Sværdets Mester 1 – Tvekampen

4 minutters læsetid
Sværdets Mester 1 - Tvekampen

Mette Finderup har indenfor kategorien børne- og ungdomslitteratur en del serier på cv’et: Emmy, Den Grønne Ø, Lasse-Leif (for de yngste læsere) og senest Gemini, som du kan finde anmeldelser af her på Planet Pulp. Blandt Finderups nyeste udgivelser er serien Sværdets Mester, og Pulpen har haft de tre første bind i anmelderhænderne. Andet og tredje bind kan du læse anmeldelser af her og her.

Målrettet sværdkamps-glade drenge (og piger)

”Jeg spurgte min indre 9-årige dreng – ja, sådan en tror jeg, at vi alle bærer rundt på – hvad han synes, det er supersejt at læse om, og svaret kom utvetydigt: Blod, magi, forbandede sværd, hævn og rigtige helte. Og dét fik han.”

Sådan siger Mette Finderup selv om inspirationen til Sværdets Mester.

Størstedelen af Finderups serier har henvendt sig mest til piger, men Sværdets Mester er noget for begge køn og især drenge. Som én, hvis daglige arbejde er med målgruppen, må jeg lige subjektivt tilføje, at den i den grad er effektivt målrettet fysisk aktive drenge i alderen 7-10 år. F.eks. den socialt stærke type, der kan smække det vildeste rollespilskostume sammen på en halv time eller forklare indviklede lege, men generelt kæmper med stillesiddende læsning og traditionel skolelitteratur.

Indpakningen

Bindene er i en god kvalitetsindbinding, der kan tåle lidt af hvert. Tvekampens farvestærke forside slår hurtigt tonen an – en vred ung mand med et sværd i sin blodplettede hånd og et smukt, mystisk sværd som seriens gennemgående blikfang. Både plot og illustrationer er tilpas rå til, at serien er ”cool” nok at læse i kammeraternes selskab i målgruppens alder.

Fri for nedladende letlæsnings-tone

Serien bliver på i alt 10 korte bind. Den anbefales af forlaget til de 8-12-årige og er en såkaldt læse-let-serie. Men – og det er et stort men her – den er atypisk ved, at det ”lette” ved serien er, at sætningerne er kortfattede uden at være for forenklede. Det hjælper desuden, at forfatteren rent faktisk har god forstand på sin målgruppe.

Bogen tilbyder et lidt mere voksent sprog og blodigere emner end letlæsningshylderne generelt kan byde på. Det er en fantasyfortælling, men fantasyelementerne er ikke altoverskyggende. Plottets menneskelige dilemmaer og det rå miljø har klar førsteprioritet.

Ordforrådet er tilpas udfordrende i modsætning til det typiske niveau, der ofte bare får barnet til at føle sig talt endnu mere ned til. Dilemmaerne er relevante og dybe – læseren får i høj grad stof til eftertanke. Det er velskrevet og med tydeligt stort kendskab til målgruppen og alderen.

Plottet

Den unge Prins Milo besidder ikke samme fysiske styrke som sin storebror Prins Karna, der træner sværdkamp med ham. Men hidsig er han til gengæld. En dag havner brødrene i en fælde; fætteren Prins Rufus får fremprovokeret en duel og har hyret den urørlige sværdmester Tural til at kæmpe for sig.

Karna dræbes i duellen, og brødrenes far, Kongen af Birkland, skyder skylden på Milo. Karnas sjæl er nu fanget i det morderiske, frygtindgydende sværd Blodtunge. Sværdet har utallige fortabte sjæle på samvittigheden, og de kan kun kan sættes fri ved hjælp af troldmanden Agrim.

Tural vil gerne hjælpe Milo, men først må prinsen finde de 100.000 guldstykker, det vil koste ham at få Agrim til at smede sværdet om, så Karna måske kan reddes. Nu må beskyttede prins Milo begive sig alene ud på en lang og farlig rejse i den rå verden udenfor.

Stregen

Seriens illustrator Niels Bach løser opgaven udmærket med farvestærke og drabelige illustrationer. Nogle er meget enkle i stregen, andre stærkt detaljerede. Godt nok er begivenhederne drabelige og ændrer Milos liv, men de foregår i det pæne, kongelige slotsmiljø.

Derfor er illustrationerne i første bind rå, men stemningsløse – det ændrer bind to heldigvis voldsomt på med et mere spændende gritty og råt miljø, i takt med at begivenhederne bliver mere dystre. Man bør derfor have bind to liggende klar, så de mere spændende illustrationer kan give lyst til at følge med i serien.

Effektivt, lovende og tiltrængt

Tvekampen blegner en smule i sammenligning med bind to, Den udstødte prins, fordi Tvekampen på få sider med begrænset mængde tekst først og fremmest skal introducere karaktererne. Plottet kommer ikke helt til sin ret i dette første bind, men jeg skal love for, at det til gengæld ændrer sig dramatisk fra og med bind nummer to.

Den unge læser bør muligvis have seriens to første bind i hånden samtidig, så han/hun kan fastholde læsemotivationen ved synet af de mørkere og actionfyldte illustrationer, serien kommer til at byde på fremover. Bøgerne slutter brat med dilemma og spænding – læringsmæssigt perfekt og effektivt, men også uheldigt i den forstand at motivationen kan ryge, når der er måneder imellem udgivelserne.

Alt i alt en sej og dramatisk serie, der er skrevet med den forståelse, at en letlæselig bog ikke opnår en dyt ved at tale ned til den unge læser. Her kan ungerne få drabelige og relevante dilemmaer i en rå historie af høj fortællekvalitet med en tekstmængde, der ikke ødelægger læsemotivationen.

Det var min oplevelse, at hvis jeg først viste nogle rastløse knægte (og piger) på en 7-9 år seriens to første bind, gav de ikke frivilligt bøgerne fra sig igen. Den kan også varmt anbefales til børn med koncentrations-problematikker. Denne anmelder er i hvert fald godt begejstret på målgruppens vegne.

4 stjerner

Sværdets Mester 1 – Tvekampen er venligst stillet til rådighed af Gyldendal.

Titel: Sværdets Mester 1 – Tvekampen
Forfatter: Mette Finderup
Illustrator: Niels Bach
Udgivelsesår: 2012
Forlag: Gyldendal
Format: Hardcover
Sideantal: 64

Anmeldt i nr. 85 | 13/11/2012

Stikord: Fantasy

NN er tidligere skribent for Planet Pulp, men har af personlige årsager bedt redaktionen om at anonymisere sine indlæg.

Skriv et svar

Your email address will not be published.