The Ambassador Chronicles

5 minutters læsetid
The Ambassador Chronicles

“I’m not trying to write ‘Great Literature’ that kids will be forced to read in school, I want to tell a ripping yarn with good characters, interesting plots, a truckload of battles and to really bring home the dark, twisted world that is Warhammer”.

Disse ord stammer fra Graham McNeills indledning til hans egen The Ambassador Chronicles. Og lad det være sagt med det samme: Bogen lever fuldt op til det, han lover og endda lidt til. Vi sidder her med den samlede udgave af historien om Kaspar von Velten, der er fra 2005. Oprindeligt blev historien udgivet i to bind med titlerne The Ambassador (2003) og Ursun’s Teeth (2004).

Begynder ved slutningen

Historien tager sin begyndelse med teksten “Now… Spring 2522”. Vi befinder os et sted i Kislev, der kaldes Ursun’s Teeth. En dal omkranset af nogle imponerende klipper, der ligner kæmpetænder. Det er et sted som Kislevs folk i nødens stund søger til for at kæmpe den sidste kamp. Er man først gået ned i Ursun’s Teeth, er der ingen mulighed for flugt, og man kommer – helt naturligt – til at kæmpe til døden.

Det er tæt ved morgengry, og Kaspar von Velten går rundt blandt de mænd, han har kommandoen over: en stor styrke af folk fra Imperiet, der vil kæmpe til sidste mand mod Kaoshorderne fra nord. Man kan fornemme spændingen før et slaget, og snart skal der kæmpes. Kaspar ser på sine betroede livvagter – en deling af de sublime Knights Panther – og deres anfører Kurt Bremen.

Vi møder Kapars gamle ven Paval, og disse fører en bevinget samtale. Derefter hører vi Kaspars tanker: “The Ice Queen claimed these stones were worth fighting for. Kaspar just hoped they were worth dying for”. Herefter springer handlingen seks måneder tilbage i tiden, og man er klar over, at de følgende 400 sider vil lede frem til det slag, som Kaspar venter på i bogens prolog.

En hovedperson der er oppe i årene

Kaspar er en tidligere general, der er godt oppe i årene. Han bliver udvalgt af styret i Altdorf til at afløse den nuværende ambassadør Andreas Teugenheim i Kislev, da denne ikke har udført opgaven, som han skulle. Derfor er Kaspar nu på vej til det kolde Kislev – nærmere bestemt til hovedstaden, der også bærer navnet Kislev. Med sig har han sit personlige følge, bestående af 16 riddere og vennen Stefan.

Da Kaspar ankommer til ambassaden, finder han denne i en miserabel stand, og han opdager hurtigt, at den tidligere ambassadør var en slyngel, der har handlet med kriminelle for at skumme fløden. Teugenheim smides på porten, og Kaspar går i gang med at genopbygge ambassaden og optage de politiske pligter, som den tidligere ambassadør har forsømt.

Han indkaldes til hoffet i Kislev, der ledes af den legendariske Tzarina – hun er endda en special character i Warhammer Fantasy Battle– Ice Queen Katarin the Great. Kaspar får nys om et komplot mod Katarin, og snart løber der meldinger om, at en stor Kaoshær er på vej fra nord. Og som om det ikke var nok, indleder Kaspar et kærlighedsforhold med en adelig kvinde, hvilket viser sig at få tragiske konsekvenser.

Endvidere er der en seriemorder på spil, og det hele kan tilmed kædes sammen med de rottemænd, der befinder sig i kloakkerne under Kislev. Kaspar møder tilmed sin gamle ven Pavel, der er blevet en drukmås, der er lidt for tæt knyttet sammen med Kislevs kriminelle undergrund.

Stakkels Kaspar har mere om ørene end hvad godt er for en mand, der er tæt på de 60. Naturligvis leder det hele frem til en episk kamp, og mere af handlingen vil jeg faktisk ikke afsløre her.

Warhammer-klichéerne står i kø

Som man kan se, står Warhammer-klichéerne i historien nærmest i kø for at afløse og overlappe hinanden. Der er kaos, Skavens, krigsmaskiner, magi, intriger, kærlighed, kampe og meget andet. Men hvad der kunne være blevet en stor rodebunke og en gang vrøvl, er blevet til en medrivende og troværdig fortælling, hvor de virkningsfulde klichéer giver historien et drive og en underholdningsværdig, som er helt i top.

At man som læser sluger klichéerne skyldes ikke mindst bogens hovedperson, Kaspar von Velten. I den gængse fantasyroman er helten – eller den der bliver helten i løbet af historien – en almægtig person, der kan besejre alt. Kaspar er godt nok en dygtig kriger, men årene har taget hårdt på ham, og flere gange i løbet af romanen bliver han overvundet i fysisk kamp. Han er skrøbelig, følsom og meget i tvivl om, hvad det egentlig er, han laver og hvad, han skal stille op. Kaspar er en karakter, man kan identificere sig med, og det klæder historien.

Igennem hele romanen løber en strøm af faste ingredienser, der til sammen nærmer sig det episke. Personerne og konflikterne løftes op i en sfære, hvor myter, helte og skurke skabes. Historien har en tilpas mængde af grusomheder, heltegerninger svigt, martyrtendenser, kærlighed der er dømt til undergang, sindrige intriger og alt dette er sat ind i tidsramme, der strækker sig over lang tid, og alt peger frem mod den endelige kamp mod ondskaben.

The Ambassador Chronicles er gjort af det stof der skaber den episke fortælling, hvilket vil sige en blanding af lige dele tragedie og heltemod, og hvor det gode naturligvis sejrer i sidste ende – dog ikke uden konsekvenser.

Og vigtigst af alt er Kaspar von Velten en karakter som kan bære denne form for – nogen vil mene prætentiøse og patetiske – historie om en almindelig dødelig mand, der går mod ondskaben og stråler som en sol, der ikke vil slukkes. Ja, det lyder svulstigt, men McNeill har formået at skabe et værk, som måske ikke er “Grand Literature”, men som er forrygende underholdende og rørende. Men man skal også vide, at jeg er en sucker for den slags historier, hvor det episke er i centrum, og når det er lavet så godt som her, kan jeg ikke andet end at bifalde det.

Ikke sødsuppe

Men i samme åndedrag skal det dog slås fast, at The Ambassador Chronicles ikke er en gang sødsuppe, hvor heltene bare klarer alt og der ikke er nogen konsekvenser for “de gode” i historien. Den dystre skildring af byen Kislev og den morder, der huserer, samtidig med at en Kaoshær nærmer, rammer plet, og langt hen ad vejen er historien en omgang rigtig mørk og beskidt fantasy.

Her på Planet Pulp har vi tidligere set på den frygtelige The Konrad Saga, der også forgår i Warhammer-universet, og man kan meget rammende sige, at The Ambassador Chronicles sejrer alle de steder, hvor historien om Konrad fejler.

Det skyldes dybest set fem ting: En meget god hovedperson, troværdige og fængslende bipersoner, et levende sprog, en super miljøskildring og en handling, der både er spændende og fortalt med fornemmelse for de dramaturgiske virkemidler. Alle fem ting som The Konrad Saga og meget andet fantasylitteratur ikke kan leve op til.

Min eneste anke ved romanen er, at slutningen bliver alt for forhastet. Det er et generelt problem i både film og bøger, at forfatteren ikke formår at afslutte historien værdigt. Når resten af bogen nærmer sig det mesterlige, er det lidt surt, at slutningen halter efter, da det specielt er den, man husker, når man tænker tilbage på bogen.

I dette tilfælde havde mere været bedre, og jeg tror, at McNeill oprindelig har tænkt historien som en trilogi, men at tiden løb fra ham og forlaget lagde pres på for at få bøgerne udgivet. Det er lige ved – men også kun lige ved – at den store episke forløsning udebliver.

Men samlet set er The Ambassador Chronicles stadig en værdig fanebærer for den moderne fantasylitteratur, og på trods af den lidt svage slutning er det samlede indtryk dog ikke at fornægte: En super god og velskrevet fantasybog for dem der har trang til at det heroiske og dystre, når det går hånd i hånd.

5 stjerner
Titel: The Ambassador Chronicles
Forfatter: Graham McNeill
Forlag, år: Black Library Publication, 2005
Format: Paperback
Sideantal: 464

Anmeldt i nr. 12 | 13/10/2006

Stikord: Fantasy, Spilfiktion, Warhammer

Jacob Krogsøe. Medstifter af Planet Pulp. Redaktør. Bosiddende i Århus, hvorfra han har færdiggjort sit studie på Film- og Medievidenskab på KUA. Har desuden taget tillægsuddannelsen på Journalisthøjskolen, og startede den 1. oktober 2011 som mediebibliotekar på Randers Bibliotek. Er født på Fyn og opvokset i Sønderjylland. Har altid haft en stor passion for film, helt tilbage fra da han så film i sine bedsteforældres biograf i Hesselager. Maltin’s Film Guide [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.