Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

Fantasm Comes Again

Fantasm Comes Again
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Fantasm Comes AgainDen anden Fantasm-film, med den opfindsomme titel Fantasm Comes Again, byder på mere af det samme – blot er der denne gang endnu mindre humor. Det er kedeligt, alt andet end pirrende og – værst af alt – hamrende ligegyldigt.

Fantasm Comes Again er ”fortsættelsen” til softpornkomedien Fantasm (1976), som vi anmeldte her på Planet Pulp i sidste måned. Den havde premiere året efter den første film, og bortset fra, at det er andre folk, der står bag manus og instruktion, følger Fantasm Comes Again den samme skabelon, som sin forgænger. Der er altså tale om en række korte erotiske vignetter, der er bundet løseligt sammen af en udefrakommende ”kommentator”.

Denne gang er kommentatoren dog ikke den moderat sjove professor Jungenot A. Freud, men to brevkassebestyrere. I filmens rammehistorie er der et ubetydeligt plot, hvor vi finder ud af, at den hidtidige bestyrer af brevkassen ”Dear Collette” er ved at stoppe, og han (ja, det er en han) er i færd med at oplære sin kvindelige afløser. Mellemsekvenserne leger i øvrigt med publikums forventninger, idet den kvindelige lærling synes at blive mere og mere liderlig, jo flere lumre læserbreve, hun læser, og det samme gælder hendes mandlige kollega. Jeg kan lige så godt sige det med det samme – der sker ikke noget mellem de to.

Tåbelige påskud for lir

Lir i gymnastiksalen

Men når alt kommer til alt sker der sgu’ heller ikke det store i de ti erotiske vignetter, der udgør hovedparten af Fantasm Comes Again. Vi befinder os på samme niveau som i den første Fantasm-film – ja faktisk er vignetterne her endda lidt mere uskyldige, end de var i Fantasm. Godt nok ser man indimellem både busk og pik, men det handler altså primært om at vise så mange bryster, som muligt. Det er jo som sådan ingen dårlig ting, men lige som i Fantasm er vignetterne bare i sig selv komplet uinteressante. De små historier er pornofilmsbanale, og komediedelen af filmen kommer primært ufrivilligt til udtryk ved de helt igennem tåbelige påskud, manuskriptforfatteren har fundet på for at få lejlighed til at vise noget lir.

Bibliotekaren tager nye metoder i brug...

Case in point: i segmentet ”Workout” påstår college-gymnastiktræneren, at det er godt for kvindelige gymnaster at træne uden en trævl på (der følger flere scener med en nøgen studine, der bl.a. hopper i trampolin). I historien synes han endda selv at tro på det, for det virker ikke som om, han umiddelbart har lumre bagtanker. De kommer naturligvis senere.

Case in point: i ”Silence Please” tager den strenge mandlige bibliotekar alternative metoder i brug for at straffe én af to veninder, der larmer lidt for meget – de to damer kan ikke lade være med at grine, da de er faldet over en bog om Kama Sutra.

Vovede emner

Elevatorlir

Ligesom Fantasm, leger Fantasm Comes Again også med emner som incest – om end på en marginalt mindre frastødende måde end i Fantasm, der i et enkelt segment overskred grænserne for, hvad jeg synes er behageligt at kigge på. I ”Family Reunion” understreges det meget klart og tydeligt, at der ikke er blodrelationer mellem de involverede – en mor, hendes steddatter og en mandlig bekendt af familien, kaldet ”Uncle Fred”. Alligevel er det halvklamt nok til at gøre det hamrende uerotisk, og man ved ikke rigtig, hvad man skal mene om projektet.

Måske lige så vovet for sin tid, men uden at være klamt, er segmentet ”True Confession”, der blander religion og sex sammen, da en ung kvinde i skriftestolen bekender sine seksuelle fantasier om kirkens unge altmuligmand – uden at vide, at det er altmuligmanden, og ikke præsten, hun taler til. Hun får umiddelbart bagefter sine fantasier opfyldt. Uha uha.

Fuldkommen ligegyldig

Lir i svømmepølen

Flere af segmenterne er det ikke nødvendigt at referere, fordi handlingen i dem er så uendelig ligegyldig. Pointen med filmen har naturligvis været at vise noget hud, og det sker også. Problemet er bare, at det gøres på en lige så uinteressant måde, som i den første Fantasm-film. Dermed gælder for Fantasm Comes Again, som det gjorde for Fantasm, at den måske nok er interessant fra et filmhistorisk synspunkt for de, der interesserer sig for den erotiske films historie. Som et produkt, der er beregnet til at sætte sig ned og se, er filmen i dag fuldkommen ligegyldig – i alle tilfælde for mig. Erotik på film er ikke nødvendigvis uinteressant, hvis det er pakket ind i en god historie, og man behøver på ingen måde se hverken pik eller patter for at en scene er erotisk. På akkurat samme måde gælder, at en scene ikke nødvendigvis er erotisk fordi man ser både det ene og det andet. Personligt fandt jeg hverken Fantasm eller Fantasm Comes Again pirrende.

Lir i kirken

Det er også et væsentligt minus ved Fantasm Comes Again, at mellemsekvenserne, hvor det er meningen, at de to læserbrevsbestyrere skal komme med kække og spydige svar til de læserbreve, vi får visualiseret, er pinligt umorsomme. Her har forgængeren dog den marginale fordel, at den vitterligt formår at kaste lidt humor ind i mikset igennem professor Jungenot A. Freud.

Det er med andre ord kun, hvis man synes Fantasm var virkelig sjov, at man skal kaste sig over Fantasm Comes Again. Fint nok, at Another World Entertainment har gjort den tilgængelig på det danske marked, men personligt mener jeg, vi godt kunne have nøjes med den første, og selv den er kun interessant for en lille del af det filmkøbende danske publikum.

Fantasm Comes Again er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

1 stjerne

Titel: Fantasm Comes Again
Instruktør: Colin Eggleston (som Eric Ram)
Manuskript: Ross Dimsey
Cast: Angela Menzies-Wills (Libby), Clive Hearne (Harry), Tom Thumb (Harold Hearne), Liz Wolfe (Rita), Rosemarie Bern (Cindy), Christine De Shaffer (Carol), Rick Cassidy (Mr. Bates), Michael Barton (Miss Peabody), Uschi Digard (Leslie), Dee Dee Lewis (Bianca), John Holmes (The Stud)
Producere: Antony I. Ginnane (producer), Leon Gorr (associate producer), Mark Josern (executive producer), Robert Ward (executive producer)
Foto: Vincent Morton
Klip: Tony Paterson
Spilletid: 87 minutter
Aspect ratio: 1.66:1
Lyd: Dolby Digital 2.0
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, norsk, svensk, finsk
Produktionsland, år: Australien, 1977
Produktionsselskaber: Australian International Film Corp. (AIFC), Filmways Australasian
Distributør (DVD): Another World Entertainment (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt af: Mogens Høegsberg | 13/01/2009

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *