13. november 2008

Howling II: … Your Sister Is a Werewolf

Howling II: ... Your Sister Is a WerewolfHvis man lever i den vildfarelse, at Howling II nok er en ret god film, fordi den ikke er udsendt på cheap ass-DVD i Danmark, tager man grueligt fejl. Alle sine elendigheder til trods, er Howling II alligevel enormt underholdende på grund af sine store mængder bøvede indslag.

The Howling (1981) er én af varulvegenrens ret få gode film. Jeg vidste godt, at det samme ikke var tilfældet med fortsættelserne, da jeg satte mig for at anmelde dem til denne måneds varulvetema, men havde dog alligevel visse forventninger til Howling II med undertitlen Your Sister is A Werewolf. Mine forventninger skyldtes ene og alene, at Howling II, i modsætning til film nummer tre, fire og seks, ikke er udsendt på skod-DVD i Danmark, og at filmen har Christopher Lee på rollelisten.

Ret hurtigt stod det krystalklart, at mine forventninger ikke blev indfriet, men jeg havde alligevel en forrygende god oplevelse med Howling II, for mage til bøvet omgang lavpandet pjat skal man lede længe efter. Med andre ord var jeg forrygende godt underholdt!

Fornøjelig omgang rod
Christopher Lee læser op af Biblen - bemærk det stilfuldt indfotograferede skelet
Christopher Lee læser op af Biblen - bemærk det stilfuldt indfotograferede skelet

Mest af alt minder Howling II mig om en B-film fra 1970′erne. På trods af, at filmen er fra 1985, skriger den 1970′ERNE med store typer, og det gælder alt, lige fra visuelt udtryk og skuespil til effekter og plot. Howling II er en stor omgang rod, men hvor er det dog fornøjeligt – af alle de forkerte årsager!

Handlingen tager sin begyndelse umiddelbart efter The Howling, og efter en kort prolog, hvor Christopher Lee med dommedagsrøst læser op af Biblen med et indfotograferet skelet ved siden af sig (classy!), befinder vi os i en kirke, til begravelsen af Karen White (hovedpersonen fra The Howling). Til stede er bl.a. journalistkollegaen Jenny Templeton (Annie McEnroe) og Karens bror Ben (Reb Brown), og bagerst i kirken lurer en vis Stefan Crosscoe (Christopher Lee).

Crosscoe er paranormal efterforsker, og ved, at Karen er en varulv. Han får kontakt med Ben og Jenny, og får sat dem (og publikum) ind i det grundlæggende plot: det vrimler med varulve, der går iblandt os. Nu er det snart boss-varulven Stirbas 10000-års fødselsdag, og når den dag oprinder, vil alle varulve afsløre sig for verden, hvilket åbenbart er skidt i “fire and brimstone”-forstanden – i hvert fald hvis man skal tro, at indledningens Bibeloplæsning om “den store skøge” har noget at gøre med selve filmen.

Destination Transsylvanien
Filmens to træmandsagtige hovedpersoner: Annie McEnroe som Jenny Templeton og Reb Brown som Ben White
Filmens to træmandsagtige hovedpersoner: Annie McEnroe som Jenny Templeton og Reb Brown som Ben White

Crosscoe vil udfri Karen af hendes varulvetilstand, for i Howling II er varulve åbenbart en slags udøde, og det skal ske ved at drive en syl af titanium ind i hendes hjerte. Der er nemlig noget uklart tågesnak om, at bestemte varulve kun kan dræbes med titanium. Ben og Jenny tager ud til kirkegården om aftenen, hvor Crosscoe våger ved Karens grav (i en krypt), og forbereder sig på at udfri hende. Der overfaldes de af varulve, og den hidtil skeptiske Ben sværger nu at følge Crosscoe i tykt og tyndt, indtil Stirba er død. Det gør Jenny også.

Det viser sig, at de skal til Transsylvanien, for det er der, Stirba holder til, så vore helte begiver sig afsted. Præcis hvor Transsylvanien ligger henne i Howling II er uklart, men det er næppe Rumænien anno 1985, for vore helte har i hvert fald ingen problemer med at komme ind i østbloklandet.

I den lille by Vklava, der vrimler med varulve og andre farverige karakterer, opsøger Crosscoe nogle allierede, som man ikke rigtig ved, om han kendte i forvejen eller lige har lært at kende. Det er også lige meget. Ben og Jenny forelsker sig, Jenny bliver bortført af varulve, Ben undersøger sagen, og til sidst begiver en lille gruppe frygtløse varulvedræbere sig afsted mod Stirbas slot for at tage sig af sagerne.

Stringent handling og tåbelige detaljer
Satanisk ceremoni i Stirbas slot
Satanisk ceremoni i Stirbas slot

Handlingen i Howling II er forholdsvis stringent, og nem at følge. Det er det grundlæggende plot, og alle de tåbelige detaljer undervejs, der gør Howling II til en dårlig, men særdeles underholdende film. I denne film er den klassiske varulvemyte aflivet. I stedet er varulvene en besynderlig blanding af vampyrer og varulve, og der smides også lige lidt satanisme ind i blandingen for at gøre det hele lidt ekstra kulørt. Det er unægtelig noget rod, men hold kæft, hvor er det sjovt på den ufrivilligt komiske måde.

Der hugges med arme og ben fra Dracula og vampyrhistorier i al almindelighed, hvilket bl.a. gælder for idéen med en syl af titanium, der skal jages i varulvens hjerte. Ikke at dette aspekt spiller nogen rolle for handlingen, for senere i filmen lader varulvene til at være særdeles sårbare for konventionelle skydevåben, og desuden har vore helte et større arsenal af blankvåben af titanium foruden vievand og hellig olie.

Behåret varulvelir - det er Stirba i midten
Behåret varulvelir - det er Stirba i midten

Stirba (Sybil Danning) holder til i sin borg i Transsylvanien, afholder lak- og læderfester med sine undersåtter, og er glad for at vise patterne frem (og fotografen er glad for at fotografere dem). Der er en del umotiveret brystvisning, og også noget behåret varulvelir mellem Stirba, hendes mandlige undersåt, der gudhjælpemig hedder Vlad (Judd Omen) og den amerikanske varulvekvinde Mariana (Marsha A. Hunt). Dertil kommer, at der optræder et rockband til én af Stirbas orgier – et band, der også optræder prominent på filmens lydspor med nummeret “Howling”.

Stirbas vagter går rundt i bar overkrop, bevæbnet med maskinpistoler og med middelalderlige hjelme på hovedet, og Stirbas eget kostume ligner noget, en 13-årig liverollespiller har set i en våd drøm. Indbyggerne i Vklava er også yderst festlige – især dværgen Vasile (Jirí Krytinár), der hjælper vore helte, og er en habil knivkaster. Han må dog lide en frygtelig død, da hans hellige ørepropper falder ud, så han er sårbar for Stirbas lydmagi. En anden rigtig festlig karakter er hotelejeren, som vi første gang møder tidligt i filmen, da han sammen med en gruppe andre varulve samler et par tyske turister op i en lastbil. Herefter smiler han til kameraet og udbryder “Schnitzel”.

Lugter af Hammer
Stirba i fuldt outfit, komplet med solbriller
Stirba i fuldt outfit, komplet med solbriller

Ja, sådan er Howling II fyldt med små lækre detaljer, der alt i alt gør filmen til et studie i skodhed – og giver anledning til adskillige større og mindre grineflip undervejs. Jeg var i alle tilfælde enormt godt underholdt.

Effekterne er ikke noget udpræget at råbe hurra for – der er lidt blod og splat undervejs, nogle behårede mennesker i pseudo-ulvetilstand, og naturligvis en del “ægte” varulve, der dog for det meste holdes i skyggerne – og det skal vi nok være glade for. Favoriteffekten er dog en helt anden, nemlig da Vasile dør på grund af Stirbas magi: hans øjne popper ganske enkelt ud af hovedet på ham.

Vasile afgår ved døden
Vasile afgår ved døden

Hvad Christopher Lee har tænkt, da han sagde ja til at medvirke i Howling II, må guderne vide. Han har selv påstået, at han sagde ja, fordi han aldrig havde været med i en varulvefilm, men den må han længere ud på landet med. Han har sikkert manglet pengene, for ellers lugter rollen som Crosscoe lidt for meget af Van Helsing, og hele filmen lugter lidt for meget af de Hammerfilm, som Lee til sidst var så træt af. Vi skal nu ikke være kede af, at Lee er med, for det er faktisk meget sjovt at se ham i en film, der har en del træk til fælles med Hammers vampyrfilm, men hvor det er Lees tur til at være med i gruppen af “vampyrdræbere”.

Ligheden med Hammers 70′er-produktioner og andre B-filmsgysere fra 70′erne finder vi bl.a. i portrætteringen af Transsylvanien, der har Hammers ubestemmeligt Mellemeuropæiske kvalitet, samt i den store mængde hud, der optræder undervejs – der er helt klare exploitationelementer på spil her. De sataniske elementer minder også helt klart om billige gysere fra 1970′erne, og der er adskillige scener med mere eller mindre udpræget sataniske ritualer – ét af dem komplet med en jomfru klædt i hvidt.

En god kombo med venner og øl
Lak og læder-fest på Stirbas slot
Lak og læder-fest på Stirbas slot

Christopher Lee er naturligvis garant for karisma på skærmen, og det skal vi også værdsætte, for de to andre hovedroller er ekstremt træmandsagtige og ringe skuespillere. Alle andre medvirkende er også helt til grin, og sådan er det.

Howling II angives som baseret på romanen The Howling II af Gary Brandner, der også skrev bogen bag den første The Howling, men – som tilfældet også er med Howling III – har filmen desværre intet at gøre med bogen, der ellers ville stå på toppen af min liste over “must read”. Brandner har dog selv været med til at skrive manuskriptet, og hvad han mon har tænkt om affæren er ikke godt at vide.

Instruktøren Phillippe Mora lavede to år senere også Howling III, der er en endnu dårligere film, end Howling II, og tilmed uden toerens høje underholdningsværdi. Ham er der ikke noget godt at sige om. Det er der i virkeligheden heller ikke om Howling II: … Your Sister Is a Werewolf, men den er bare så forrygende ringe, at den bliver vederstyggeligt underholdende. Sidstnævnte holder filmen lidt over treerens ekstremt lave niveau, og hvis man kombinerer en flok venner, en kasse øl og Howling II er der lagt i kakkelovnen til en sjov aften.

2 stjerner

Titel: Howling II: … Your Sister Is a Werewolf
Dansk titel: Howling II
Andre titler: Howling II: Stirba – Werewolf Bitch
Instruktør: Philippe Mora
Manuskript: Robert Sarno & Gary Brandner
Cast: Christopher Lee (Stefan Crosscoe), Annie McEnroe (Jenny Templeton), Reb Brown (Ben White), Marsha A. Hunt (Mariana), Sybil Danning (Stirba), Judd Omen (Vlad), Jirí Krytinár (Vasile), Ladislav Krecmer (Father Florin), Jan Kraus (Tondo)
Producere: Steven A. Lane (producer), David Blake (associate producer), Avrumie Schnitzer (associate producer), John Alan Simon (associate producer), William F. Ward (associate producer), Grahame Jennings (executive producer)
Foto: Geoffrey Stephenson
Klip: Charles Bornstein
Musik: Stephen W. Parsons
Spilletid: 91 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital
Sprog: Engelsk, spansk
Undertekster: Engelsk, fransk, spansk
Produktionsland, år: USA, 1985
Produktionsselskaber: Hemdale Film, Granite Films
Distributør (DVD): MGM Home Entertainment (USA)
Udgave/region: 1

Anmeldt af: Mogens Høegsberg | 13/11/2008