Swim

Efter at have brugt knap to år på at skrive en bog om alle hajfilm, der er produceret fra 1931 og frem til udgangen af 2020, er det blevet tid til at dykke ned i nogle af de nye, der er kommet frem i de sidste ni måneder. Og her er valget faldet på filmen Swim.

Swim er en film, der, som så mange andre af de nyere hajfilm, kun er udgivet til TV/streaming.

Denne er udkommet på streamingtjenesten Tubi, men er produceret af de gode gamle The Asylum, som har utallige hajfilm under bæltet – herunder Sharknado– og Mega Shark-franchisen samt de der hajfilm, hvor hajerne har flere hoveder.

Derfor vil manuskriptforfatterens navn heller ikke være ukendt for dem, som har set Sharknado-filmene eller dem, som måske har forvildet sig til at kigge i min bog.

Makværk

Det er nemlig Sharknado-instruktøren Anthony C. Ferrante, der har skrevet dette… makværk. Desværre har han ikke taget noget som helst af humoren eller ”glimt-i-øjet” med fra filmserien om hajerne, der gemmer sig i tornadoerne.

Måske det havde hjulpet, hvis han havde siddet i instruktørstolen, for Jared Cohn bidrager ikke med alverden. Men vi var advaret, for Jared var også manden bag den noget kedelige hajfilm Shark Season, der kom ud i sidst i 2020 med blandt andet Michael Madsen på rollelisten.

Her udmærkede Kill Bill-stjernen sig ved at tale i mobiltelefon i 10 minutter fordelt gennem filmen, og så var hans rolle ellers udtømt.

Fra mølposen

I castet til Swim er der ingen Michael Madsen – eller nogen anden kendis. Og så dog: Holdet bag filmen har formået at hente en skuespiller frem fra mølposen; en mølpose, der blev smidt på loftet i midten af 90’erne.

Det er ingen ringere end Joey Lawrence. Joey er mest kendt for at have spillet Joey. Altså Joey Russo fra TV-seriehittet Blossom, der løb over skærmen fra 1990-95. Men udover et pinligt forsøg på at blive sanger, har Joey ikke rigtigt lavet et hit siden. Mest kendt er vel film som Urban Legends: Final Cut (2000) og Arlo: The Burping Pig (2016).

Velkendt plot

Plottet i filmen vil virke ret velkendt – hvis du altså holder af film om dyr, der dræber. Du vil nok kunne genkende idéer fra specielt film som Sharknado og krokodillefilmen Crawl (2019).

Filmen begynder med en lille familie der skal på ferie i en bungalow, der er bygget klos op ad havet. Desværre er familiens far, Hudson (Joey Lawrence), ikke med. Han er optaget af arbejde, men vil køre ned for at støde til resten af familien senere.

Så det er kun mor (Charlotte, spillet af Brett Hargrave), datteren Lacey (Jennifer Field), sønnen Tucker (Daniel Grogan) og bedstefaren Noah (Andy Lauer), der ankommer til huset.

Desværre er der en kæmpe storm på vej, og den lumske ejendomsmægler, der har lejet dem huset, har glemt at fortælle dem, at der ikke er blevet foretaget de nødvendige reparationer.

Heldigvis er han allerede blevet straffet; han er nemlig allerede død. Der er nemlig ikke kun en storm på vej – der er også en grum haj i havet omkring huset. Og den er sulten.

Stormen bliver vildere og vildere, og inden længe finder vi familien spærret inde i huset, mens vandet stiger. Og med vandet kommer hajen også ind i huset.

Resten af filmen er en lang kamp om overlevelse og om at flygte fra ufatteligt dumme manuskriptidéer, plothuller og forfærdelige CGI-effekter.

Heldigvis kommer far hjem, og efter lidt besvær og hajangreb kan farmand klare ærterne ved hjælp af en strømførende husantenne.

Dumheder i kø

Dumhederne står i kø i denne film. Det kan tilgives, at effekterne ikke er i topklasse – det er jo blot en TV-film (selvom der dog er 11 personer krediteret for special effects – ved ikke lige hvad de har lavet), men det undskylder ikke dumheder, som at hajen kan gå trapper, hvor der ikke er vand, eller at hajen kan angribe dybt nede fra bunden af havet, mens dem der angribes, står på havbunden i en meters dybde.

Og hvem havde mon troet, at det var en god idé at bruge en helt almindelig lille fiskestang til at fange hajen? Der er også som om, der mangler nogle scener, hvorfor der i dele af filmen virker som om, der er et tidshop.

Desværre er film som Swim med til at øge folks opfattelse af hajfilm som trash og i bedste fald film, der skal ses sammen med en kasse øl og en flok venner, hvor tiden går med at grine af elendighederne.

Det ser skidt ud for hajfilmene, hvis dette fortsætter. Og jeg ser ikke frem til at få set film som Great White, Sharks of the Corn, Apex Predators og Shark Huntress, som ligger klar foran mig i bunken. Det er alle hajfilm der er kommet til i år (2021)!

Anmeldt i nr. 191 | 13/09/2021