Lasse Grønborg
Ingen kommentarer

Baba Yaga

Baba Yaga
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Skal man se Baba Yaga, skal det være for den syrede, drømmeagtige stemning, for hverken handling eller skuespil er overbevisende.

Baba YagaBaba Yaga er baseret på en tegneserie af Guido Crepax, og jeg må med det samme melde, at jeg aldrig har læst den. Jeg skal derfor ikke kunne sige, om filmen er tro mod forlægget eller en skandale, som i de fleste tilfælde er resultatet, når tegneserier bliver omsat til film.

Mødet med Baba Yaga
En fantasi eller et mareridt?

En fantasi eller et mareridt?

Filmen følger fotografen Valentina, der under én af de mange fester, som det glamourøse liv er så rig på, bliver træt og derfor gerne vil hjem. Hun får et lift sammen med Arno Treves, der spilles af 70’ernes og 80’ernes største italienske liderbasse, nemlig George Eastman, der også er kendt fra andre mesterværker såsom Porno Holocaust fra 1981 og Le notti erotiche dei morti viventi (Erotic nights of the living dead) fra 1980.

Treves er ude på sjov, men Valentina er ikke interesseret i hans tilnærmelser og vælger at gå det sidste stykke hjem i stedet for at køre med i bilen.

Valentina på arbejde.

Valentina på arbejde.

På vejen hjem stopper hun op for at kæle for en herreløs hund, men pludselig kommer en bil bragende mod dem, og de undgår i sidste øjeblik at blive påkørt. Føreren af bilen, en mystisk sortklædt kvinde, undskylder mange gange, og tilbyder at køre Valentina hjem.

Under hjemturen beretter hun, at deres møde var forudbestemt, og selvom Valentina forholder sig tvivlende, så finder hun det alligevel underligt, at den mystiske dame ved hvor hun bor. Damen fortæller, at hendes navn er Baba Yaga, og at hun vil undersøge, hvorfor det var forudbestemt, at de skulle mødes. Men for at kunne gøre det, skal hun bruge én af Valentinas ting. Hun lover dog at returnere den allerede næste dag.

Alt virker forudbestemt
Den mystiske Baba Yaga.

Den mystiske Baba Yaga.

Da Valentina kommer hjem i seng, døjer hun med mareridt, hvor hun kun iført sort undertøj bliver ført igennem en hule af to kvindelige nazister. Her skal hun strippe for en mandlig øverstbefalende, men da hun har smidt sit tøj, falder hun ned i et hul. Her vågner Valentina, og det viser sig at være langt op ad eftermiddagen. Baba Yaga dukker som lovet op og afleverer den ting, hun lånte af Valentina.

Mens Baba Yaga piller ved Valentinas kamera, inviterer hun hende til at komme og besøge hende. Da Baba Yaga er gået virker det som om at, Valentinas kamera er forhekset. Det er som om at alt, Valentina herefter laver, er forudbestemt, Efter at have været i seng med Arno Treves (der alligevel havde heldet med sig), ender hun med at besøge Baba Yaga, da hendes fotosession bliver aflyst.

Men hvad er det, Baba Yaga vil med Valentina? Hvad betyder de bizarre seksuelle drømme, som hun har? Og hvorledes passer Arno ind i billedet?

Liderbassen Eastman i aktion.

Liderbassen Eastman i aktion.

Jeg afslører ikke mere af handlingen i denne anmeldelse, hvilket ikke er fordi, der er så meget at afsløre. Men filmen skal opleves uden alt for megen viden om handlingen. Jeg kan dog fortælle, at det er den type film, som folk enten elsker eller hader af et godt hjerte. Den kan med sine drømmende billeder og handling bedst sammenlignes med en film som Mario Bavas La casa dell’esorcismo (1973), men dette kan måske også virke lidt som en overfladisk og doven sammenligning, for filmen er på godt og ondt sin helt egen.

Det der fungerer i Baba Yaga er atmosfæren og billederne. Her opnår filmen noget specielt, som betyder, at jeg fulgte med hele vejen igennem. Den har noget udefinérbart over sig, som gør, at den ganske enkelt er spændende at se. Men desværre er der så mange ting i filmen, der trækker ned, at jeg ikke kunne forestille mig at skulle se den igen.

Dukken fra helvede.

Dukken fra helvede.

Handlingen er nærmest ikke eksisterende, og skuespil samt dialog er ikke just overbevisende. Det betyder, at man ikke rigtigt følger filmens personer, fordi man har nogen interesse for dem, men mere for den drømmeagtige stemning i filmen. Den eneste gang jeg rigtigt følte mig grebet af filmen, var da Baba Yaga dukkede op klædt i sort. Det mindede mig om, hvor skrækslagen jeg var, da jeg så klassikeren The Woman in Black (1989). Alligevel kan jeg ikke sige, at Baba Yaga er et komplet spild af tid. Men lad være at sætte den i DVD-afspilleren med alt for store forventninger.

Baba Yaga er venligst stillet til rådighed af Xploited Cinema.

3 stjerner

Titel: Baga Yaga
Andre titler: Baba Yaga, Devil Witch (USA), Black Magic, Kiss Me Kill Me (USA), The Devil Witch, Foltergarten der Sinnlichkeit 2 (D)
Instruktør: Corrado Farina
Manuskript: Corrado Farina baseret på en tegneserie af Guido Crepax
Cast: Caroll Baker (Baba Yaga), George Eastman (Arno Treves), Isabelle de funes (Valentina Rosselli), Ely Galleani (Anette)
Producere: Simone Allouche (producer)
Foto: Ajace Parolin
Klip: Giuli Berutti
Musik: Piero Umiliani
Spilletid: 83 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Lyd: Mono
Sprog: Engelsk, tysk
Undertekster: Tysk
Produktionsland, år: Italien, 1973
Produktionsselskaber: 14 Luglio Cinematografica, Allouche
Distributør (DVD): X-rated Kult DVD
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 17 | 13/03/2007

Stikord: Drømme, Italian Cinema

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *