Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

Dawn of the Dead

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Zack Snyders remake af Romero-klassikeren Dawn of the Dead er ét af de få eksempler på, at ikke alle genindspilninger er fuldkomment ligegyldige.

Dawn of the DeadDa det kom frem, at der skulle produceres en remake af George Romeros nu klassiske Dawn of the Dead fra 1978, var der sikkert mange genrefilmfans, der drog et træt suk. Imidlertid viste bekymringen sig for en gangs skyld at være uberettiget, for selv om genindspilningen ikke tåler sammenligning med Romeros original, så er der faktisk tale om en virkelig solid zombiefilm, der leverer bloddryppende underholdning fra start til slut.

Lige på og hårdt
Det første offer vi rigtig får at se - naboens datter.

Det første offer vi rigtig får at se – naboens datter.

Den originale Dawn of the Dead fandt primært sted i et stormagasin – et “mall” – og det samme gør sig gældende for den spillefilmsdebuterende instruktør Zack Snyders genindspilning. Inden vi når så langt er vi dog blevet introduceret for filmens primære hovedpersoner og et par af bipersonerne. Persongalleriet er nemlig også betydeligt større i genindspilningen end i originalen.

Ana (Sarah Polley).

Ana (Sarah Polley).

Den primære hovedperson er sygeplejersken Ana (Sarah Polley), der i filmens begyndelse bliver kastet ganske brutalt ud i den nye verden. Hendes kæreste vågner tidligt om morgenen ved at naboens lille datter står i døråbningen til deres soveværelse. Hun er på dette tidspunkt en zombie, og overfalder kæresten, som hurtigt dør af voldsomt blodtab. Der går dog ikke længe inden han vågner op og farer på Ana, der undslipper med nød og næppe og kører fra huset i sin bil.

Efter et uheld møder hun politibetjenten Kenneth (Ving Rhames), og de to løber hurtigt ind i en lille gruppe overlevende, bestående af Michael (Jake Weber), Andre (Mekhi Phifer) og Andres gravide kæreste Luda (Inna Korobkina). Sammen søger de tilflugt i det lokale stormagasin, der endnu ikke er omringet af zombier. Det bliver det dog snart, men inden da er filmens første konflikt bragt på banen.

Stormagasinet kontrolleres nemlig af tre sikkerhedsvagter – de to røvhuller CJ (Michael Kelly) og Bart (Michael Barry) og den mere fornuftige Terry (Kevin Zegers). Med tiden skifter magtbalancen dog, og CJ og Bart bliver frataget deres våben.

Tryk på handlingen
Snart er Anas kæreste også zombificeret!

Snart er Anas kæreste også zombificeret!

I løbet af filmen øges persongalleriet da en lastbil med overlevende finder vej til stormagasinet. Her er bl.a. den sarkastiske og møgirriterende egoist Steve (Ty Burrell), en ældre slagfærdig dame ved navn Norma (Jayne Eastwood) og en håndfuld andre. Alle spiller mindre roller i filmen handling.

Det går ikke så godt i verden efter at zombierne er begyndt at dukke op.

Det går ikke så godt i verden efter at zombierne er begyndt at dukke op.

Hele filmen igennem er der ingen tvivl om, at det er Ana, Michael og Kenneth, der er filmens primære karakterer, og de andre er hovedsageligt med for at skabe muligheder for diverse konflikter personerne imellem. Der bruges dog ikke lang tid på disse personkonflikter, for handlingen i filmen bevæger sig næsten konstant fremad.

Det er bestemt ingen dårlig ting, for det gør remaken af Dawn of the Dead ekstremt underholdende, men det er med til at fratage den noget af den stemning, som originalen er så rig på. Det markant større persongalleri gør også, at fornemmelsen af isolation er langt mindre markant end i Romeros film.

Anas møde med Kenneth (Ving Rhames).

Anas møde med Kenneth (Ving Rhames).

Med tiden bliver alle personerne trætte af at sidde og vente på at dø i stormagasinet, og de kommer på en plan. De vil forstærke nogle minibusser, der står i centrets kælder, køre ned til marinaen og sejle ud til nogle øer i Lake Michigan. Da denne plan fostres, kører resten af filmen i højt tempo, bl.a. fordi de undervejs også skal redde våbenbutiksejeren Andy.

Ham har de kommunikeret med ved hjælp af skilte, for han sidder på taget af sin butik på den anden side af stormagasinets parkeringsplads, der på dette tidspunkt er fyldt op med zombier. Det er en modig plan, og den må selvfølgelig gå galt, men præcis hvordan det hele spænder af skal bestemt ikke afsløres her.

