Ardeur: Nedfald

3 minutters læsetid
Ardeur: Nedfald

Nedfald er første bind i Ardeur-serien, der er skabt af den franske tegner Alex Varenne (f. 1939) i samarbejde med broderen Daniel. Serien udkom i Frankrig i seks bind i årene 1980 til 1987. På dansk kom alle bindene på Carlsen Comics, med det første bind i 1984.

Alex Varenne er senere primært blevet kendt for sine erotiske tegneserier og plakater, især Erma Jaguar-serien, der begyndte at udkomme i 1989.

Flugt fra nordfronten

Ardeur og Sobag gemmer sig i et hus
Ardeur og Sobag gemmer sig i et hus.

I Nedfald følger vi piloten Ardeur, der er på flugt fra den russiske nordfront gennem det atomafsvedne landskab. I Rusland skaffer han sig en makker i form af den russiske bondedreng Sobag, og sammen forsøger de at nå frem til Warszawa, og det antydes at Ardeur har et formål med at søge mod netop den polske hovedstad.

Præcis hvad hans hensigt er, forbliver dog indhyllet i mystik, og helt generelt virker det som om, at Varenne-brødrene ikke bekymrer sig så meget om plot, som at formidle en atmosfære. Og det lykkes faktisk rigtig godt.

Albummet er inddelt i otte kapitler, der skildrer Ardeur og Sobags rejse mod Warszawa, hvortil de når frem i sidste kapitel. Hvert kapitel beskriver et enkelt optrin, der primært består af de to heltes møde med forskellige overlevende, der som regel ikke er til at stole på.

Ardeur og Sobag befinder sig således adskillige gange i livsfare – uanset om truslen kommer fra en lovløs bande af tidligere soldater, en tilsyneladende harmløs gammel mand eller en gruppe promiskuøse kvinder.

Farligst er dog Den Sorte Orden, en endnu fungerende del af hæren (hvilken hær er imidlertid uklart), hvis tropper består af atom-forbrændte galninge, der vækker klare, og formentlig helt igennem tilsigtede, mindelser om SS.

Skitseagtige tegninger

En af Ardeur og Sobags farlige bekendtskaber er den tilsyneladende harmløse gamling Ljutsjin
En af Ardeur og Sobags farlige bekendtskaber er den tilsyneladende harmløse gamling Ljutsjin.

Også Ardeur selv er blevet forbrændt i krigen, og bærer derfor en hvid maske, der slører hans ansigtstræk. Dette har desuagtet ikke den store betydning for albummets grafiske udtryk, for tegningerne er ekstremt simple, nærmest skitseagtige, og kun få gange, især hen imod albummets slutning, skildres personer med tydelige karaktertræk.

Den skitseagtige stil kan i begyndelsen virke en smule afskrækkende, men sammen med den meget virkningsfulde anvendelse af lys og skygge, er den faktisk med til at formidle den ødelagte verden ganske overbevisende. Det eneste problem med de ofte meget mørke tegninger er, at tekstningen af og til er svær at læse og kræver et godt læselys.

Episodisk præg

De to helte reddes af en gruppe soldater
De to helte reddes af en gruppe soldater.

Albummets opdeling i kapitler giver historien et episodisk præg, som nogen måske vil finde en anelse for opbrudt. Men faktisk er det præcis på grund af den episodiske stil, at Nedfald fungerer som en glimrende og deprimerende formidling af det postapokalyptiske Europa.

Det stort set ikkeeksisterende plot afspejler at der ikke længere er noget samfund, at alle lever fra hånden til munden – og at de lever eller dør på grund af rene tilfældigheder. Den eneste ting, man kunne kritisere i denne forbindelse er, at flere af kapitlerne minder temmelig meget om hinanden og man kunne have ønsket en lidt mere varieret sammensætning af begivenheder.

Og da de overnatter ved en sø nær Warszawa foregår også underlige ting i natten
Og da de overnatter ved en sø nær Warszawa foregår også underlige ting i natten.

De to hovedpersoner er ikke særligt veldefinerede som karakterer – dette kan både skyldes at Nedfald er seriens første bind, og at de to i virkeligheden bare er et påskud for at fremvise verden, som den kunne se ud efter bomben. Hvem de er, er i virkeligheden ligegyldigt – det er det landskab, de rejser igennem, der er vigtigt.

Og det er en skræmmende og uhyggelig verden, Varenne-brødrene fremmaner i Nedfald; noget, der er mere tankevækkende når man tager i betragtning, at albummet blev til i 1980, mens Den Kolde Krig endnu var på sit højeste og hverken Glasnost eller Perestrojka endnu var blevet introduceret.

Nedfald er ikke perfekt – dialogen er overvejende banal, hvilket også er en medvirkende årsag til hovedpersonernes manglende dybde, og de ledsagende beskrivende tekster er stedvist næsten ulideligt opblæste. Endeligt er der enkelte ufrivilligt komiske passager, som f.eks. da Ardeur og Sobag i en skov angribes af muterede, ekstremt aggressive egern!

Kan man se igennem fingre med disse problemer, er Nedfald imidlertid overvejende et positivt bekendtskab, netop fordi den formidler sin knugende, depressive stemning så fint. Jeg håber at kunne få fat i resten af seriens bind, for meget tyder på, at Ardeur og Sobags rejse kun lige for alvor er gået i gang!

4 stjerner
Titel: Nedfald
Originaltitel: Ardeur
Seriens titel: Ardeur
Seriens originaltitel: Ardeur
Forfatter: Daniel Varenne
Tegner: Alex Varenne
Albumlængde: 84 sider
Dansk oversættelse: Søren Vinterberg
hvid
Udkom som album i Frankrig i 1980
Udkom som album i Danmark i 1984 på Carlsen Comics

Anmeldt i nr. 4 | 13/02/2006

Stikord: Atomkrig, Postapokalyptika

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.