Per Ry Kristensen
Ingen kommentarer

En kort gennemgang af DC-universets kontinuitet

En kort gennemgang af DC-universets kontinuitet
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Per Ry Kristensen guider læseren gennem DC-universets komplicerede kontinuitet.

DC-universet som en fælles verden, hvori alle forlagets helte eksisterer side om side med hinanden, blev født i den såkaldte Golden Age of Comic Books (ca. 1930-1955) i titlen All Star Comics #3 (1940), hvor adskillige helte med egne solotitler mødtes i ét blad.

Dette viste sig at være et populært koncept, og snart var idéen om et fælles univers etableret kanon.

Dette kom især til udtryk i ovennævnte All Star Comics, hvor man kunne følge The Justice Society of America’s eventyr, samt i titlen World’s Finest Comics som så Superman og Batman slå sig sammen mod alverdens ondskab i stort set hvert eneste nummer fra 1941 til seriens afslutning i 1986.

Nyfortolkning

The Silver Age of Comic Books (ca. 1955-1970) kan siges at have startet med bladet Showcase #4, hvori en ny version af The Flash så dagens lys.

Denne nyfortolkning af en karakter fra The Golden Age var blot den første af mange, som alle eksisterede uafhængigt af deres originale karakterer og da også havde deres egne identiteter bag deres respektive masker.

Således havde Golden Age Flash (Jay Garrick) intet at gøre med Silver Age Flash (Barry Allen).

Idéen om et fælles univers blev videreført med den nye generation af helte i titlen The Brave and the Bold, som introducerede verden for The Justice League of America i 1960.

Som årene gik, blev det sværere at forklare, hvordan en karakter som eksempelvis Superman, der havde flere årtiers historier bag sig, kunne være jævnaldrende med nyere karakterer såsom Barry Allen-versionen af The Flash og Hal Jordan-versionen af Green Lantern, samt hvorfor han tilsyneladende ikke bed mærke i, at han kendte flere forskellige helte med de samme titler.

Man løste dette problem med opfindelsen af multiverset.

Multiverset

I historien Flash of Two Worlds (1961) blev Barry Allen transporteret til Jay Garricks verden.

Hermed blev fundamentet lagt for, at forskellige helte eksisterede i parallelle universer, som vibrerede på hver deres frekvens, samt at det var muligt at rejse imellem dem ved at justere sin egen verdens frekvens til en andens.

Herefter kunne man nu også skelne mellem forskellige versioner af de samme karakterer. På denne måde blev det slået fast, at f.eks. Golden Age Superman og Silver Age Superman var to separate entiteter, hvor meget de end mindede om hinanden.

Etableringen af multiverset ledte hurtigt til crossover-historier mellem The Justice Society og The Justice League, første gang i historien Crisis on Earth-One og dens opfølger Crisis on Earth-Two (begge fra 1963).

Disse historier slog endegyldigt idéen om multiverset fast, og gjorde det samtidigt klart, at karakterer fra The Golden Age eksisterede på Earth-One, mens karakterer fra The Silver Age eksisterede på Earth-Two.

Der var ingen enkelt historie i tegneserieverdenen, som varslede The Silver Ages afslutning og The Bronze Ages (ca. 1970-1985) begyndelse. Det var i stedet en mere gradvis ændring i historierne hos både DC og deres største rival, Marvel Comics, som skilte de to aldre ad.

Historierne begyndte at takle mere socialt relevante emner som racisme, narkotika og fattigdom. En forløber til, hvad der ventede i The Modern Age of Comics (ca. 1985-nu), som af samme årsager undertiden kaldes The Dark Age.

Som DC voksede og overtog andre mindre tegneserieforlag, blev multiverset brugt som forklaring på, hvorfor oprindelige DC-figurer aldrig havde hørt om helte fra eksempelvis Fawcett Comics. Disse blev tildelt universet Earth-S, mens figurer fra Quality Comics blev tildelt Earth-X, osv.

Multiverset skulle dog vise sig at blive kilden til et nyt problem. Efter næsten et halvt århundrede var DC’s kontinuitet håbløst kompliceret og nærmest umulig for nye læsere at finde hoved og hale i.

Så i 1985 udgav DC sin første store crossover-historie med det erklærede formål at rydde op i universet.

Crisis on Infinite Earths

Et af forlagets mest mindeværdige citater kommer fra denne ikoniske historie, og beskriver værkets konsekvenser for kontinuiteten: ”Worlds lived. Worlds died. Nothing was ever the same again.”

I Crisis on Infinite Earths bliver multiverset destrueret af den kosmiske entitet The Anti-Monitor.

Efter mange strabadser og svære tab sikrer vores helte fra mange forskellige verdener sig en kneben og dyrt købt sejr, hvor kun et enkelt univers stadig eksisterer, Earth-Two.

Dette var efterfølgende den eneste ”sande” kontinuitet, skønt der snart begyndte at dukke alternative tidslinjer og paralleldimensioner op.

Siden da har DC haft store verdensomspændende kriser, som kunne give kontinuiteten en ny start gennemsnitligt hvert årti.