Hurtige zombier
Michael (Jake Weber) i forgrunden, mens Luda (Inna Korobkina) og Andre (Mekhi Phifer) kigger på i baggrunden.

Michael (Jake Weber) i forgrunden, mens Luda (Inna Korobkina) og Andre (Mekhi Phifer) kigger på i baggrunden.

I de fleste zombiefilm er zombierne primært farlige i kraft af deres antal, for de er som oftest langsomme og klodsede. Derfor kan det også nogle gange undre, at hovedpersonerne i mange zombiefilm så ofte bliver fanget og dræbt, for med lidt snilde burde zombier – i hvert fald i mindre antal – ikke være så svære at undvige.

Det er helt anderledes i remaken af Dawn of the Dead. Her er zombierne lynhurtige og superaggressive, hvilket ændrer parametrene for historien ret voldsomt. Heri har manuskriptforfatterne sikkert været inspireret af Danny Boyles 28 Days Later (2002), der godt nok ikke omhandler “ægte” zombier, men som ikke desto mindre i sine virkemidler klart er en zombiefilm.

En zombie forsøger at komme ind i centret - i dette tilfælde uden held.

En zombie forsøger at komme ind i centret – i dette tilfælde uden held.

Dawn of the Dead lykkes dog langt bedre i sin mission, og her er man vitterligt bange for de hurtige zombier, og det udnyttes effektivt i mange scener. Om man bryder sig om denne zombietype er så en anden sag. På den ene side, kan man ikke benægte, at det er med til at fratage filmen noget af den ubehagelige stemning, der gennemsyrer Romeros film – en stemning der netop genereres af en grå masse af langsomme, sløve døde.

Omvendt kan man heller ikke benægte, at de hurtige zombier højner den umiddelbare underholdningsværdi gevaldigt. Personligt mener jeg at det er fint med lidt variation, og det er da også en ændring, der er med til at gøre remaken radikalt anderledes end originalen.

Ikke meget til fælles med originalen
To af sikkerhedsvagterne i centret - CJ (Ty Burrell) til venstre og Bart (Michael Barry) til højre.

To af sikkerhedsvagterne i centret – CJ (Ty Burrell) til venstre og Bart (Michael Barry) til højre.

Generelt er der tale om så mange ændringer i forhold til Romeros film, at de to film ikke har specielt meget til fælles. Godt nok er udgangspunktet, med hovedpersonerne, der har forskanset sig i et storcenter, det samme, og bestemte scener er klart inspireret af lignende scener i originalen. Men persongalleriet er som nævnt øget markant, hovedpersonerne er også nogle andre typer og der bruges langt mindre plads på relationerne mellem personerne end på handlingsfremdrift.

Der er ligeledes skruet kraftigt ned for de satiriske elementer i remaken, hvilket gør, at det kommer til at virke en smule tilfældigt, at filmen foregår i storcentret. Man skal dog ikke tro at filmen mangler humor, for det gør den ikke. Det er bare en langt mere direkte sort humor, der leveres, snarere end den besk samfundskritiske humor fra Romeros film.

Filmen har dog også sine ufrivilligt fjollede elementer: den gravide kvinde Luda bliver på et tidspunkt bidt af en zombie, hvilket betyder at hun føder en zombiebaby. Det kommer til at virke uheldigt komisk og er et element, der kunne have været udeladt.

Flotte effekter
Make-up-legenden Tom Savini i en lille rolle som sherif på TV.

Make-up-legenden Tom Savini i en lille rolle som sherif på TV.

Filmen er ganske grafisk, med masser af zombier, der bliver pløkket i hovedet. En af de bedste zombieaflivninger sker dog med det knækkede skaft af en kroketkølle, som Michael stikker op i hovedet på en zombie: skaftet går ind gennem hagen og kommer ud gennem issen! Det er tilmed ekstremt flot lavet, hvilket er generelt for filmens store mængde special effects.

Man ser ikke så meget menneskeæderi, som i Romeros film (og da slet ikke nær så meget som i nogle af de italienske zombiegnaskere), men taget i betragtning, hvor godt effekterne er lavet, er det måske noget, vi skal være glade for. Det havde uden tvivl været særdeles ubehageligt at se. Zombierne er generelt meget vellykkede og med noget nær klassisk exploitation-tankegang har filmfolkene blandt andet også benyttet sig af skuespillere (nogle af dem er stuntmen) med manglende lemmer.

