Martin Wangsgaard Jürgensen
Ingen kommentarer

Countess Dracula

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Countess Dracula er fin, fin underholdning, selv om den måske tager sig selv en anelse for seriøst.

Countess DraculaMed Hammer Studios’ konstante jagt efter nyt gotisk materiale, der kunne lade sig omsætte til gys og gru, var det vel kun et spørgsmål om tid, før de kastede sig over historien om Elizabeth Báthory (1560-1614).

Den ungarske grevinde blev nemlig på sine gamle dage kendt for at bade sig i ungpigers blod i håb om at opnå evig ungdom. Ifølge legenderne skulle hun have dræbt over 600, før hun blev stoppet. Den historie fik den fransk-engelske forfatter Valentine Penrose til at udgive den historiske roman La Comtesse sanglante i 1962, og det blev denne, der dannede grundlag for Hammers film om Báthory.

Selve arbejdet med at få bogen omdannet til en brugbar filmisk fortælling blev udført af den ellers ret ukendte Alexander Paal, mens det endelige manus blev skrevet af den rutinerede TV-mand Jeremy Paul. Instruktionen blev overladt til Peter Sasdy, der debuterede i Hammer-sammenhæng med Taste the Blood of Dracula i 1970. Resultatet blev i sidste ende den roste og yndede Countess Dracula, der blev udsendt i 1971.

Whodunnit-stemning
Unge Imre Toth (Sandor Elès).

Unge Imre Toth (Sandor Elès).

Men lad os da kaste et blik på handlingen. Et sted i den østlige del af Europa er en gammel greve netop død. Da vi kommer ind i handlingen, har alle arvingerne netop indfundet sig for at høre, hvor meget de kan indkassere for lang og trofast tjeneste. Som i en anden whodunnit er det et særpræget selskab, vi møder, fyldt med letgenkendelige ansigter.

Grevinde Elisabeth Nodosheen (Ingrid Pitt).

Grevinde Elisabeth Nodosheen (Ingrid Pitt).

Der er først og fremmest den aldrende grevinde Elisabeth Nodosheen (Ingrid Pitt). Dernæst er der vagtkaptajnen Dobi (Nigel Green), den kaglende vismand Fabio (Maurice Denham) og hoffets loyale amme (Patience Collier). Den vigtigste er dog endnu ikke nævnt, for bedst som seancen skal til at begynde, træder den unge, kække løjtnant Imre Toth (Sandor Elès) ind ad døren. Imre er søn af den afdøde greves gamle krigskammerat, og naturligvis har greven indskrevet Imre i sit testamente, uden at nævne det for nogen.

Så langt så godt, sagen fortsætter nemlig i Agatha Christies fodspor; arvingerne bliver stort set forsmåede alle som en. Den eneste der for alvor får det, han ønskede, er den unge Imre, der arver grevens stutteri. Her fortaber referencerne til den stolte engelsk kriminaltradition sig imidlertid hurtigt, for plottet ændrer nu karakter.

Foryngende blod
Grevinden som ung.

Grevinden som ung.

Den gamle grevinde har tydeligvis et godt øje til Imre fra det øjeblik, hun ser ham for første gang. Aldersforskellen er imidlertid så stor, at grevinden på forhånd kan slå sig det ud af hovedet at få den unge mand lokket ned i sengehalmen. Den erkendelse, kombineret med et yderst ydmygende arvelod, gør grevinden alt andet end munter, da hun indfinder sig i sine private gemakker senere på dagen.

En klassisk Hammer-borg.

En klassisk Hammer-borg.

Rasende beordrer hun sin tjenestepige til at forberede et afslappende karbad, men da vandet står parat, er badevandet blevet for varmt. Grevinden brænder sine sarte fingre, da hun stikker dem i vandet for at mærke temperaturen, og det bliver dråben, der får bægeret til at flyde over. I raseri slår hun ud efter tjenestepigen med en børste, og river derved hul på pigens kind. Et vældigt blodstrint rammer grevinden i ansigtet fra det sår, tjenestepigen har fået, og nærmest eftertænksomt tørrer grevinden blodet ud i ansigtet, mens hun vrissende gør sig klar til at bade.

Senere bemærker hun til sin forbløffelse, at de steder hvor blodet ramte hende i ansigtet, er huden blevet ung og stram. Det er et mirakel, og ganske skruppelløst får grevinden øjeblikkeligt skaffet sig adgang til pigens gemakker. Da grevinden kort efter er som forvandlet og ungdommelig fra top til tå, ved vi jo nok godt, at tjenestepigen næppe har overlevet.

Nye ofre
Gamlingen Fabio (Maurice Denham).

Gamlingen Fabio (Maurice Denham).

Nu har Grevinde Elisabeth fundet en måde at holde sig ung, men intet varer ved, og hun må snart sande, at virkningen fortager sig efter nogen tid. Derfor må der nyt pigeblod til, og den der skal skaffe det, er grevindens gamle elsker, vagtkaptajnen Dobi. Her må vi ikke glemme Imre, som straks forelsker sig i grevinden, da han ser hende i hendes ungdommelige tilstand.

Men hvordan forklarer Elisabeth sin ungdom? Ganske let: hun giver sig ud for at være sin egen datter Ilona. Ser vi bort fra Dobis jalousi, er der sådan set ikke noget i vejen for denne romance. Grevindens eneste problem er, at hun er nødsaget til konstant at skaffe sig nye ofre.

Det betyder, at hun ikke kan undvære vagtkaptajnen, og samtidig, at hun ikke er alt for begejstret, da den gamle vismand Fabio begynder at snage i sagerne. Helt problematisk bliver historien dog først, da grevindens rigtige datter (Lesley-Anne Down) bebuder sin ankomst.

Bizart og beskidt eventyr
Hak!

Hak!

Som den opmærksomme læser nok allerede har bemærket, er filmens titel lidt af en snyder, for hverken Dracula eller nogen anden form for vampyr er med i filmen. Ser vi bort fra det faktum, at grevinden rent faktisk bliver yngre af at tage blodbade, er der faktisk slet ikke noget overnaturligt i Countess Dracula.

Filmen, der hverken i dag eller dengang har været specielt uhyggelig, kan bedst beskrives som et absurd drama. Dette mix mellem træk fra whodunnit-genren og Hammers sædvanlige gotiske touch gør filmen til et bizart og beskidt eventyr, hvor man ikke helt ved, hvem man skal holde med.

Ganske typisk for Hammer er den unge helt ikke meget bevendt, og de øvrige karakterer er alle involveret i grevindens ugerninger på en eller anden måde. Den eneste som rent faktisk kan kvalificeres som helt uskyldig, er den unge datter, men om hun formår at afsløre den morderiske sandhed, skal ikke røbes her.

Dydig
Et jomfrulig i det grønne.

Et jomfrulig i det grønne.

Countess Dracula må regnes som en del af de sene Hammer-film, og helt sikkert som en film fra perioden, hvor studiet for alvor begyndte at se liberalt på mængden af blod og sex. Af en eller anden grund gik selskabet imidlertid aldrig linen ud i denne film – også selv om de havde den notorisk ekshibitionistiske Ingrid Pitt i hovedrollen. Det har været med til at stemple Peter Sasdys film som en af de sidste store Hammer-film, og uden den naturligvis kan måle sig med de tidlige klassikere, bliver den ofte trukket frem som et sent highlight.

På horehus.

På horehus.

Hvor enig man er i dette, er jo nok som altid en smagssag. Faktum er dog, at Countess Dracula i høj grad ligner de ældre film mere end periodens øvrige film. Ganske vist er der flere lumre scener. Pitt viser brysterne mange gange, og hovedparten af filmens mandlige cast er på horehus sammen, men ud over dette er filmen ret uskyldig.

Faktisk er filmen ganske dydig, og netop her kan man gå fejl i byen. Skulle man nemlig tro, at det er en smækker, sleazy vampyrfilm, man har fundet frem til, er det helt forkert. Filmen er et sort eventyr, men den har intet til fælles med film som eksempelvis The Vampire Lovers (1970) og Twins of Evil (1971).

Veloplagte, men karikerede, skuespilpræstationer
Datteren Ilona Nodosheen (Lesley-Anne Down).

Datteren Ilona Nodosheen (Lesley-Anne Down).

Kvalitativt er der ikke meget negativt at sige om Peter Sasdys film. Produktionen er typisk for Hammer. Settingen er den gammelkendte østeuropæiske parafrase, om end det hele måske lige har fået en tand i retning af noget østrig-ungarsk. Effekter er der forbløffende få af, og trods filmens blodige tematik, er det rent faktisk overraskende lidt, vi ser til den slags.

Et par enkelte ubehagelige scener bliver det dog til, og her må man især give en hånd til Ingrid Pitt, der leverer en førsteklasses psykopatisk dræber. Hun var tydeligvis glad for rollen, og Countess Dracula står da også blandt højdepunkterne i hendes karriere. De øvrigt medvirkende er ligeledes ganske veloplagte, om end meget karikerede og ensidige. Det forstærker imidlertid bare fornemmelsen af at se et eventyragtigt drama, og på den led ville mere komplicerede roller sandsynligvis have ødelagt filmens balance.

Om man så synes Maurice Denham er underholdende i rollen som vismand Fabio eller ej, må komme an på en prøve. Denham udvider i hvert fald rammerne for pinagtigt overspil betydeligt.

Står stærkt
Blodbad.

Blodbad.

Countess Dracula er en ganske, ganske fin lille film. Den har intet med vampyrer at gøre, men tematisk er vi helt på Hammers hjemmebane. Det betyder, at til trods for at handlingen måske falder lidt uden for det, man egentlig ville forvente, så har den så mange genkendelige træk, at man konstant bliver mindet om, hvem der har produceret filmen.

Den er ikke letbenet sleaze, og selv om den måske er lidt for teatralsk for sit eget bedste, er Countess Dracula en film, som gerne vil tages seriøst. Det fortjener den så sandelig også, men man kommer ikke uden om, at den bliver en anelse stiv i betrækket, da historien ikke længere har flere overraskelser oppe i ærmet. Man savner ganske enkelt lidt løssluppen vildskab og svung. Som alternativ til Hammers mere letbenede produktioner, står Countess Dracula dog rigtig stærkt.

4 stjerner

Titel: Countess Dracula
Dansk titel: Grevinde Dracula
Instruktør: Peter Sasdy
Manuskript: Alexander Paal (historien) & Jeremy Paul. Baseret på romanen La Comtesse sanglante (1962) af Valentine Penrose
Cast: Ingrid Pitt (Grevinde Elisabeth Nodosheen), Nigel Green (Kaptajn Dobi), Sandor Elès (Imre Toth), Maurice Denham (Fabio), Patience Collier (Ammen Julie Sentash), Peter Jeffrey (Balogh), Lesley-Anne Down (Ilona Nodosheen)
Producere: Alexander Paal (producer)
Foto: Kenneth Talbot
Klip: Henry Richardson
Musik: Harry Robertson
Spilletid: 93 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Lyd: Mono
Sprog: Engelsk
Undertekster: Engelsk
Produktionsland, år: England, 1971
Produktionsselskaber: Hammer Film Productions
Distributør (DVD): Carlton Visual Entertainment
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 25 | 13/11/2007

Stikord: Hammer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *