13. april 2009

Rear Window

Rear WindowAlfred Hitchcock var en mester til at skabe spænding, og Rear Window er måske hans mest basalt spændende film. Og det siger ikke så lidt. Men filmen er meget, meget mere end bare en spændingsfilm.

I denne måned anmelder vi her på Planet Pulp spændingsfilmen Disturbia (2007), og det gav anledning til at finde Rear Window (på dansk Skjulte øjne) frem og se på den film, der om nogen er inspirationskilden for Disturbia og for mange spændingsfilm generelt. Rear Window er baseret på Cornell Woolrichs novelle Murder from a Fixed Viewpoint fra 1942 og filmens manuskript er skrevet af John Michael Hayes.

Et ubetinget mesterværk?

Der findes nok meget få mennesker, der ikke vil kalde Alfred Hitchcock for en mesterlig instruktør. Og der findes nok heller ikke mange, som ikke vil finde Rear Window røvhamrende spændende. Men hvorfor er filmen så god, at den eksempelvis på IMDb’s liste figurer som nr.16 over de bedste film nogensinde? IMDb’s liste skal naturligvis tages med et gran salt da den udgøres af brugernes stemmer, men den kan dog godt bruges som retningslinie.

I mine øjne skyldes det hovedsageligt tre ting. For det første tager den voyeur-problematikken op på en seriøs måde, og inddrager aktivt beskueren – hertil hører filmens stil og den måde, vi ser alt fra hovedpersonen Jeffs værelse/perspektiv. For det andet har den en simpel og meget effektiv og veludført spændingshistorie. Og for det tredje er skuespillerne så eminent dygtige, at de er med til på bedste vis at støtte op om stil og fortælling.

Der er så mange ting man kan, og mange ting man bør, tolke ind i Rear Window. Men det er i denne sammenhæng vigtigt at huske, at Rear Window også ”bare” kan nydes som en simpel spændingshistorie. Men når man har at gøre med en Hitchcock er der næsten altid mere at komme efter.

Når man keder sig lurer man
Jeff (James Stewart) er bundet til sin rullestol
Jeff (James Stewart) er bundet til sin rullestol

Det er sommer, meget varmt, og vores hovedperson Jeff er fange i sin egen lejlighed, da han er bundet til sin rullestol med et brækket ben. Men heldigvis har Jeff sin kikkert og en masse lejligheder og menneskeskæbner, han kan holde øje med. Det hele starter ganske hyggeligt. Jeff keder sig bravt, og får dagene til at gå med at iagttage sine genboer. Der er bl.a. den stakkels musiker, det nyforelskede par, den ombejlede unge kvinde og den handelsrejsende og hans kone.

Den mystiske handelsrejsende (Raymond Burr) og hans kone
Den mystiske handelsrejsende (Raymond Burr) og hans kone

Når Jeff får besøg af sygeplejersken Stella og hans on/off-kæreste Lisa, som han ikke vil binde sig til, kommenterer de på, at Jeff er lidt syg i hovedet. Men snart drages de også ind i Jeffs verden, da den handelsrejsendes kone pludselig forsvinder. Er hun blevet myrdet af manden eller er det bare noget Jeff fabrikerer i sit hoved? Han vil, og det vil vi som tilskuere også, se forbindelsen mellem forsvinden og mord. Jeff tager kontakt til sin politiven Thomas Doyle, og langsomt bliver Jeff mere og mere paranoid. Men er kvinden blevet myrdet og er den handelsrejsende Lars Thorwald en sindssyg psykopat, eller er det Jeff som er ude på et sidespor? Det vil jeg ikke røbe her.

Hitchcock var en mester
Ægte 50'er studiefeel - hele settet blev bygget op i Paramount Studios, og var på daværende tidspunkt det største set nogensinde
Ægte 50'er studiefeel - hele settet blev bygget op i Paramount Studios, og var på daværende tidspunkt det største set nogensinde

Alfred Hitchcock (1899-1980) blev født i England, hvor han også lavede en lang række film, bl.a. den første engelske talefilm thrilleren Blackmail (1929), og det var også i løbet af 30’erne at han i England udviklede sit trademark suspense. I 1939 blev Hitchcock, meget naturligt, headhuntet til Hollywood, og i 1955 blev han da også amerikansk statsborger, og var ved sin død i 1980 bosat Californien. Hvis man skal skære ind til benet i spørgsmålet om, hvorfor Hitchcock var så dygtig en instruktør, må man fokusere på hans nærmest maniske forberedelse til de enkelte film og på hans evne til at skabe spænding.

Hvis man med den brede pensel skal fremhæve Hitchcocks hovedværker vil valget ofte falde på film som Strangers on a Train (1951), Rear Window, Vertigo (1958), North by Northwest (1959), Psycho (1960) og The Birds (1963). Denne håndfuld film repræsenterer meget godt de temaer, som går igen i Hitchcocks film, med tilfældighed, skyld og psykopaten som arketype. Disse tunge temaer er så hensat til spændende fortællinger, hvor man som beskuer konstant drages ind i fortællingen. Samtidig holder Hitchcock os fast i jerngreb, hvor spænding og karakterudvikling går op i en højere enhed. Det er også fantastisk at Hitchcock i perioden fra 1951-1963 lavede så mange gode film.

Mellem lureriet bliver der også tid til besøg fra on/off-kæresten Lisa (Grace Kelly)
Mellem lureriet bliver der også tid til besøg fra on/off-kæresten Lisa (Grace Kelly)

Samtidig har Hitchcock fået en meget stor plads i filmteorien der blomstrede op i 1960’erne, og hvor Hitchcocks film (ofte Rear Window, Vertigo, North by Northwest og Psycho) blev brugt som referenceramme for alt, hvad enten der var tale om stil, beskuerens rolle eller dybere psykologiske motiver. I mange tilfælde er de film, som de store filmteorier kaster sig over, ganske smalle og ofte kedelige, men det er ikke tilfældet med Hitchcock. Der er med Hitchcock tale om både dybe og underholdende film, og han er et godt eksempel på, at Hollywood også kan skabe stor kunst ud af mainstreamfilm.

Her kan man igen vende tilbage til den konkrete spænding og suspense, som Hitchcock mestrede til fulde. Og samtidig, gennem spændingen, formåede han at inddrage beskueren og skabe en psykologisk dybde, som gør at hans film den dag i dag stadig er noget af det bedste, man kan finde ned fra hylden. At hans historier så også var gode, hans skuespillere de bedste i klassen og hans tekniske personale toppen af poppen gør jo bare det hele endnu bedre.

En rigtig Hitchcock-film
Sladdertasken/sygeplejersken Stella moraliserer over for Jeff
Sladdertasken/sygeplejersken Stella moraliserer over for Jeff

I Rear Window ser man mange af de ting, som en ”rigtig” Hitchcock film skal indeholde. Der er den basale spænding og den komplekse psykologi, og samtidig er filmen bag thrillerfacaden også en veludført kommentar på kærlighedsforhold, voyeuren og filmskaberen. Alle disse fine tolkninger kan man ikke komme udenom, hvis man vil se dybere ind i Rear Window og Hitchcocks film generelt, men heldigvis kan man sagtens nyde filmen uden at havde disse teoretiske briller på. For Rear Window er på overfladen en hamrende spændende thriller med en stil og et plot som gør sin beskuer åndeløs.

Jeff og Lisas forhold handler om, at Jeff ikke tør bekende kulør. Han er bange for at binde sig til Lisa, og forskellige typer af forhold ser man gennem Jeffs kikkert på den anden side af gården. Der er både lykke og ulykke, og de forskellige forhold kan ses som forskellige udfald af et muligt forhold mellem Jeff og Lisa. Dette er godt tænkt og meget veludført i filmen.

Vi elsker at kigge på
Jeff får Lisa med på voyeur-vognen
Jeff får Lisa med på voyeur-vognen

Voyeuren er en spændende størrelse både filmisk og rent menneskeligt. Vi kan lide at iagttage på afstand, og i Rear Window indtager vi som beskuere hurtigt rollen som Jeffs medsammensvorne. Som en anden Peeping Tom kigger vi ind i tilfældige menneskers liv, og rent tilfældigt bliver vi vidner til noget, som vi måske ønsker vi ikke havde set. I lummerfilmen Sliver (1993), der klart er inspireret af Rear Window, siger taglinen: You like to watch… don’t you, og det er jo lige det vi gør. Det er noget perverst og forkert knyttet til voyeuren, og dette videregiver Rear Window elegant uden at gøre det for tydeligt.

Nu bliver det alvor - politiet inddrages
Nu bliver det alvor - politiet inddrages

Filmen kan også ses, både tematisk og stilistisk, som filmskaberen der tilrettelægger sin historien for beskueren. Alt ses fra Jeffs lejlighed. Vi kommer aldrig ud på gaden, og når der sker ting i de andre lejlighed, kan vi kun se, hvad Jeff kan se. Rent spændingsmæssigt er dette et helt genialt træk, og samtidig viser det Hitchcock som en helt eminent konstruktør af det visuelle rum. Ikke kun tematisk, men også gennem filmens stil bliver vi direkte placeret som de voyeurs, vi i virkeligheden er.

For at skabe dette rum måtte Hitchcock, og specielt folkene på Paramount, da også gå grueligt meget igennem. Hele den bygning som Jeff holder øje med er bygget op som et studiesæt, da perfektionisten Hitchcock ikke var tilfreds med de forhold han så uden for studiet. Det er er svært at forestille sig et så gigantisk projekt, men det var det man gjorde i de gode gamle studiedage. Rear Window har da også et dejligt studiefeel, som faktisk kun er med til at understøtte filmens voyeuristiske tendenser, da det nærmest føles som om man kigger ind i et dukkehus – man bør i denne sammenhæng gøre sig selv den tjeneste at finde frem til on location-billeder fra filmen, da det ser helt forrygende ud, og giver et godt indblik i, hvor kompliceret det var at lave filmen.

Et sandt mesterværk

Når alt kommer til alt er det helt fortjent at Rear Window rangerer så højt på IMDb’s liste. Det er en fremragende spændingsfilm med en fed historie, fremragende skuespillere og et visuelt udtryk, der tager pusten væk fra beskueren og hiver os direkte ind i fortællingen som medskyldige voyeurs. Det er sjældent set bedre udført; filmen er både rørende og spændende på samme tid, og slutningen helt genial. Hvis du ikke har set Rear Window venter der dig en meget stor oplevelse, og os der har set den mange gange, kan nyde den som god whisky, der bare bliver bedre med årene.

6 stjerner

Titel: Rear Window
Dansk titel: Skjulte øjne
Instruktør: Alfred Hitchcock
Manuskript: John Michael Hayes baseret på Cornell Woolrichs novelle Murder from a Fixed Viewpoint
Cast: James Stewart (Jeff), Grace Kelly (Lisa), Thelma Ritter (Stella), Wendell Corey (Doyle), Raymond Burr (Lars Thorwald)
Producere: Alfred Hitchcock
Musik: Franz Waxman
Foto: Robert Burks
Klip: George Tomasini
Spilletid: 109 minutter
Aspect ratio: 1.66:1
Lyd: Mono
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, norsk, svensk, finsk, tysk, hollandsk, engelsk
Produktionsland, år: USA, 1954
Produktionsselskaber: Paramount Pictures
Distributør (DVD): Universal (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt af: Jacob Krogsøe | 13/04/2009