Zero Hour: Crisis in Time (1994) var den første af disse kriser, hvor Green Lantern (Hal Jordan) håndtere sorgen over sin hjembys ødelæggelse temmelig skidt.

Han lagde ud med at dræbe hele The Green Lantern Corps og stjæle sine faldne tidligere kollegers ringe (kilden til et medlem af The Green Lantern Corps’ evner).

Han brugte nu denne samlede kraft til at forsøge at manipulere tid og rum og derved redde sin hjemby, før den nogensinde blev destrueret. En proces som ledte til adskillige forstyrrelser i tidslinjen, død og ødelæggelse.

Zero Hour forsøgte at gøre for DC-universets historier, som fandt sted i potentielle fremtider, hvad Crisis on Infinite Earths gjorde for multiverset: Nemlig at kombinere alle fremtider til én.

I samme omgang blev alle DC’s titler genskabt i højere eller mindre grad. Blandt andet blev det slået fast, at den brede befolkning i DC-universet betragtede Batman som en vandrehistorie.

Dette skabte dog flere problemer end det løste, da adskillige helte og skurke i universet var afhængige af hændelser i tidslinjer, der ikke længere eksisterede, for at forklare deres karakterudvikling. Andre var ligefrem blevet født i dem, hvorfor deres fortsatte eksistens nu var et paradoks.

For at skabe noget, der mindede om mening igen, indførte man i 1999 konceptet om Hypertime.

Hypertime var basalt set et netværk af alternative tidslinjer, som havde rod i det nuværende DC-univers, og som i praksis fungerede som multiverset havde gjort.

Infinite Crisis

I 2005, tyve år efter Crisis on Infinite Earths, udkom dens efterfølger Infinite Crisis. I denne historie forsøger karakterer, som overlevede dets opløsning, at genskabe multiverset (men selvfølgelig i deres eget billede, når nu de alligevel leger Gud).

Dette forehavende lykkedes langt hen ad vejen, og DC-universet så en ny version af multiverset opstå, bestående af 52 positivt-stof universer, et anti-stof univers og et ”Limbo”-univers.

Adskillige af disse nye universer lignede til forveksling dem, der eksisterede før multiversets opløsning i 1985. Ved samme lejlighed blev DC’s mindre og separate forlag Wildstorm og Vertigos universer inkluderet i det større DC-univers.

Det primære univers, der blev fulgt efter Infinite Crisis, var ligeledes i høj grad det samme, som forlaget havde fulgt siden Zero Hour med kun små forskelle. Nu kunne forskellige versioner af samme karakterer møde hinanden på tværs af parallelle dimensioner.

I løbet af fem år udviklede dette sig til det samme kaos, som man havde forsøgt at skrive sig ud af i 1985.

The New 52

I Flashpoint (2011) rejser The Flash (Barry Allen) tilbage i tiden i et forsøg på at redde sin mors liv.

Hans tidsrejse ændrer dog langt mere end han havde ventet, og han finder sig selv i en verden, der er meget anderledes fra den, han kender. Her raser en krig mellem Atlantis (ledt af Aquaman) og Amazonerne fra Themyscira (ledt af Wonder Woman), som truer med at lægge planeten øde.

Skønt The Flash redder verden fra krig og ødelæggelse ved at rejse tilbage i tiden igen og stoppe sit oprindelige forsøg på at ændre fortiden, så forårsager chokbølgen fra disse rejser alligevel ændringer i nutiden. Den verden, Barry Allen vender tilbage til denne gang, er The New 52.

Ved at foretage ændringer på den primære verden, så havde hændelserne i Flashpoint forårsaget ændringer gennem hele multiverset. Denne gang blev de nye ændringer og nye universer introduceret lidt efter lidt efter forgodtbefindende, frem for at alt blev introduceret på én gang.

Alle titler startede mere eller mindre fra bunden, og i stedet for at have eksisteret siden 1930’erne var superhelte først begyndt at dukke op i verden for omkring fem-ti år siden.

Rebirth

Selvom det blev påstået fra redaktionens side, at de tidligere Crisis-historier ikke havde fundet sted i denne nye tidslinje, så vedblev forfatterne med at referere tilbage til både dem og andre hændelse i DC’s mangeårige historie, som ikke længere var kanon.

Så i 2015 udkom Convergence, hvori det bliver afsløret, at diverse helte fra forlagets historie, som var blevet slettet fra universerne i de forskellige Crisis-hændelser, blev holdt fanget af skurken Brainiac i det såkaldte Vanishing Point (et sted der eksisterer uden for tid og rum).

I slutningen af historien bliver flere af disse helte sendt tilbage i tiden til Crisis on Infinite Earths for at forhindre multiversets opløsning.

Siden denne historie blev DC-universet ikke længere omtalt som The New 52, men fik i stedet titlen Rebirth frem til 2018. Under det nye Rebirth-banner fik forfatterne mere frihed til at fortælle historier uden så meget tanke på den etablerede kontinuitet.

Frem for blot 52 parallelle universer findes der nu igen et uendeligt antal inden for Multiverset og måske endda mere end ét Multivers.

Forvirret? Også mig.

Udgivet i nr. 156 | 13/10/2018

Stikord: Superhelte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>