Daniel Hvid
Ingen kommentarer

Apocalypse domani

Apocalypse domani
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Apocalypse domaniAt sammensmelte zombie- og kannibalfilm er måske ikke sådan lige til, vil mange nok mene, men det er hvad Antonio Margheriti har gjort i Apocalypse domani, og resultatet er faktisk slet ikke så ringe endda.

Marino Girolami forsøgte sig ud i at blande zombier og kannibaler sammen i filmen Zombi Holocaust (Zombiemassakren) fra 1980, men her var det kannibalen, der var i fokus, og zombien havde blot en mindre rolle. Man kan diskutere, hvorvidt det lykkedes for Girolami at lave en succesfuld cocktail, men resultatet er ganske underholdende – for det meste på den ufrivillige måde.

Samme år udkom så Margheritis Apocalypse domani (Cannibal Apocalypse), der også forsøger sig at blande disse to herlige genrer. Men i stedet for at bruge de to figurer (zombien og kannibalen), bruger han elementer fra begge til at skabe en ny form for kannibalisme, der smitter igennem spyttet i de smittedes bid! Det vil sige, at hvis du bliver bidt af en kannibal, går der et stykke tid, hvorefter du begynder at hungre efter menneskeligt kød!

Lyder dette fjollet? Det gjorde det ved første øjekast, også for denne anmelder, men det lykkedes faktisk for Margheriti at køre med så besynderligt et plot som dette, også selvom den smule forklaring man får, er en smule søgt, og faktisk også fløjtende lige meget for forståelsen af filmen.

Vietnamkannibaler

Der ædes menneskekød i junglen

Apocalypse domani ligner mange af de andre italienske produktioner, der blev spyttet på markedet fra slut-70’erne og op igennem 80’erne, men er ikke nær så grum som mesterværkerne Cannibal Holocaust (1980) eller Zombi 2 (Rædslernes grønne ø / Zombie Flesh Eaters, 1979).

Både billed- og lydsiden ser ud, som man kan forvente, og af skuespillere vil genrefans kunne glæde sig over igen at se folk som John Saxon, Giovanni Lombardo Radice (aka John Morghen) og Tony King med flere. Men før jeg går videre omkring filmens tekniske detaljer, bør historien lige kridtes op.

Norman Hopper (John Saxon) har stadig mareridt efter Vietnamkrigen

Filmen åbner med nogle arkivfotos af amerikanske helikoptere under Vietnamkrigen, hvor Kaptajn Norman Hopper (John Saxon) er på en redningsmission for at få to amerikanske krigsfanger ud af en fangelejr. Men da han finder dem i et fangehul, angriber den ene af de to lettere sindsforvirrede fanger ham og bider ham i armen. De to fanger, Charlie (Giovanni Lombardo Radice) og Tom (Tony King), levede af menneskekød imens de levede i hullet, og dette har gjort dem sindssyge og vilde med menneskekød.

Vi klipper derefter et godt stykke frem i tiden, hvor Hopper forsøger at leve et almindeligt liv i USA med sin kone, men han hjemsøges stadig af mareridt omkring uheldet i Vietnams jungle. Han forsøger at fortrænge minderne, lige indtil hans kollega Charlie ringer og inviterer på en øl – og så begynder løjerne. For hvad ingen af dem ved, er at de alle smittet med en ny virus, der er opstået, da Charlie og Tom er blevet drevet sindssyge af at have levet af menneskekød.

Hvorvidt Hopper kan holde sin hunger for menneskekød i skak vil jeg ikke afsløre her, men vil råde dig til at opstøve filmen og selv finde ud af resten. Jeg kan dog godt nævne, at det bliver en hæsblæsende afslutning, og at man ikke kommer til at sidde stille den sidste halve time.

Ikke et overgearet voldsorgie

Charlie (Giovanni Lombardo Radice)

Apocalypse domani er ikke et overgearet voldsorgie, som man kunne forestille sig. Der er en del blod, men set i forhold til de mange andre zombie-/kannibalfilm fra den tid, er det faktisk relativt lidt blod, der bliver kastet rundt med. Der serveres dog alligevel en del, så de blodtørstige skal nok blive tilfredse, bl.a. i spisningsscenerne og en enkelt scene, hvor en person bliver lemlæstet med en shotgun.

Hardcore splatterfans bør dog se bort fra DVD-coverets pral med ”… excessive violence, stomach-churning gore and truly horrific flesh-eating death scenes..”. Har man set bare et par af de berygtede italienske kannibalgnaskere, så er der ikke meget at blive forarget over hér.

Krigen fortsætter i byens jungle

Margheriti bruger i stedet meget af filmens spilletid på at udvikle sine karakterer, mest af alle John Saxons rolle som Norman Hopper og hans kamp imod sulten efter menneskekød. Dette kunne være gået hen og blive rigtig kedeligt, men det lykkes alligevel for Margheriti at gøre karakteren ret spændende, og så giver Saxon sig også helt hen i rollen, hvilket kun er med til at trække hele herligheden et ekstra ryk opad.

Udover Saxons præstation bør også nævnes en herligt overspillende Giovanni Lombardo Radice (måske bedre kendt som John Morghen) i sin første rolle. Det er altid dejligt at se Radice i en rolle som galning, og skudvekslingen mellem ham og politiet i filmens begyndelse er en af de scener, man husker længe efter, filmen er ovre. Blandt andet scenen, da Radice pisser på en gasgranat for at slukke den, er guld værd.

Kan sagtens stå på egne ben

Hopper og Charlie sammen igen

Musikken af Alexander Blonksteiner er herlig 80’er-nostalgi, men tager i visse scener for meget over, hvor den nok skulle være holdt som baggrunds-/stemningsmusik. Det ødelægger desværre lidt af den stemning og uhygge, der ellers var bygget op til. I et par af scenerne virker musikken ligefrem malplaceret på grund af dens volumen og medfører, at scenerne virker fjollede. Det er ærgerligt, at der er enkelte tilfælde, hvor musikken falder lidt til jorden, for i andre situationer er den ganske glimrende og bringer mindelser om en tid, hvor synthesizet musik var fedt i en gyserfilm.

I jagten på videovold i 80’ernes England, blev Apocalypse domani dømt for voldelig af de engelske censurmyndigheder og røg derfor på listen over de forbudte video nasties. Som med så mange andre nasties har dette kun gjort, at filmen har fået mere omtale, men i dette tilfælde har vi faktisk at gøre med en film, der sagtens kan stå på egne ben. Den lever stadig på sit rygte som en forbudt film, men har meget mere at byde på end f.eks. en low-budget trashfilm som Don’t Go in the Woods (1981).

Den engelsk region 2-udgivelse fra Optimum Home Entertainment skulle være uklippet, men et rygte siger, at der skulle mangle nogle få sekunder i en kloakscene, hvor et par rotter bliver blæst til atomer. I denne anmelders øjne er det en lille ting, som man sagtens kan se igennem fingre med.

Fint og anderledes take på genren

Udgivelsen er relativ pæn, selv om billedet bliver en smule mørkt hen i mod slutningen. Dette skyldes dog nok lyssætningen og den stemning, Margheriti forsøger at opbygge. Det eneste der trækker ned ved Optimums udgivelse er, at skiven er blottet for ekstramateriale. Man får mulighed for at se filmen og scenevalg. Til gengæld er prisen heller ikke skruet helt i vejret, og kigger man sig om, kan man få den til en flad halvtredser.

Alt i alt er Apocalypse domani et fint og anderledes take på kannibalgenren, der dog godt kunne trænge til at blive piftet lidt op hist og her. Men står man og mangler en ny italiensk exploitationfilm, har man et godt alternativ her.

4 stjerner

Titel: Apocalypse domani
Engelsk titel: Cannibal Apocalypse
Instruktør: Antonio Margheriti
Manuskript: Antonio Margheriti & Dardano Sacchetti
Cast: John Saxon (Norman Hopper), Elizabeth Turner (Jane Hopper), Giovanni Lombardo Radice (Charlie Bukowski), Cinzia De Carolis (Mary), Tony King (Tom Thompson), Wallace Wilkinson (Captain McCoy), Ramiro Oliveros (Dr. Phil Mendez)
Producere: Edmondo Amati (producer), Maurizio Amati (producer), Sandro Amati (producer)
Foto: Fernando Arribas
Klip: Giorgio Serrallonga
Spilletid: 93 minutter
Aspect ratio: 1.66:1
Lyd: Mono 2.0
Sprog: Engelsk
Undertekster: Ingen
Produktionsland, år: Italien/Spanien, 1980
Produktionsselskaber: Edmondo Amati presents, José Frade Producciones Cinematográficas S.A., New Fida
Distributør (DVD): Optimum Home Entertainment
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 72 | 13/10/2011

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *