Terminator II

3 minutters læsetid

Terminator IISå fik jeg endelig i en alder af 47 set Terminator II. Nej nej ikke den med Schwarzenegger. Den har jeg set flere gange end jeg kan huske.

Nej, jeg så Bruno Matteis italienske rip off-film fra 1989. Også kaldet Shocking Dark eller nogen steder Aliens 2 – som så igen ikke må forveksles med Ciro Ippolitos Alien 2: Sulla Terra (Alien 2: On Earth) fra 1980, der jo er et billigt forsøg på at spinde guld på den oprindelige Alien fra 1979.

Puh, de her italienske film og deres titler kan godt være lidt af et puslespil.

Matteis film udkom to år før, James Cameron lavede sin episke efterfølger til Arnold Schwarzeneggers gennembrudsfilm. Og faktisk er filmen et flot stykke bestillingsarbejde.

De to manuskriptforfattere Claudio Fragasso og hans kone Rosella Drudi fik til opgave at lave en film, der skulle baseres på henholdsvis The Terminator (1984) og Aliens (1986). Og det er lige præcis, hvad de gjorde.

Selvom Terminator-delen er yderst begrænset og reelt blot er et minimalt sideplot i filmen. Mere om det senere.

Verden går under… måske

Filmen begynder i Venedig. Verden er ved at forandre sig, og Venedig er så forurenet og oversvømmet, at byen nu er erklæret for ubeboelig.

Videnskabsmænd og kvinder kæmper nu for at finde en metode til at redde Jorden fra undergang. Desværre har de overladt denne kamp til et privat selskab og ja… de er kun ude efter én ting: PROFIT.

Så naturligvis går det galt. På overvågningskameraer ser vi en række forskere blive myrdet i tunnellerne under Venedig. Noget stort og mystisk trækker dem væk, og man hører ikke mere.

Aliens – på Jorden

Uden for byen beslutter man at sende et hold af kampsoldater ind – sjovt nok ligner mandskabet til forveksling et mandskab, man så i 1986 i Aliens. Helt ned til makkerparret Vasquez og Drake – som her hedder Caine og Koster, spillet af Cortland Reilly og Geretta Geretta, der også er kendt for klassiske film som Lamberto Bavas Demoni (1985) og Bruno Matteis Rats: Notte di terrore fra (1984).

Der er naturligvis også en civil kvinde – her hedder hun ikke Ellen Ripley, men Sara Drumbull, og spilles af Haven Tyler. Fornavnet er naturligvis en hyldest til en anden Sara (med et h), nemlig Sarah Connor, som blev spillet af Linda Hamilton i James Camerons The Terminator.

Mandskabet bliver sendt ind i tunnellerne under byen for at finde ud af, hvad der foregår, og her gentages plottet fra Aliens. Helt ned til bevægelsessensorerne, det første angreb af væsnerne, som kommer ind i et ellers lukket rum, og den lille pige, som de finder forladt. I denne version er hun noget ældre, og ligner reelt en stor teenager med rottehaler.

Scenerne hvor kvinden og den lille pige bliver lukket inde med væsnerne, og slutningen, hvor pigen glider væk fra kvinden, og de efterfølgende må finde hende, før selvdestruktionen springer byen i luften, er naturligvis også med.

Væsnerne, som her ikke er aliens, men derimod væsner skabt af lige dele forurening og hemmelige eksperimenter, foretaget af den korrupte private virksomhed, kidnapper også menneskerne for at bruge dem som en slags pupper til at skabe nye væsner.

Men så holder lighederne ellers op. For der er ingen ond androide, der forsøger at ændre slagets gang som i den oprindelige Alien fra 1979.

Nope – her er filmen meget mere original. For nu er det en cyborg – en slags terminator – som har rollen som den onde. Heldigvis mister han sit øje, så han minder lidt om en anden og måske lidt mere kendt cyborg, og så er vi trygge igen…

Men bedst som vi tror, vi kender hver en stump af handlingen, overrasker den! Filmen vender på en tallerken og ender med at være en tidsrejsefilm – med elementer fra 2001: A Space Odyssey fra 1968.

Modtaget med begejstring… eller noget

Filmen blev naturligvis modtaget med begejstring, og ikke mindst titlen Terminator II var et hit. Eller rettere, det var den nu ikke. For der var straks nogle advokater i USA, som ikke brød sig om titlen, og derfor blev den aldrig udgivet på VHS, DVD eller lignende i staterne.

Først her i maj 2018, hvor Severin Films har udgivet en megaflot Blu-ray-version (det er den jeg netop har set) får amerikanere mulighed for at se dette mesterværk.

Effekterne i filmen er ikke noget at råbe hurra for. Væsnerne er mænd i gummidragter, som ligner ubrugte rester fra Creature from the Black Lagoon (1954), og skuespillet er i bedste fald ubehjælpsomt.

Men der er meget underholdning i at spotte hvilke scener, der er fra hvilke film, og jeg morede mig i hvert fald ganske fint. Skulle du få lyst til at se den, så kig også efter den lille hyldest til Philip Kaufmans Invasion of the Body Snatchers fra 1978.

2 stjerner

Titel: Terminator II
Andre titler: Shocking Dark, Aliens 2
Instruktør: Bruno Mattei
Manuskript: Claudio Fragasso & Rosella Drudi
Cast: Christopher Ahrens (Samuel Fuller), Haven Tyler (Dr. Sara Drumbull), Geretta Geretta (Koster), Fausto Lombardi (Lieutenant Franzini)
Foto: Riccardo Grassetti
Klip: Bruno Mattei
Musik: Carlo Maria Cordio
Spilletid: 90 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Sprog: Italiensk
Produktionsland, år: Italien, 1989
Produktionsselskaber: Flora Film

Stikord: Italian Cinema, Rip-off

Christian Bogh. Far. Ægtefælle. Økonom. Kommunikationsdirektør. Fynbo. Bosiddende i Aarhus. Alle titler og benævnelser som passer på mig. Men jeg har også en uofficiel titel i min omgangskreds – nemlig filmnørd eller bare filmelsker. [..]

1 Comment

  1. Fin anmeldelse, hr. Bogh. Jeg købte filmen på japanske VHS for 8-10 år siden under titlen “Shocking Dark”, og det er rigtig cool at se, at den endelig er kommet på en lille digital skive.

Skriv et svar

Your email address will not be published.