13. juli 2012

Octopussy

Octopussy lider under, at manuskriptforfatterne forsøger at koble to meget forskelligartede handlingselementer og to meget forskellige miljøer sammen. Det skaber en ujævn film, der dog langt fra er seriens dårligste.

Filmen med det noget grinagtige navn Octopussy var den trettende James Bond-film og Roger Moores næstsidste i Bond-rollen. Titlen skal hverken producenter eller manuskriptforfattere dog klandres for; den stammer faktisk fra en novelle af Ian Fleming (først udgivet i novellesamlingen Octopussy and The Living Daylights i 1966).

Filmens handling har som sådan meget lidt at gøre med novellen, om end novellens handling faktisk inkorporeres i filmens handling som en del af baggrundshistorien for den kvindelige hovedperson, Octopussy (Maud Adams).

Derudover bruger filmen elementer fra novellen The Property of a Lady, der også indgår i Octopussy and The Living Daylights, men som første gang blev trykt i Sothebys årsskrift The Ivory Hammer: The Year at Sotheby’s i 1963. Ikke overraskende foregår The Property of a Lady delvist ved en Sotheby’s-auktion, og en sådan indgår da også i filmen.

Indien og atombomber
Død agent i klovnekostume
Efter pre-creditssekvensen begynder hovedhandlingen i Octopussy med, at en mand i klovnekostume jages gennem Østberlin af to mænd. Klovnen såres dødeligt, men formår alligevel at nå frem til den britiske ambassadørs bolig, hvor han falder død om og et Fabergé-æg ruller ud af hånden på ham.

Den britiske efterretningstjeneste finder ud af, at ægget er en forfalskning, men at den ægte vare er på auktion hos Sotheby’s og for at finde ud af, hvad der foregår, sender de Bond af sted. Her konstaterer Bond, at ægget er stærkt eftertragtet af en udenlandsk forretningsmand, der ses i selskab med en smuk kvinde. Manden er en eksil-afghaner, der gør det i lurvede kunsthandler, og Bond følger efter manden til Indien, hvor en stor del af filmen foregår.

Steven Berkoff som den gale general Orlov
Her får Bond hjælp af efterretningstjenestens indiske afdeling, og Bond kommer også i kontakt med den smukke juvelsmugler Octopussy og hendes organisation af toptrænede og smukke kvinder. Naturligvis lægger Bond sig også ud med den slibrige afghaner og bliver dermed mål for flere attentatforsøg.

Men hele Indien-handlingen er faktisk bare kulør: Bag det hele står en russisk general med storhedsvanvid, der har til hensigt at sprænge en atombombe i Vesttyskland! Hans mål er at få det til at se ud som om, eksplosionen er en ulykke, forårsaget af et amerikansk våben. Det satser han på vil fremkalde et folkeligt krav om atomnedrustning i Vesteuropa, hvilket vil lægge Europa åben for Sovjetunionen. Juvelsmuglingen er generalens måde at organisere transport af våbnet fra Østtyskland til Vesttyskland.

To inkongruente handlingselementer
Louis Jourdan som skurken Kamal Khan
Indien-handlingen er altså bare kulør, eller også kan man vende det om og sige, at det bagvedliggende komplot med atombomben bare er et påskud for at starte handlingen. Under alle omstændigheder forekommer de to handlingselementer sært inkongruente, selv om plottet sådan set skrider logisk frem – i hvert fald så logisk som man kan forvente det af en James Bond-film.

Det ændrer bare ikke på, at de to dele af handlingen i høj grad virker som to forskellige film, der er klistret sammen, og limen er i bedste fald en smule svag. Begge dele af handlingen er som sådan underholdende nok, men sceneskiftene fra Europa til Indien, tilbage til Europa og endelig tilbage til Indien igen er langt mere skærende, end sceneskiftene er i mange andre Bond-film.

Kamal Khans indiske strongman Gobina (Kabir Bedi)
Sceneskiftene følges også af markante toneskift. Atombombe-plottet er klassisk koldkrigsthriller, og her tager filmen sig selv ganske seriøst, mens alt det, der foregår i Indien, udspiller sig mere som en eventyrfilm, hvor alt er langt mere løssluppet. Der er ganske meget Indiana Jones og Franck Buck over den del af handlingen, der foregår i Indien – og det vel at mærke, selv om Indiana Jones and the Temple of Doom først havde premiere året efter Octopussy.

Octopussys ø er et slaraffenland af smukke kvinder
Nogen direkte inspiration fra Octopussy og til Indiana Jones and the Temple of Doom er der dog næppe tale om; den kraftige indiske kulør giver bare Octopussy stemning af eventyrfilm. Det er slet ikke ringe, og det er koldkrigselementerne heller ikke; de to spiller bare ikke godt op mod hinanden.

At filmen har to så forskellige toner er måske ikke overraskende al den stund, at manuskriptet er skrevet af George MacDonald Fraser i samarbejde med Richard Maibaum og Michael G. Wilson. Mens Maibaum var Bond-veteran og Wilson den nye dreng (han debuterede som medforfatter på For Your Eyes Only), er Fraser bedst kendt for sine manuskripter til eventyrfilm som The Three Musketeers (1973), The Four Musketeers (1974) og Red Sonja (1985). Man fornemmer helt tydeligt, hvilke dele af filmen, der primært er Maibaums og Wilsons og hvilke, der primært er Frasers.

Bond som klovn
Maud Adams som Octopussy
Det ujævne indtryk forstærkes både af filmens cast og de humoristiske elementer. Roger Moore er efterhånden begyndt at se noget slidt ud i rollen (han fyldte 56 i 1983), og den primære Bond-babe, Octopussy, spillet af Maud Adams, er én af seriens mest vandede (kun overgået af den fuldstændig ligegyldige babe i A View to a Kill). I rollen som den gale russiske general overspiller Steven Berkoff til den helt store guldmedalje, og mere overspil får vi af Louis Jourdan som eksil-afghaneren Kamal Khan.

Bond i klovneoutfit
Humoren er heller ikke vellykket. Efter den mere seriøse Bond, vi så i For Your Eyes Only, hvor der også var skruet ned for de humoristiske plotelementer, er vi tilbage ved Bond som one-liner-charmøren. Også plotmæssigt befinder vi os i fjolleland, hvilket bl.a. kommer til udtryk i en scene, hvor Bond jages af skurkene igennem junglen. Næsten pinligt bliver det, da Bond hen mod filmens slutning må iklæde sig klovnekostume, komplet med rød næse og overdimensionerede sko.

Mon han når at stoppe bomben?
Således vugger Octopussy op og ned, plotmæssigt og stemningsmæssigt, og selv om filmen bestemt er underholdende, er den på alle måder en meget skrøbelig konstruktion, der kun med nød og næppe holder sig oven vande igennem filmens spilletid. Så snart man begynder at tænke nærmere over filmen, sprænger konstruktionen læk.

Der er langt fra tale om seriens dårligste film, og det er heller ikke Moore-periodens dårligste, men mest af alt ærgrer man sig egentlig over, at producenterne ikke valgte at lave to separate film: En med fokus på atombombe-komplottet og én, der udelukkende foregik i Indien. Splejsningen mellem de to skaber en mærkelig hybrid, der vil for meget og kan for lidt.

3 stjerner

Titel: Octopussy
Instruktør: John Glen
Manuskript: George MacDonald Fraser, Richard Maibaum & Michael G. Wilson
Cast: Roger Moore (James Bond), Maud Adams (Octopussy), Louis Jourdan (Kamal Khan), Kristina Wayborn (Magda), Kabir Bedi (Gobinda), Steven Berkoff (General Orlov), Demond Llewelyn (Q), Lois Maxwell (Miss Moneypenny), Walter Gotell (Gogol)
Producere: Albert R. Broccoli (producer), Michael G. Wilson (executive producer)
Foto: Alan Hume
Klip: Peter Davies, Henry Richardson
Musik: John Barry
Spilletid: 125 minutter
Aspect ratio: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital surround
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk, engelsk, portugisisk, polsk, græsk, ungarsk, tyrkisk, hebræisk
Produktionsland, år: UK/USA, 1983
Produktionsselskaber: United Artists, Eon Productions, Danjaq, Metro-Goldwyn-Mayer (MGM)
Distributør (DVD): SF Film
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 81 | 13/07/2012