Tommy Prang Vonsyld
1 kommentar

Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile

Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Theodore "Ted" Bundy er utvivlsomt den mest kendte af alle virkelighedens seriemordere. Her i 30-året for hans henrettelse, har Netflix med få måneders mellemrum udsendt to film – en dokumentar i 4 dele, og en spillefilm. Begge af den samme instruktør.

Extremely Wicked, Shockingly Evil and VileInstruktør Joe Berlingers filmografi består mest af dokumentarer. Formodentlig er han mest kendt for HBO’s Paradise Lost: The Child Murders at Robin Hood Hills (1996).

Det er en rystende skildring om justitsmordet på The West Memphis Three, tre teenagere der blev beskyldt, dømt og fængslet for, hvad politiet betragtede som rituelle mord på tre små drenge. Den historie blev fulgt op med to yderligere film, Paradise Lost 2: Revelations (2000) og Paradise Lost 3: Purgatory (2011).

Mordere er interessante

True Crime-film er meget oppe i vælten. Netflix spytter dem ud i stor stil, og særligt deres Making a Murderer-serie er en kæmpesucces.

Joe Berlinger fik adgang til de omkring 80 kassettebånd, der består af over 100 timers lydoptagelser af samtaler mellem den dengang unge journalist Stephen Michaud og Ted Bundy, mens denne sad på dødsgangen.

Af dette materiale skabte Joe Berlinger en dokumentar i fire afsnit med titlen Conversations with a Killer: The Ted Bundy Tapes. Denne havde premiere på Netflix den 24. januar, som præcis var 30-års dagen for henrettelsen af Ted Bundy i den elektriske stol 24. januar 1989.

Ud af (eller måske sideløbende med) Joe Berlingers arbejde med det omfattende materiale, og samarbejdet med Netflix, kom der endnu et Ted Bundy-projekt.

Ted Bundy – en inspirationskilde

Gennem tiden er store dele af Ted Bundys liv og gerninger blevet belyst både som fiktion og non-fiktion.

Som voksen fandt han selv ud af, at hans søster i virkeligheden var hans mor. Denne livslange løgn, begået imod ham af stærkt religiøse voksne, gjorde, at han gav det sadistiske sex-monster indeni ham frit løb.

Fra engang i 1960’erne og frem til hans tilfangetagen i 1975, var han på en konstant killing spree gennem 5-6 stater. Unge piger blev bortført, voldtaget, tortureret og dræbt på ubeskribelig bestialsk vis.

Bundy var også nekrofil og ville ofte beholde ofrenes afskårne hoveder. Ted Bundy var pæn, eftertragtet af piger og vellidt af alle, og han besad en skræmmende IQ på 124. Alt sammen noget han benyttede til at indrette sit liv til at kunne indfri de vanvittige fantasier.

Bundy har indrømmet mordene på omkring 30 piger, men tallet menes at være langt større, måske over 100. Ted Bundys karakter og metoder har været og er stadig inspiration for mange af de seriemordere, der findes i fiktionens verden.

Men også efter hans tilfangetagen ville Bundys utrolige historie fortsætte. Mens han sad på dødsgangen, var han medvirkende i jagten på Gary Ridgway, virkelighedens seriemorder kendt som The Green River Killer.

Ted Bundy havde lange samtaler med efterforsker Robert D. Keppel (som var en af de betjente, der var med til at fange Bundy selv), hvor han bidrog med vigtig information, der kunne give indsigt i hvordan en sådan sadistisk morder tænker.

Det var noget, der inspirerede forfatter Thomas Harris, da han skrev bøgerne om Hannibal “The Cannibal” Lecter” og dennes samtaler med FBI-efterforsker Will Graham i jagten på seriemorderen Francis Dolarhyde (filmatiseret i Michael Manns fantastiske Manhunter fra 1986) samt med FBI-trainee Clarice Starling i jagten på seriemorderen Buffalo Bill, filmatiseret i den Oscar-vindende Silence of the Lambs (1991) med Anthony Hopkins og Jodie Foster.

Ted Bundys retssag var den første i USA’s historie, der blev transmitteret live, og Joe Berlingers egen dokumentar, den ovenfor nævnte Netflix-film Conversations with a Killer: The Ted Bundy Tapes, indeholder masser af footage fra denne groteske farce, hvor Bundy var sin egen forsvarer, og hvor han få dage før sin dom, i retssalen, live!, frier til kæresten, Carol Ann Boone.

Hende blev han kæreste med, mens han var fængslet. Og ikke en, men to gange undslap Ted Bundy fra fængslet i 1977, hvor han på flugt nr. to fik dræbt to studiner og såret to i Florida.

Dobbeltliv

Berlinger var dog fokuseret på det faktum, at Bundy i tiden fra 1969 til hans tilfangetagen, faktisk havde et forhold med en enlig mor, som han levede sammen med.

Gennem tiden havde stort set ingen adresseret denne del af Bundys liv. Kvinden, der boede med Ted Bundy, havde skrevet bogen The Phantom Prince: My Life with Ted Bundy, der udkom i 1981, mens Bundy stadig var på dødsgangen.

Bogen er skrevet af Elizabeth Kendall, men navnet er imidlertid et pseudonym, og i alle disse år har ingen vidst, hvem den virkelige kvinde var, og hvor hun befandt sig.

Men ved gennemgangen af de mange timers lydoptagelser mellem Stephen Michaud og Ted Bundy, bliver kvindens virkelige navn nævnt. På den måde kunne Joe Berlinger finde frem til Elizabeth Kloepfur. Og således kunne Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile blive en realitet.

Filmen er baseret på Elizabeth Kloepfurs bog samt de input, hun har givet i nye interviews med Joe Berlinger.