Det har nemlig givet mulighed for nogle ekstremt gode effekter med afrevne arm- og ben-stumper. Den største mængde gore kommer i sagens natur i scenerne, hvor hovedpersonerne bryder ud af storcentret i deres forstærkede minibusser. Her er der både motorsavsaction og masser af headshots.

Moderne filmsprog
Ken Foree spillede én af hovedrollerne i Romeros 'Dawn of the Dead'. I remaken har han en lille rolle som dommedagsprædikende TV-præst.

Ken Foree spillede én af hovedrollerne i Romeros ‘Dawn of the Dead’. I remaken har han en lille rolle som dommedagsprædikende TV-præst.

Hele filmen er skudt i et moderne filmsprog med masser af hurtig klipning, håndholdt kamera og stedvis anvendelse af populærmusik (bl.a. bruges Johnny Cash-sangen “The Man Comes Around” under filmens flotte og atmosfæriske fortekster). I mange film kommer disse ting til at virke pågående og irriterende, men Zack Snyder har fundet en balance, der fungerer.

Skuespillerne gør det generelt overraskende godt – endnu en positiv overraskelse – selv om der i sagens natur ikke er tale om Oscar-materiale. Især er Sarah Polley vellykket i rollen som Ana (hun har tilmed en overfladisk lighed med Gaylen Ross, der spillede den kvindelige hovedrolle i Romeros film), men Jake Weber gør også en god figur som den stilfærdigt handlekraftige Michael. Michael Kelly får det bedste ud af sin rolle som sikkerhedsvagten CJ, der i begyndelsen af filmen er et klassisk røvhul, men som faktisk udvikler sig til en good guy.

Zombie-horderne der har forsamlet sig udenfor centret.

Zombie-horderne der har forsamlet sig udenfor centret.

Resten af castet yder ganske udmærkede præstationer, ja selv musikeren Mekhi Pfifer undgår at ødelægge noget. Garvede genrefans skal i øvrigt lægge mærke til både Tom Savini, Ken Foree og Scott H. Reiniger i små roller. Savini stod for make-up-effekterne i Romeros original og ses i remaken i en lille rolle som sherif i et TV-indslag.

Ken Foree og Scott Reiniger spillede to af de mandlige hovedroller i Romeros film, og i en lille rolle som TV-prædikant får Foree æren af at komme med filmens tagline, der i øvrigt også stammer fra originalen: “When there is no more room in Hell, the dead will walk the earth.”

Hatten af
Vore heltes forsøg på at komme væk fra centret.

Vore heltes forsøg på at komme væk fra centret.

Når man tager i betragtning, hvor flad og ligegyldig en remake af Dawn of the Dead kunne være blevet, må man tage hatten af for både manuskriptforfatteren James Gunn og instruktøren Zack Snyder. Gunn har taget dele af Romeros originalmanuskript og skabt en helt anden type historie, som Snyder har eksekveret flot og effektivt.

Resultatet er blevet en vildt underholdende film, som er svær rigtigt at sammenligne med Romeros film, fordi den er så anderledes. Det er også derfor at det er en smagssag, hvilken af de to man foretrækker. Jeg er nok personligt mere til Romeros karakterdrevne opbygning af snigende ubehag, end den mere actionprægede og handlingsdrevne remake, men det kan ikke ændre på, at Snyders film er overordentlig solid zombieunderholdning.

5 stjerner

Titel: Dawn of the Dead
Instruktør: Zack Snyder
Manuskript: James Gunn efter originalmanuskript af George A. Romero
Cast: Sarah Polley (Ana), Ving Rhames (Kenneth), Jake Weber (Michael), Mekhi Phifer (Andre), Ty Burrell (CJ), Kevin Zegers (Terry), Inna Korobikna (Luda)
Producere: Marc Abraham (producer), Eric Newman (producer), Richard P. Rubinstein (producer), Michael D. Messina (co-producer), Armyan Bernstein (executive producer), Thomas A. Bliss (executive producer), Dennis E. Jones (executive producer)
Foto: Matthew F. Leonetti
Klip: Niven Howie
Musik: Tyler Bates
Spilletid: 105 minutter
Aspect ratio: 2.35:1 anamorphic widescreen
Lyd: DTS, Dolby 5.1
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, finsk, norsk
Produktionsland, år: USA, 2004
Produktionsselskaber: Strike Entertainment
Distributør (DVD): Nordisk Film (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 13 | 13/11/2006

Stikord: Postapokalyptika, Remake, Splat, Zombier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *