13. november 2005

The Waking

The WakingVelkommen til filmmøddingen! Keeper of Souls er en lille grim perle af en film, som er så hovedrystende elendig, at den bliver sjov. Instruktøren Tim Card viser, hvordan man ikke skal skrue en gyser sammen. Når man har set filmen undres man over, hvordan den fandt vej frem til den danske distribution, og at man i en kortere periode faktisk kunne leje den i Blockbuster.

Lad os først kigge på filmens handling. At udrede den er en større opgave i sig selv: The Waking (udsendt i Danmark som Keeper of Souls) begynder med en lang tekst, der beskriver tiden omkring hekseforfølgelserne i Salem, Massachusetts, i år 1692. Der omtales en person, som aldrig blev fanget, og han kaldes ifølge legenderne “The Keeper of Souls” (hvilke legender, der er tale om, bliver aldrig forklaret). En person der lever af sjæle, som er udødelig og hvis ofre mister evnen til at skelne mellem mareridt og virkelighed. Så hopper teksten frem til nutiden og beskriver kort, hvordan denne skabning stadig skulle leve dybt ude i de mørke skove.

Hud og kutteklædte mænd
Stacy har mareridt
Stacy har mareridt

Efter denne dramatiske og appetitvækkende tekst går filmens handling i gang. Vi bliver kastet ind i handlingen, hvor en letpåklædt ung kvinde løber skrigende rundt på en mørk eng og jages af kutteklædte mænd. Så langt så godt; det er set før, og kultister såvel som nøgne kvinder er et hit. Hun fanges, kastes ned på jorden og tøjet rives af hende. Herefter går billedet i slow motion, og der zoomes ind på hendes bryster. En kultist med en underlig maske på hovedet stikker en kniv i kvinden, som vågner op i sin seng badet i sved. Vi finder ud af, at hun hedder Stacy, og at det bare var et mareridt.

Men som startteksten har fortalt os: “Those who fell victim to his spells knew no difference between the nightmares and reality”. Kort herefter dør Stacys bedstemor af et hjertestop, og efter begravelsen beslutter Stacy og hendes mand Cliff sig for at sprede hendes aske ved en sø i nærheden af byen Grove Hill. Cliff undrer sig over konens mareridt og beder hende gå til lægen, hvilket hun lover, og så hører man ellers ikke mere om det.

Mr Sloan. Obligatorisk 'mystisk gammel mand'.
Mr Sloan. Obligatorisk 'mystisk gammel mand'.

De begiver sig af sted mod Alabama, hvilket filmen ikke siger direkte, men det ses på de politibiler, man ser i løbet af filmen. Her indlogerer de sig i en stor villa, de låner af mr. Sloan, en gammel mand fra byen. Og så er det herfra, at filmen ikke længere giver mening. Finder de eller finder de ikke et lig? Er byen hjemsøgt, og hvem er denne mr. Sloan? Mere plads skal der ikke bruges på handlingen, men det okkulte og spændende fra indledningsteksten bruges stort set ikke, og det ene pinlige optrin efter det andet bygger op til filmens klimaks, som pænt sagt er en anelse rodet og uklart.

Tim ”Talentløs” Card
Med et fjollet grin beundrer Cliff den rituelle offerkniv han lige har købt
Med et fjollet grin beundrer Cliff den rituelle offerkniv han lige har købt

Instruktøren Tim Card spiller hovedrollen som Cliff, og er også filmens stuntcoordinater og manuskriptforfatter. Han har tydeligvis ikke haft den mindste idé om, hvilken retning filmen skulle gå i. Det er hans debut som instruktør efter en tvivlsom karriere som b-filmsskuespiller og stuntman, hvor hans mest bemærkelsesværdige optræden stammer fra 1991, hvor han var stuntman på Steven Seagal-filmen Under Siege. Hatten af for dem der har kastet penge i The Waking.

En dårlig handling i gyserfilm kan ofte træde i baggrunden hvis der er tale om en spændende stil, trykkende atmosfære, god musik, solide skuespillere, gode locations og overbevisende effekter. The Waking brillerer ved ikke at opfylde et eneste af disse krav. Lad os se på nogle af elementerne: Stilen ligner noget fra de amatørfilm, man kan se i diverse gymnasieproduktioner med uskarpe billeder, dårlig framing, lyssætning der ikke giver nogen mening, umotiveret rystet kamera osv.

Lange, kedelige indstillinger
En flok indavlede rednecks giver Cliff problemer
En flok indavlede rednecks giver Cliff problemer

I gyserfilm kan handlingen oftest skrives på et meget lille stykke papir, da det er stemningen og gysene, der er det vigtige. Dette tackler Tim Card på en spøjs måde: Gys er der næsten ingen af, og stemningen er ikke tilstedeværende. Derimod har Card valgt at udvide filmens handling, som i sig selv kunne være fortalt på et kvarter, ved at forlænge de enkelte indstillinger og scener, på trods af at der intet sker i dem.

Når man optager en film, sidder man efterfølgende tilbage i redigeringsrummet med et stort overskud af materiale, som ikke skal bruges, da lange indstillinger er optaget, for at de er nemmere at klippe i. Man sidder med en fornemmelse af, at Card har valgt at bruge dette overskud blot for at få filmen op på sine 76 minutter, hvilket gør mange scener og indstillinger ualmindeligt kedeligt, da de bliver på skærmen længe efter, at scenen er slut. Derudover bruges der uhensigtsmæssigt meget slowmotion, som igen er med til at forlænge en i forvejen ligegyldig scene. Card har ingen fornemmelse for at fortælle historie, hvilket resulterer i en film uden flow og intensitet.

Latterligt dårligt udført
I én af filmens længste indstillinger glor Cliff og sheriffen apatisk på det halshuggede lig af en fyr, der tidligere hjalp Cliff. Gaaaaab...
I én af filmens længste indstillinger glor Cliff og sheriffen apatisk på det halshuggede lig af en fyr, der tidligere hjalp Cliff. Gaaaaab...

Når der laves amatørproduktioner, benytter man sig ofte af lyd-cd’er, som skolen eller studiet stiller til rådighed. F.eks. er der lyde fra jungler, banegårde, festsale, latter, biler osv. Disse bruges når man i optagesituationer ikke kan optage den pågældende reallyd, som er til stede i en given scene. Når kvinden i indledningsscenen løber i græsset er lydbilledet en kakofoni af dyre- og insektlyde, og man får det indtryk, at man befinder sig i en jungle i Brasilien frem for en skov i Alabama.

Cliff og Stacy
Cliff og Stacy

Endvidere er filmens score en blanding af skotske sækkepiber, romantiske klaverstykker, guitarsoloer og udefinerbare synthesizerlyde. Alt dette, blandet med de overdrevne lyde af biler, dyr og andet larm, gør filmens lydside rodet, grim og mildest talt ikke til at holde ud af høre på. Og at dialogen er optaget så lavt og med baggrundsstøj samt susen i mikrofonen, gør det bestemt ikke bedre. Endvidere er filmen klippet uden forståelse for timing og continuity, så Cliff kan fint i den ene indstilling løbe ud et sted, og i næste scene komme ind i billedet, så det slet ikke giver nogen logisk mening.

Skuespillerne er helt kapitel for sig selv: Tim Card i hovedrollen som Cliff spiller slet ikke, og med sit store korpus og markante overskæg minder han mest af alt om et levn fra 80′erne. Den kvindelige hovedrolle spilles af Kelly Rowan, og The Waking er hendes debut. Når hun skal se bange ud, ligner hun et stort spørgsmålstegn, og når hun skal fremsige sine replikker lyder, det som om hun læser op. Pinligt. Ellers virker det som at resten af skuespillerne er instruktørens venner og bekendte.

Sådan snyder man publikum
Skurkene tager Cliff med ud i sumpen. Banjoen ligger i bunden af prammen.
Skurkene tager Cliff med ud i sumpen. Banjoen ligger i bunden af prammen.

Man kunne fortsætte med at se på filmens mangler, men afslutningsvis vil jeg se på, hvordan en sådan film overhovedet kan finde vej til eksempelvis Blockbusters hylder, og hvilken taktik distributørerne har brugt til at markedsføre filmen.

Filmens DVD-cover er prydet af et stort kranium omgivet af en mørk skov; en udefinerbar skikkelse samt filmens titel med store, hvide bogstaver. På bagsiden ses en række stills fra filmen, som viser filmens fra sin mest hårdtslående og indbydende side: En nøgen kvinde, en mand i bar overkrop med en shutgun, et pentagram malet på en væg samt et billede af en hærget mand. Det er tillokkende og appellerer til gyserfans. Men først når man læser præsentationen af filmen løber tænderne i vand:

Én af filmens iøjnefaldende dårlige special effects
Én af filmens iøjnefaldende dårlige special effects

“Det er livsfarligt at blive, men umuligt at flygte, når et ungt pars romantiske weekendudflugt bliver forvandlet til et levende voldsmareridt af frygtindgydende dimensioner. Den skræmmende legende om The Keeper of Souls, de døde og levende dødes vogter, er bragt til live i de dunkle skove i det mørke sydstatsamerika, og filmen med Tim Card (Kapring På Åbent Hav) er ligeså intens som The Blair Witch Project og ligeså skræmmende som Exorcisten. Forbered dig på et hårdrejsende maratonmareridt… for det er umuligt at undslippe!”

Efter at have set filmen kan man ikke andet end at undres, og til dels forstår man godt, hvorfor videobutikkerne vælger at udsende den, da de ikke ser de film de modtager. Kan man tale om humbug? For det første er det ikke et ungt par, men det er nu hvad det er. At kreditere Tim Card som værende med i Under Siege er derimod en lodret løgn. Filmen er alt andet en intens og skræmmende, og det eneste der er svært at undslippe, er tanken om, hvorfor den film er blevet lavet.

Et makværk fra start til slut, som kun er værd at se, hvis man har et ønske om at se HVOR dårlig en film kan være. The Waking dumper klokkeklart, men modtager samtidig et klart 13-tal i skodværdi.

1 stjerne

Titel: The Waking
Andre titler: Keeper of Souls
Instruktør: Tim Card
Manuskript: Tim Card & Jim Yoakum
Cast: Tim Card (Cliff Patterson), Kelly Rowen (Stacey Patterson), R. G. Armstrong (Edward Sloan), Graham Timbes (Sheriff Fuller)
Producere: Tim Card (producer), B. Jefferies Card (executive producer)
Foto: Tom Barkstedt
Klip: J. Kenneth Brown
Musik: Roger Mcleod
Spilletid: 78 minutter
Aspect ratio: 1.85:1 anarmorphic widescreen
Lyd: Dolby Surround 2.0
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, finsk norsk
Produktionsland, år: USA, 2001
Produktionsselskab: Film Systems International Inc.
Distributør: Nordisk Film (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt af: Jacob Krogsøe | 13/11/2005