Captivity

3 minutters læsetid
Captivity

Som jeg skriver i min anmeldelse af den danske gyser Cecilie (2007), kunne man næsten sige at to af mine anmeldelser til denne måneds udgave af Planet Pulp har overskriften “Hvorfor?”. Det første “hvorfor” gik til Cecilie og det andet går til den amerikanske Captivity.

Captivity proklamerer på coveret, at det er årets mest kontroversielle thriller, og den skabte da også en del omtale, da reklamerne for filmen blev fjernet fra flere amerikanske byer. Indrømmet, forsiden med Elisha Cuthbert begravet i sand og presset helt op mod noget glas er ganske effektiv og giver tilskueren et håb om, at resten af produktet kunne være ligeså effektivt.

Kidnappet og indespærret

Er dette en fantastisk udsigt...
Er dette en fantastisk udsigt…

Lad os se på handlingen. Topmodellen Jennifer vågner op en morgen og er et fremmed sted. Hun kigger ud og nyder den fine udsigt. Det har sikkert været endnu en nat med stoffer, diskoteker og sex med en ny tilfældig fyr eller kvinde (indrømmet, jeg har fordomme overfor modeller, men prove me wrong), så Jennifer undrer sig ikke over at vågne op et fremmed sted.

... Eller begyndelsen på et mareridt?
… Eller begyndelsen på et mareridt?

Lige indtil den flotte udsigt forsvinder og bliver erstattet af en kold mørk væg. Snart går den frygtelige sandhed op for hende – ingen stoffer eller sex, hun blev derimod kidnappet på diskoteket og er nu indespærret i en kælder. Nedtur. Men hvad, hun er jo kendt, så mon ikke snart der kommer nogle og redder hende.

Men nej, det sker ikke, selvom tilskueren ved siden af scenerne i kælderen følger politiets efterforskning, men da dette er en amerikansk film, så har politiet mere travlt med at moppe den kollega der kan læse græsk, end at finde fotomodellen. Langsomt finder de dog ud af, at gerningsmanden også står bag andre forsvindinger, hvor den forsvundne senere dukkede op død.

Halleluja

Hjælp, jeg er spærret inde
Hjælp, jeg er spærret inde.

Nede i kælderen hos fotomodellen sker der ikke så meget; hun skifter lidt tøj og finder ud af, at hun har en lidelsesfælle i et rum ved siden af. Denne person er en ung mand, der er lettere nusset at se på, men alligevel sådan lidt sød-agtig. Men da han lever af at levere biler fra en by til en anden, er han ikke så interessant for fotomodellen.

Men dog ikke alene
Men dog ikke alene.

Men pludselig vågner Jennifer op og erfarer, at hun befinder sig i et stort glas der er ved at blive fyldt med sand, og at hun derfor kan risikere at dø (eller brække en negl). Men straks træder lidelsesfællen i karakter og redder hende, hvorefter de forsøger at stikke af fra den kælder, som de mange gange har set er umulig at stikke af fra. De når næsten ud i friheden, men så bliver de fanget igen. Så tæt på, så tæt på.

Men det faktum, at hun blev reddet af hendes lidelsesfælle, får dog alligevel Jennifer til at indse, at hun gerne vil have sex med ham, for det kan godt være at han ikke er glamourøs, men han er stadig sådan lidt slacket på den coole måde. Derfor får kidnapperen lov at opleve live sexshow via de kameraer som han har sat op i kælderen. Herefter er der et stort twist, som du garanteret ikke havde regnet ud. Pludselig er der også en lille smule vold og så beslutter filmen sig for at stoppe. Halleluja!

Hvorfor?

Et levende timeglas
Et levende timeglas.

Jeg følte mig så uendelig meget dummere end jeg normalt gør da denne film var ovre, og jeg ser ellers ikke specielt intelligente film. Men dette er det dummeste. Jeg havde ventet et forsøg på at tjene nogle penge på den gorno-bølge, som har hærget biograferne. Men nej, denne film forsøger i stedet at være et psykologisk studie af et eller andet. Resultatet er, at der ikke er noget blod eller vold, og personerne er lige så komplekse som et poppet stykke popcorn. Derfor sidder jeg tilbage efter de længste 91 minutter jeg har overværet i lang tid, og tænker “hvorfor”?

Endelig lidt action
Endelig lidt action.

Hvorfor var denne film så elendig, hvorfor så jeg den og hvorfor satte de ikke de marketingsfolk, der havde lavet reklamekampagnen til at instruere og skrive manuskript i stedet? Garanteret, de havde fået mere ud af den end dette stykke skod. Samtidig føler jeg også, at jeg gentager mig selv, for jeg sviner jo næsten alle de nye gyserfilm til, men jeg bliver sgu gang på gang skuffet af dem.

OK, jeg følte mig udmærket underholdt af Saw IV (2007), men ellers kan jeg ikke komme på en ny film indenfor genren som jeg har set i umindelige tider, der bare er anstændig, og få mig ikke startet på I Know Who Killed Me (2007). Måske jeg bare er blevet gammel.

Captivity er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

1 stjerne
Titel: Captivity
Instruktør: Roland Joffe
Manuskript: Larry Cohen (Historien), Larry Cohen / Joseph Tura (screenplay)
Cast: Elisha Cuthbert (Jennifer Tree), Daniel Gillies (Gary Dexter), Pruit Taylor Vince (Ben Dexter), Michael Harney (Det. Bettiger), Laz Alonso (Det. Ray De Santos), Maggie Damon (Det. Susan Luden)
Producere: Sergei Kornov, Gary Mehlman, Mark Damon, Leonid Minkowski
Foto: Daniel C. Pearl
Klip: Richard Nord
Musik: Marco Beltrami
Spilletid: 91 minutter
Aspect ratio: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1.
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk
Produktionsland, år: USA, 2007
Produktionsselskaber: Captivity Productions, Foresight, Bobby Weisman Caterers, RAMCO
Distributør (DVD): Nordisk Film (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 28 | 13/02/2008

Stikord: Bortførelse

Skriv et svar

Your email address will not be published.