Daniel Hvid
Ingen kommentarer

Creepshow

Creepshow
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

George A. Romero og Stephen King har slået sig sammen om denne hyldest til E.C. skrækhæfter fra 50’erne, og resultatet er en herlig (u)hyggelig antologifilm, der oser langt væk af 80’er-tegneserieæstetik.

George A. Romero og Stephen King, to herrer der ikke behøver nogen større introduktion, rottede sig i starten af 80’erne sammen om at lave en filmhyldest til de gamle skrækhæfter som Tales from the Crypt, House of Secrets og The Vault of Horror. Dette var blade, som både King og Romero voksede op med, og som har været med til at definere dem som gyserauteurs.

Resultatet Creepshow er blevet en farverig antologifilm, der byder på fem små historier samt en prolog og epilog, der danner rammen om historierne. Det hele er pakket ind, så det fungerer som et filmisk skrækhæfte, seeren bladrer igennem.

Vi snakker altså ikke om socialkritik af folkets forbrugsvaner, som i Romeros Dawn of the Dead (1978), men letbenet gys, der med et glimt i øjet får det hele til at glide lidt lettere ned.

En overspillende Stephen King

Antologien åbner med historien Father’s Day, hvor en tyrannisk far genopstår som zombie for at hævne sig på sin datter, der ikke blot nægtede ham kage, men også myrdede ham efter års plageri omkring den skide fødselsdagskage.

Historien lyder på tekst usædvanlig tynd, og indslaget er også filmens korteste, men til trods for dette er det nu et meget stemningsfyldt afsnit med nogle opfindsomme vinkler, og Tom Savini får lov at trylle med nogle zombieeffekter og et par grumme mord, så helt ringe er den ikke.

Derimod er filmens andet indlæg The Lonesome Death of Jordy Verrill noget mere vag og nok det mindst uhyggelige afsnit, hvis man da ikke regner en overspillende Stephen King med som uhyggelig.

I dette indslag følger vi bondeknolden Jordy (overspillet af King selv), der finder en nedstyrtet meteor i sin baghave ude på Lars Tyndskids mark. I sin overbevisning om at han kan sælge meteoritten, køler han stenen ned, hvilket resulterer i, at den flækker og en selvlysende væske flyder ud. Kort efter begynder en fremmedartet plantevækst at sprede sig med lynets hast på farmen og Jordys egen krop.
hvid

Leslie Nielsen på glatis

Creepshow tager et dyk med dette sci-fi-indslag, men heldigvis bliver der fyret godt op under skuespillet og uhyggen i indslaget Something to Tide You Over, der byder på nogle ret solide præstationer af Ted ”Sams Bar” Danson og Leslie ”Høj Pistolføring” Nielsen.

Nielsen spiller en rigmand, der opdager, at hans kone har en affære med Harry (Danson). Som hævn bortfører han begge parter og graver dem ned på sin private strand, hvor han videofilmer deres død i de kolde bølger. Men som så ofte slutter historien ikke her, og Nielsen slipper heller ikke godt fra sin ugerning i dette afsnit.

The Crate er filmens fjerde og bedste afsnit, hvor et monster huserer i en kasse, der har stået gemt på en skole igennem længere tid. Monster-make uppen virker måske lidt outdated, men der opbygges stemning på fornem vis, og der leveres også et par gode chok her og der.

Filmens sidste indslag They Are Creeping Up On You handler om en excentrisk rigmand, Upson Pratt (E.G. Marshall), der bor i sin insektfri penthouselejlighed, og som for alt i verden vil undgå de kriblende kryb. Men under et strømsvigt, bliver hans dyre lejlighed invaderet af tusindvis af kakerlakker, og han lider en ensom og gyselig død. Er man rædselslagen for insekter og andet kryb, vil man sikkert gyse over dette indslag, men det er alligevel noget tamt og en lidt flad slutning på Creepshow.

Opfindsom billedside

Det er ikke alle fortællingerne, der er lige interessante, og selvom filmen i sin helhed er en ganske hyggelig fornøjelse, vil der uden tvivl være et par af indslagene, man efter nogle gennemsyn vil finde mindre spændende. Alligevel tåler Creepshow gerne flere gennemsyn, og for mig personligt er det en film, der bliver hevet frem et par gange om året – gerne op til Halloween eller en gysermaraton.

Grunden til at filmen stadig holder er, at charmen er i top, skuespilpræstationerne generelt solide med et lille glimt i øjet og stilen er gennemført.

Billedsiden er præget af tegneserieidéen, og Romero har gjort meget for at få tegneseriestilen overført til film. I vise indstillinger bliver der klippet, så kameraet bevæger sig væk fra scenen og glider over tegneseriepaneler til den næste indstilling og så videre.

Generelt må man sige, at Creepshows billedside er meget opfindsom og gennemarbejdet. Man mærker tydeligt, at der er lagt kræfter i at beskære indstillingerne rigtigt og gøre selv stillestående billeder meget dynamiske og med den rette tegneserieæstetik.

I visse indstillinger er der direkte lagt et tegneseriepanel (eller en ramme om man vil) rundt om billedet, og andre steder skiftes baggrunden ud til noget mere dynamisk og farverigt. Havde det været i en hvilken som helst anden situation, ville dette greb falde fuldstændig til jorden, men det er lykkedes for Romero at skabe den rigtige stemning og genre til, at billederne faktisk giver filmen det ekstra spark, den fortjener.

Romero er heldigvis ikke blevet overdrevet glad for disse effekter og benytter dem kun relativt få gange, så det aldrig bliver et irritationsmoment. Er man ikke indstillet på filmens univers, når man sætter den på, kan disse ting godt virker distraherende, og det er da også kun et kunstnerisk valg, der passer til lige den genre, der sigtes efter.

Ganske (u)hyggelig underholdning

Der er ikke så meget negativt at sige om Creepshow, udover at enkelte af indslagene er noget tynde. Men stemningen og stilen vejer generelt godt op for dette, og hvis man ikke dyrker filmen for meget, skulle den nok kunne underholde mindst en gang om året.

Creepshow blev siden fulgt op af de to efterfølgere Creepshow 2 (1987) og Creepshow III (2006). Ingen af dem kommer desværre op på niveau med etteren – dog er toeren at foretrække, da King og Romero stadig har en finger med i spillet hér. Hold dig langt væk fra 3’eren, der er en jammerlig film.

Selvom Creepshow ikke er stor filmkunst, får den stadig varme anbefalinger med herfra, og skulle man ved et tilfælde falde over et eksemplar til billige penge, bør man ikke snyde sig selv for de to timers ganske (u)hyggelig underholdning.

4 stjerner

Titel: Creepshow
Instruktør: George A. Romero
Manuskript: Stephen King
Cast: Hal Holbrook (Henry Northrup), Adrienne Barbeau (Wilma Northrup), Fritz Weaver (Dexter Stanley), Leslie Nielsen (Richard Vickers), Carrie Nye (Sylvia Grantham), E.G. Marshall (Upson Pratt), Viveca Lindfors (Aunt Bedelia), Ed Harris (Hank Blaine), Ted Danson (Harry Wentworth), Stephen King (Jordy Verrill), Warner Shook (Richard Grantham), Robert Harper (Charlie Gereson), Elizabeth Regan (Cass Blaine), Gaylen Ross (Becky Vickers), Jon Lormer (Nathan Grantham), Don Keefer (Mike the Janitor), Bingo O’Malley (Jordy’s Dad / Cameos), John Amplas (Nathan’s Corpse), David Early (White), Nann Mogg (Mrs. Danvers), Iva Jean Saraceni (Billy’s Mother), Joe Hill (Billy), Tom Atkins (Stan)
Producere: Richard P. Rubinstein (producer), Salah M. Hassanein (executive producer)
Foto: Michael Gornick
Klip: Pasquale Buba (“The Lonesome Death of Jordy Verrill”), Paul Hirsch (“The Crate”), George A. Romero (“Something To Tide You Over”), Michael Spolan (“Father’s Day”, “They’re Creeping Up On You”)
Musik: John Harrison
Spilletid: 123 minutter
Aspect ratio: 4:3
Lyd: Mono
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk
Produktionsland, år: USA, 1982
Produktionsselskaber: Creepshow Films Inc., Laurel Entertainment Inc., Laurel-Show Inc., Warner Bros. Pictures
Distributør (DVD): On-Air Video
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 86 | 13/12/2012

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *