A Horrible Way to Die

5 minutters læsetid
A Horrible Way to Die

Horrorfans kan med garanti nikke genkendende til plottet i Adam Wingards thriller A Horrible Way to Die – og det er også selvom man måske ikke finder seriemordergenren særlig interessant. For plottet er nemlig gennemtærsket så mange gange, at den med tiden er blevet en kliché og parodi på sig selv – se f.eks. Oliver Stones Natural Born Killers (1994), der nærmest glorificerer seriemordere (på en kulsort humoristisk måde). Dette element benytter Wingard sig også af, dog uden at bruge det i samme metastil som Stone.

Psyko-morder-ekskæreste

Sarah (Amy Seimetz) til Anonyme Alkoholikere-møde.
Sarah (Amy Seimetz) til Anonyme Alkoholikere-møde.

A Horrible Way to Die starter da den psykopatiske morder Garrick (A.J. Bowen) flygter fra en fangetransport for at finde sin tidligere kæreste Sarah (Amy Seimetz), der tidligere vidnede imod ham og fik sendt ham i fængsel. Herefter følger vi Sarah og hendes nye liv, hvor hun har mødt en ny mand.

Og så kunne man jo ellers godt tro, at der var lagt op til en ordentlig omgang jalousidrab og masser af splat, men her har Wingard valgt at tage filmen i en anden retning. For det er først omkring 50 minutter inde i filmen, at Garrick bliver en egentlig trussel for Sarah og hendes nye kæreste. I løbet af denne tid ved Sarah (igennem nyhederne, aviser, radio osv.) godt, at hendes eks er stukket af, men virker ikke videre bekymret eller ophidset, og i stedet for at kontakte det lokale politi (eller de FBI-folk, der sørgede for hendes vidnebeskyttelse), vælger hun at tage den med ro.

Samtidig følger vi Garricks tur fra fængslet og til den endelige konfrontation med Sarah. Men i dette tidsrum virker han ikke som nogen egentlig trussel, og det er på trods af at han alligevel formår at myrde en 4-5 personer. Dette kommer til at trække voldsomt ned i den samlede vurdering, og til tider snegler filmen sig nærmest af sted, da der bruges for meget tid på Garricks transport fra A til B.

Tempoet er problemet

Den nye kæreste Kevin (Joe Swanberg).
Den nye kæreste Kevin (Joe Swanberg).

Det bliver derfor aldrig helt uhyggeligt at sidde og se A Horrible Way to Die, og da der ikke serveres ret meget blod, kan man nemt blive distraheret af andre ting. I denne omgang holdt jeg mig væk fra fast forward-knappen, men holdt dog jævne pauser.

Og det er en skam, at Wingard (der selv har klippet) ikke har været mere kritisk med sine klip og øget tempoet bare en smule, for de sidste 10 minutters tid viser, at manden alligevel har et talent, der forsøger at komme op til overfladen, men drukner i de for lange passager.

Spilletiden fejler ikke noget, men der burde have været en anden inde over klipningen, så nogle af de mere ujævne ting kunne være skåret fra. Man kunne f.eks. ønske, at Sarahs alkoholproblem var blevet udforsket dybere og egentlig havde en rolle at spille i filmen, men til trods for at det bliver hevet op flere gange, ligger det bare som en rodet bunke spørgsmål i et hjørne, når filmen er færdig. Var det virkelig nødvendigt for Sarah at være tidligere alkoholiker? Kunne hun ikke have mødt sin nye kæreste et andet sted end AA?

Skuespilpræstationer over middel

Den psykotiske morder Garrick (A.J. Bowen) lige inden han myrder en politimand med en skrue.
Den psykotiske morder Garrick (A.J. Bowen) lige inden han myrder en politimand med en skrue.

Skuespilpræstationerne ligger et godt stykke over middel, men man mangler stadig en smule dybde hos nogle af karaktererne, der stadig er forholdsvis flade. Det er især hos Garrick og Sarahs nye kæreste Kevin (Joe Swanberg), at man mangler lidt dybde og motivation for deres handlinger. Man behøver selvfølgelig ikke at skulle have forklaret alt, men det ville have været dejligt med lidt motivation for Garricks mord i stedet for at han “bare” er psykopat og godt kan lide at dræbe.

Det er hen imod filmens slutning, at den for alvor bliver interessant, men vi skal først lige igennem det nærmest obligatoriske twist, der som sædvanligt ikke er særlig overraskende. Heldigvis ødelægger twistet ikke filmens sidste minutter, og man er næsten tilbøjelig til at se igennem fingre med det. Filmens klimaks kunne uden tvivl være blevet bedre opbygget, hvis Wingard ikke havde fundet det nødvendigt at “overraske” sit publikum, og personligt ville jeg ønske, at han havde ladet være.

Generende fotografering

Lidt splat bliver det til, men ikke meget – her filmens grummeste scene.
Lidt splat bliver det til, men ikke meget – her filmens grummeste scene.

Rent billedmæssigt ligner A Horrible Way to Die heller ikke sine søskende. Kameraet er ført på en meget mere drømmende måde, der leder tankerne hen på kunstfilm, f.eks. kameraføringerne på f.eks. Lars von Triers Antichrist (2009).

I flere scener flyver kameraet rundt, som så vi scenen fra et spøgelses P.O.V., og i A Horrible Way to Die er det kun med til at skabe forvirring. Hvem følger vi? Hvad sker der i scenen? Hvor er vi? I nogle produktioner virker denne teknik fremragende, men i dette tilfælde virker det malplaceret og burde være grebet anderledes an.

Foruden det håndholdte (og flyvende) kamera, er der valgt at bruge meget lille dybdeskarphed. Det vil sige, at det meste af billedet er sløret på nær en lille del (f.eks. et ansigt), der er i fokus. I en scene, hvor det er vigtig at få alle skuespillerens følelser med, er det et perfekt valg, men at se en hel film skudt på denne måde er generende.

Desuden vælger fotograferne Chris Hilleke og Mark Shelhorse at skifte fokus frem og tilbage for at skabe et mere hjemmevideoagtigt præg, som man kender så godt fra found footage-genren. Men i dette tilfælde virker det malplaceret og klæder slet ikke filmen. Denne skiftende fokus i billedsiden generede i sådan en grad, at jeg blev revet ud af den stemning, Wingard endelig havde formået at opbygge.

Mangler bid

A Horrible Way to Die er ikke nogen decideret dårlig film, men den mangler bid, og derfor drukner den i de mange andre mere eller mindre ligegyldige gysere, der er blevet pumpet ud på markedet de sidste par år.

Det er en skam, da Simon Barretts manuskript ellers har nogle gode elementer, som desværre ikke helt går op i en større enhed. Manglen på blod vil nok holde de mest blodtørstige fans væk, og da meget af uhyggen udebliver, vil det sikkert også afholde de, der ikke kun går efter gummiproteser og teaterblod.

A Horrible Way to Die er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

2 stjerner
Titel: A Horrible Way to Die
Instruktør: Adam Wingard
Manuskript: Simon Barrett
Cast: A.J. Bowen (Garrick Turrell), Amy Seimetz (Sarah), Joe Swanberg (Kevin), Brandon Carroll (Rusty), Lane Hughes (Reed), Melissa Boatright (Jessie)
Producere: Simon Barrett (producer), Kim Sherman (producer), Travis Stevens (producer), Gena Wilbur (co-executive producer), Zak Zeman (executive producer)
Foto: Chris Hilleke & Mark Shelhorse
Klip: Adam Wingard
Musik: Jasper Justice Lee
Spilletid: 82 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital 2.0, 5.1
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, norsk, svensk, finsk
Produktionsland, år: USA, 2010
Produktionsselskaber: Arable Entertainment, Site B, Snowfort Pictures, Two Squirrels On A Bicycle
Distributør (DVD): Another World Entertainment
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 81 | 13/07/2012

Stikord: Seriemordere

Skriv et svar

Your email address will not be published.