High School Musical stjernen Zac Efron som Ted Bundy og Lily Collins som Elizabeth Kendall aka Kloepfur.

High School Musical stjernen Zac Efron som Ted Bundy og Lily Collins som Elizabeth Kendall aka Kloepfur.

Handlingen i filmen er set fra hendes synspunkt, efter Ted Bundy er blevet arresteret, og hvor omfanget af hans forbrydelser i stigende grad bliver kendt.

Elizabeth tippede faktisk Ted Bundys navn til politiet i en telefonopringning, efter at hun gennem længere tid var blevet mere og mere mistænksom, bekymret og angst for hans person og opførsel.

Det er en spændende synopsis til en ny frisk indgangsvinkel til en del af Bundys liv, vi ikke har hørt om. High School Musical– og Baywatch-stjernen Zac Efron er rigtig god som Theodore Robert Bundy og filmen har et lækkert 70’er-look, men desværre kan Joe Berlinger som spillefilmsinstruktør ikke holde sin egen præmis for filmen.

INTET kan måle sig med virkeligheden

Når der er udgivet en dokumentarserie kun få måneder tidligere, og endda instrueret af én selv, der indeholder tonsvis af rigtige optagelser af Ted Bundy, skal en spillefilm køre udenom indholdet i dette. Der er absolut INTET, der kan måle sig med real footage.

Det er derfor ellers rigtig fine spillefilm falder hårdt til jorden, når man dramatiserer noget, der allerede findes dokumenteret. Som eksempel kan nævnes Michael Manns flotte Ali (2001), der nærmest virker fjollet, når der findes den Oscar-vindende dokumentar When We Were Kings (1996) af Leon Gast.

Eller Robert Zemeckis’ The Walk (2015) overfor Man on a Wire (2008).

Af præcis denne årsag styrer Steven Spielberg klogt udenom selve gidseltagningen under OL i 1972 i hans (fænomenale) München (2005), da det var en terrorhandling, der stort set hele vejen var under snurrende kameraer og vist i den fantastiske dokumentar One Day in September (1999).

Joe Berlinger falder i og dramatiserer en del (læs: for meget!) fra Ted Bundys retssag. Det må også være svært bare at droppe heftige ting og facts, som at Ted Bundy for åben skærm fyrer sin forsvarer, bliver sin egen advokat, samt frier live midt under retssagen.

Kæresten Carol Ann Boone blev i øvrigt gravid med Ted Bundy en af de gange hun besøgte ham i fængslet og fødte senere hans datter! Men Joe Berlinger skulle have fokuseret meget mere på Elizabeth. Der er flere historier omkring netop Elizabeth og Bundy, tilfælde af truende adfærd, vold og et mordforsøg, der slet ikke er med i filmen.

Se dokumentar før fiktion
Elizabeth Kloepfurs memoir skrevet under pseudonym er i dag en formue værd.

Elizabeth Kloepfurs memoir skrevet under pseudonym er i dag en formue værd.

Jeg anbefaler klart, at man ser Berlingers dokumentar Conversations with a Killer: The Ted Bundy Tapes, inden man ser Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile.

Og hvis man vil se en film med Ted Bundy, der udfører sine mord, skal man se andetsteds. Her er min personlige favorit stadig TV-miniserien The Deliberate Stranger (1986) med Mark Harmon.

Vi har stadig en spillefilm til gode, der helt kommer omkring Ted Bundy, som David Fincher kommer omkring Zodiac (2007). Ingen tvivl om, at netop Fincher ville være den rette til dette, specielt set i lyset af den mesterlige Netflix-serie, Mindhunter (2017), hvor vi med længsel afventer sæson 2.

Elizabeth Kendalls bog The Phantom Prince: My Life with Ted Bundy blev i 1981 ikke den store succes, men på det seneste er bogen blevet en collector’s item, og på nettet er brugte eksemplarer blevet solgt/købt for mere en 2.000 dollars!

Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile havde streaming-premiere 03.05.2019

3 stjerner

Titel: Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile
Instruktør: Joe Berlinger
Manuskript: Michael Wervie, baseret på Elisabeth Kendalls bog The Phantom Prince: My Life With Ted Bundy fra 1981
Cast: Zac Efron (Theodore “Ted” Bundy), Lily Collins (Elisabeth Kendall), Kaya Scodelario (Carole Ann Boone), John Malkovich (Judge Edward Covart), Jeffrey Donovan (John O’Connell), Angela Sarafyan (Jonna), Dylan Baker (David Yocom), Brian Geraghty (Dan Dowd), Jim Parsons (Larry Simpson), Haley Joel Osment (Jerry Thompson), Grace Victoria Cox (Carol Daronch), Terry Kinney (Detective Mike Fisher), James Hetfield (Officer Bob Hayward)
Foto: Brandon Trost
Klip: Josh Schaeffer
Musik: Marco Beltrami, Dennis Smith
Spilletid: 110 minutter
Aspect ratio: 2.39 : 1
Sprog: Engelsk
Produktionsland, år: USA, 2019

Anmeldt i nr. 163 | 13/05/2019

Stikord: Seriemordere

Én kommentar til Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile

  1. Henning 15. maj 2019 at

    Emnet taget i betragtning – og navnlig The Real Deal, når det kommer til seriemordere – er det måske lige lidt hovski-snovski, at stille sig pernittengryn og bezzerwizzer. Anyways, så er filmatiseringen Thomas Harris’ “Red Dragon” ret god i “Manhunter”-udgaven. Men den er endnu bedre i Edward Norton-udgaven, som også ligger betydeligt tættere på forlægget, og har nogle gevaldigt gode skuespiller-præstationer.
    Jeg siger det bare! – for iøvrigt synes jeg det er en fin artikel; ihvertfald bedre end wikipedia-opslaget om “teddy-drengen”. Så godt gået!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *