Nr. 4 – 13. februar 2006

Vi har i denne måned valgt at kigge nærmere på ting, der falder ind under den noget brogede betegnelse “postapokalyptisk”, der favner ganske bredt og dækker over vidt forskellige ideer. At emnet “livet efter Dommedag” har nydt vedvarende popularitet, siden halvtredsernes atomare skrækfilm, demonstreres af den brede vifte anmeldelser, som har fundet vej til Planet Pulp denne måned.

I filmsektionen har vi fundet frem til tre klassiske dommedagsfilm, der har deres omdrejningspunkt i hændelserne efter atombomberne er faldet over USA. Den første, og nok i det hele taget den første inden for sin genre, er Arch Obolers smukke drama Five. Dernæst har vi den patriotiske Panic in Year Zero!, der demonstrerer hvordan man skelner mellem gode og dårlige amerikanere. Den sidste, men største kassesucces af dem alle tre, driver uhæmmet rovdrift på samtidens paranoide frygt, men det gør ikke Day the World Ended mindre fornøjelig.

Med Mad Max-filmene forandres den postapokalyptiske optik. Man kan måske argumentere for, at det først er med disse film at dommedagsemnet rykker ud af halvtredser-paddehatteskyens skygge, eller endda at det først er med disse film, at der skabes en egentlig postapokalyptisk genre. En ting er sikkert, og det er, at Mad Max skabte den første egentlige postapokalyptiske æstetik. Den inspirerede og vandt genklang langt ud over filmlærredet. For den italienske filmbranche blev genren en kærkommen afveksling, og Mad Max-trilogien blev da også plagieret med stor kærlighed her. I månedens tema er den italienske version af livet efter dommedag inkluderet i form af Bruno Matteis frygtelige, og frygteligt festlige, Rats. At det ikke kun var italienerne der kunne voldtage den apokalyptiske setting i 1980’erne, demonstreres på smukkeste vis i Cyborg.

I 1990’erne havde genren som sådan udtjent sin værnepligt og Mad Max-looket var blevet lidt tyndslidt. Det forhindrede dog ikke folkene bag Waterworld i at trække på alle klicheerne. Lidt lærte Kevin Costner dog af filmen, så da han vendte tilbage til settingen i The Postman, lå fokus mere på en wild west-historie. Musikken til begge Costner-filmene anmeldes også denne måned. Til sidst skal The Last Man on Earth nævnes. Den er anmeldt dels på grund af dens apokalyptiske tema, men også som repræsentant for zombiegenren, der unægteligt er knyttet til emnet. Vi valgte imidlertid at undlade zombiefilmene med henblik på et helt tema om emnet til august.

Lige som der er indspillet kilometervis af apokalyptisk film, er der også skrevet tonsvis af romaner, der udspiller sig efter civilisationernes undergang. Under bøger finder du derfor nu tilføjet The Sky Lords af det underkendte pulpgeni John Brosnan. Dernæst har vi indlemmet en omtale af Roger Zelaznys prisvindende This Immortal, og Stephen King stikker snuden frem på Planet Pulp igen – nu med den murstenstunge Opgøret. Til dette føjer sig en særdeles grundig gennemgang af den spilfiktion, som blev udgivet af firmaet Games Workshop under paraplytitlen Dark Future.

I tegneseriesektionen har vi nu skudt anmeldelserne af Hermanns Jeremiah-serie i gang med de første to albums, og anmeldt første bind i den poetisk-dystre Ardeur-serie, anmeldt.

Vi har også en længere artikel om Road Warrior-spil; spil hvis omdrejningspunkt er hæsblæsende kampe mellem mere eller mindre vanvittigt udstyrede biler, klart inspireret af de tidligere omtalte Mad Max-film. Endelig inkluderes der en anmeldelse af det bedagede Nuclear War til computerspilssektionen og en introduktion til det knap så gamle Fallout.

Det er sådan set, hvad vi mere eller mindre har på programmet denne måned. Håber I finder noget der kan fænge jeres interesse, men ellers hører I nyt fra os, når den atomare støvsky har lagt sig og vi vender tilbage med en ny bredside den 13. marts.

Film:
Cyborg (Helten) (Albert Pyun, 1989)
Day the World Ended (Roger Corman, 1955)
Five (Arch Oboler, 1951)
The Last Man on Earth (Ubaldo Ragona, 1964)
Mad Max (George Miller, 1979)
Mad Max 2 (The Road Warrior) (George Miller, 1981)
Mad Max Beyond Thunderdome (Mad Max i Tordenkuplen) (George Miller & George Ogilvie, 1985)
Panic in Year Zero! (Ray Milland, 1962)
The Postman (Kevin Costner, 1997)
Rats – Notte di terrore (Rats – Night of terror) (Bruno Mattei, 1984)
Waterworld (Kevin Reynolds, 1995)

Filmmusik:
The Postman (James Newton Howard, 1997)
Waterworld (James Newton Howard, 1995)

Bøger:
Opgøret (The Stand – The Complete and Uncut Edition) (Stephen King, 1990)
The Sky Lords (John Brosnan, 1988)
This Immortal (Roger Zelazny, 1966)

Tegneserier:
Ardeur: Nedfald (Daniel & Alex Varenne, 1980)
Jeremiah 1: Rovfuglenes Nat (Hermann, 1979)
Jeremiah 2: Ørkenens Fribyttere (Hermann, 1979)

Computerspil:
Fallout (Interplay Entertainment Corp., 1997)
Nuclear War (U.S. Gold Ltd., 1989)

Artikler:
En guide til Dark Future-serien
Road Warriors – Automotiseret Aggression på Apokalypsens Autobahn