møder vi Jimmy (Jak Kendall), der bor i den lille by Wamego sammen med sin over-religiøse mor Eleanor (Karen Black), sin far, og sin alkoholiserede bror David (Mike Patton). Den lille familie lever tilsyneladende et godt liv, men under overfladen gemmer sig noget af et uhyre. Faderen er syg, og sidder i hjørnesofaen det meste af tiden, før han bliver flyttet på plejehjem. Moderen Eleanor er så overfanatisk, at hun lukker øjnene for den virkelighed, hun lever i, samt ignorerer mange af de åbenlyse problemer, der er imellem brødrene David og Jimmy.

Cirkus kommer til byen

Mike Patton i rolle som cirkusejeren Frank

Den ældste bror, David, står for at forsørge den lille familie, og vil gerne sørge for, at Jimmy også kommer i arbejde, men Jimmy vil hellere spille klaver og udfolde sig kunstnerisk. Dette skaber grobund for mange diskussioner, og er samtidig grundstenen i filmen. Hurtigt er det tydeligt, at der er knaster i forholdet brødrene imellem – under et aftensmåltid overtager David fuldstændig styringen af familien, og bestemmer, at Jimmy ikke kan tage til klaverkoncert den følgende dag. Samtidig beder han sin mor holde kæft og lade være med at blande sig i, hvad Jimmy foretager sig. I disse scener er skuespillet eminent. Man føler ubehag ved karakteren David, og man har ondt af Jimmy, der til tider virker som et lille barn i nærheden af sin ældre og dominerende bror.

Samme dag har et lille omrejsende cirkus slået sig ned i den lille by Wamego. Her finder Jimmy trøst i sangerinden, den mystiske Sandra (igen spillet af Karen Black). Jimmy forelsker sig i den mystiske kvinde og det levende cirkus med alt dets liv og glæde. Men under cirkusets farvestrålende facade er livet ikke så sukkersødt. Det viser sig nemlig, at broderen David også har haft et forhold til denne Sandra nogle år før, hvor han ved et uheld gjorde hende gravid. Dette har gjort, at Frank (endnu en genganger, denne gang Mike Patton), som “ejer hende” har fået fikset hende, og sørget for, at ingen mand igen vil kunne røre hende eller gøre hende gravid. En aften kommer David på et uventet besøg for at forgribe sig på Sandra, men da hans lillebror forsøger at stoppe ham, voldtager David sin bror i stedet for! Scenen er en led omgang, der virkelig slår publikummet hårdt i ansigtet.

Overflødige scener

Karen Black som overreligiøs mor

Samme aften forsvinder David sporløst, og ingen ved, hvor han er taget hen. Moderen Eleanor fortæller sheriffen Ed (Susan Traylor), at han er rejst, men der er ikke solgt nogen busbillet til ham. Kunne David være hoppet på cirkuset, der rejste samme dag, for at følge efter Sandra?

Herefter følger en opklaring af Davids forsvinden, der formidles i klassisk Hitchcock-stil. Mange ting vikles sammen her, og man skal holde tungen lige i munden for at få det hele med. Men faktisk ved vi som publikum allerede, hvad der er sket med David, så meget af denne mystik, er ikke så spændingsfuld, og slutningen ikke helt så gruopvækkende, som man kunne have ønsket sig. Imellem eftersøgningen af David, følger vi, hvordan livet videre går med Sandra.

Meget af det, vi ser fra cirkuset, er spændende nok, men i sidste ende har det ikke rigtig noget med den egentlige historie at gøre, ud over, at det får filmen til at skille sig ud i mængden af andre krimifilm. I de minutter, man sidder med scenerne er de spændende nok, men bagefter undrer man sig over, hvorfor de skulle fylde så meget, når de ikke rigtig bruges til noget.

Velspillet drama

Den mystiske Sandra - igen spillet af Karen Black

Hvad vi egentlig har med at gøre, er et portræt af nogle personer, der lever et sørgeligt liv, som de ikke havde drømt om, hvilket er et tilbagevendende tema igennem filmen. Sandra og Jimmy taler om deres drømme flere gange, og om, hvordan det er vigtigt for Jimmy at følge sine drømme. I dette får vi blandet en lille kriminalhistorie, der har potentiale, men desværre ikke når helt op at ringe. Mange af de elementer, der bruges, er vanvittigt gode, men desværre ved vi som publikum allerede, hvad der er sket med David – eller har en stærk fornemmelse – hvilket gør gåden om David knap så spændende.

Den mystiske Sandra og den fanatiske Eleanor bliver begge spillet af Karen Black, som mange muligvis ville kunne genkende som den småtossede Mother Firefly fra Rob Zombies House of 1000 Corpses (2003). At se disse to karakterer er som at se to vidt forskellige skuespillere, da Karen Black leverer to vidt forskellige præstationer, som begge er velspillede. Mike Patton spiller også to roller i filmen, nemlig broderen David og Sandras “ejer” Frank. Begge Karens roller bliver følelsesmæssigt domineret af Mike Pattons karakter, både som moderen Eleanor og som sangerinden Sandra. David og Frank bestemmer over de to kvinder, og fortæller dem hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. I dokumentaren Wamego: Making Movies Anywhere, fortæller instruktøren om, hvordan mange af rollerne var besat af store stjerneskuespillere som Dennis Hooper og Sissy Spacek, men at han til sidst valgte dem fra for at få Karen og Mike til at spille sammen igen.

Cirkusets overflade virker fuld af liv og glæde

Præstationerne er generelt gode, men især Jak Kendalls præstation af Jimmy er rigtig god, og man føler virkelig medlidenhed med den stakkels dreng, der bare vil spille klaver og realisere sine drømme. Af en independentfilm at være, har Steve Balderson fået en masse gode ting samlet et sted, men alligevel er filmen ikke en komplet succes i mine øjne. Der, hvor den fejler mest, er nok den lange spilletid. Var mange de mange scener fra cirkuset klippet ud, og spilletiden forkortet med en halv times tid, havde det været et mesterværk.

Firecracker er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

3 stjerner

Titel: Firecracker
Instruktør: Steve Balderson
Manuskript: Steve Balderson & Clark Balderson
Cast: Karen Black (Sandra/Eleanor), Mike Patton (Frank/David), Susan Traylor (Ed), Kathleen Wilhoite (Jessica), Jak Kendall (Jimmy), Paul Sizemore (Officer Harry), Jane Wiedlin (Ursula), George McArthur (The Bald Man), Cathy Berry (Maxine, the Lobster Girl),Pleasant Gehman (Estelle), Selene Luna (Harriet), Susie Legault (Buffalola), Jeff Montague (The Announcer), Sean R. Shuford (The Other Man)
Producere: Clark Balderson (producer), Steve Balderson (producer), Jennifer Dreiling (producer), Daniel Holmgren (producer), Jerry P. Magana (producer)
Foto: Jonah Torreano
Klip: Steve Balderson
Musik: Justin R. Durban, LindsayAnne Klemm, Heinrich Wilhelm Sölter, The Enigma
Spilletid: 112 minutter
Aspect ratio: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital Stereo
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, finsk, norsk
Produktionsland, år: USA, 2005
Produktionsselskaber: Dikenga Films, Dymax
Distributør: Another World Entertainment (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt af: Daniel Hvid | 13/06/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *