The War of the Worlds

11 minutters læsetid
The War of the Worlds

H.G. Wells (1866-1946) var en science fiction-forfatter af de helt store. Han skrev i sin ungdom klassiske sci-fi værker som The Invisible Man (1897), The Time Machine (1895) og The Island of Doctor Moreau (1896), men det er nok The War of the Worlds (1898), han er mest kendt for. Og det er med god grund. Siden hen blev han mere jordnær, med mange samtidige værker og politiske skrifter: han var glødende socialist, som blev mere og mere politisk orienteret. Men den unge Wells var en fantast, og han ses sammen med Jules Verne som faderen til science fiction.

Marsboerne angriber

H.G. Wells (1866-1946) på et fotografi fra 1930
H.G. Wells (1866-1946) på et fotografi fra 1930.

Den unavngivne hovedperson i The War of the Worlds erfarer, at der kommer ting og sager fra Mars til hans lille hjemby Woking, der ligger sydvest for London, da et antal cylindre skydes fra Mars i retning mod Jorden. Den første cylinder lander meget tæt på hans hjem, og det, der starter som interesse, bliver siden hen til frygt. For beboerne fra Mars har ikke venlige intentioner med deres lille sviptur til Jorden, og snart begynder en nådesløs invasion. Delegationen, der møder Marsboerne, dræbes nådesløst af Marsboernes overlegne våben – man får også her en beskrivelse af, hvor specielle/grimme Marsboerne er rent fysisk, for ligesom at understrege det fremmedartede. Vores hovedperson må køre sin kone i sikkerhed, hvorefter han tager tilbage for at aflevere den hestevogn, han lånte. Men så begynder tingene for alvor at gå galt.

Hovedpersonen får på vej tilbage til Woking indsigt i, hvad Marsboerne er i gang med: de har bygget gigantiske tripoder som med “varmekanonen” og “den sorte røg” smadrer al modstand fra det britiske militær. Vores mand møder en artillerisoldat, der er på flugt, og sammen forsøger de at stikke af, men deres veje skilles under et angreb i Shepperton. Hvad der videre sker i denne alien invasion-klassiker, vil jeg ikke røbe her.

Metalag

Forsiden af en 1898-udgave af 'The War of the Worlds'
Forsiden af en 1898-udgave af ‘The War of the Worlds’.

Romanens hovedperson er unavngiven, men når man kender lidt til H.G. Wells er det svært ikke at se romanen som en form for selvbiografisk skildring af, hvad der skete, da Marsboerne kom til Jorden. Fortælleren er ligesom Wells forfatter, og Wells begyndte da også allerede at tænke på invasionen, kort efter han i 1895 flyttede til netop Woking. Men det var hans storebror, Frank, der fostrede idéen om en invasion fra Mars. Denne idé satte gang i Wells, som begyndte at cykle rundt i området for at finde steder til romanen. Den første udgave af The War of the Worlds blev da også dedikeret til Frank.

Men det er ikke kun forfattertrækket og stedet, der er fælles mellem romanens hovedperson og Wells selv. Da Wells var yngre, læste han bl.a. biologi og zoologi under T. H. Huxley, der var en god ven af selveste Darwin. Denne videnskabelige fascination kommer både til udtryk i romanens hovedperson, som et essentielt træk i den videnskabelige tilgang til Marsboerne, og sidst men ikke mindst, da romanen nærmer sig sin slutning.

Gennem hele romanen er der også et metalag, som konstant referer til romanens samtid, forfattere, videnskabsfolk, ugeblade og meget andet. Men mere direkte kommer Wells faktisk også med en satire på sig selv, da han skriver følgende: “It is worthy of remark that a certain speculative writer of quasi-scientific repute, writing long before the Martian invasion, did forecast for man a final structure not unlike the actual Martian condition”. Den “spekulative forfatter” er naturligvis Wells selv, og teksten, der henvises til, er Wells’ The Man of the Year Million fra 1893, hvor Marsboerne i The War of the Worlds minder om den måde, menneskeheden har udviklet sig på i The Man of the Year Million. Her ser vi også den darwinistiske udviklingsteori som er et gennemgående træk for romanen, og Wells’ livssyn, hvilket også er tydeligt i mange af Wells’ andre værker.

Kompleks og mageløs læsning

Forsiden af en anden 1898-udgave af 'The War of the Worlds'
Forsiden af en anden 1898-udgave af ‘The War of the Worlds’.

Overordnet set må man sige, at romanen kan læses på to forskellige måder, som giver to meget forskellige læseoplevelser. Hvis man får en udgave uden noter, og bare læser derudaf, vil man få en spændende oplevelse, hvor en del småting vil virke underlige, men man kan fint læse over dem. Hvis man derimod anskaffer sig en udgave med noter, vil der åbne sig en ganske kompleks og mageløs læsning. Små detaljer, der ved første øjekast virker ligegyldige, får nu en helt anden betydning. Lad os se på et par eksempler. Note 19 til kapitel 1 refererer til sætningen: “For my own part, I was much occupied in learning to ride the bicycle”, hvortil noten lyder: “As Wells himself was doing during the composition of The War of the Worlds”. Dette er et selvbiografisk eksempel, som for nogle nok er helt ligegyldigt, men for andre vil være en sjov detalje.

Et mere tungt eksempel på en tekstuel note finder man i note 1 til kapitel 2. Her lyder teksten: “A big greyish rounded bulk, the size, perhaps of a bear, was rising slowly and painfully out of the cylinder.” Som sådan er denne beskrivelse ganske fin, men hør blot den viden, man får ud af noten: “Wells’ description of the Martians is based upon speculation about how life could evolve on a low-gravity, arid world like Mars, but also owes much to his essay “The man of the Year Million” in which he considers how humanity could evolve into a being in which the brain develops, the lower limbs atrophy and the digestive system loses the ability to cope with solid food”. Man fornemmer nok tydeligt her, at folkene bag noterne har gjort deres arbejde ganske godt, og det kommer læseren til gode. Andre noter beskriver begreber, steder og ting, og i det hele taget giver de 131 noter en masse uvurderlig information, hvis man ønsker en dybere forståelse af teksten.

Så man bør gøre sit forarbejde godt, og anskaffe sig en “rigtig” udgave, og her vil jeg anbefale Penguin Classics-udgaven, som udover noterne også tæller et kort over London, en spændende introduktion af sci-fi-koryfæet Brian Aldiss og en minibiografi over H.G. Wells.

Detaljeret sprog

Den brasilianske kunstner Henrique Alvim Correas indtryk af én af Wells' tripoder. Fra en belgisk udgave fra 1906.
Den brasilianske kunstner Henrique Alvim Correas indtryk af én af Wells’ tripoder. Fra en belgisk udgave fra 1906.

En meget fin feature ved denne udgave af romanen er appendikset, med titlen “Note on places in the novel”, der følger efter romanen og før noterne. Andy Sawyer skriver her om de forskellige steder, man møder i romanen, men vigtigst af alt så følger der et kort over London og området sydvest for London, samt et mere detaljerer kort over centrum af London. Der er helt fantastisk for læseoplevelsen, at man kan sidde og følge med i, hvor tingene sker. Det giver troværdighed, og gør også, at man hurtigt lever sig ind i tingene: man tror hurtigt på, at tingene er sket, de forskellige steder som Wells beskriver.

Rent fortællermæssigt har The War of the Worlds også nogle ganske spændende konstruktioner, som er relateret til fortælleren af teksten. Vi har som udgangspunkt vores hovedperson, der tænker tilbage på, hvad der er sket. Han henviser konstant til “at hvad der senere hen er set som det og det”, og derved bliver det klart, at han sidder og skriver romanen, mens han ser tilbage på invasionen. Det fjerner naturligvis lidt af spændingen, at man allerede i løbet af de første par sider bliver klar over, at fortælleren overlever, men det giver til gengæld muligheden for den meget spændende fortællestruktur, som giver læseren et godt indblik i fortællingens fortid, nutid og fremtid. Vores fortæller kommenterer på mange forskellige ting, og han bliver Wells’ talerør, og det er godt tænkt.

Samtidig er romanen forfattet i et meget videnskabeligt og detaljeret sprog, som både er relateret til fortælleren og til Wells selv. Det er tydeligt, at Wells både er fascineret af naturvidenskaben og idéen om fremmede fra Mars. Det gør også romanen ganske teksttung, og det kan måske afskrække et publikum, som forventer en mere ordinær sci-fi-fortælling. Hør blot her hvorledes Marsborene beskrives meget præcist og personligt – og læg samtidig mærke til, hvordan fortællerens position eksemplificeres, og hvorledes et ekspertvidne inddrages for at øge troværdigheden. Man ser også her, hvordan Wells meget dygtigt bløder de tunge, detaljerede beskrivelser op med fine, meget jordnære, bemærkninger fra vores fortæller:

“They were, I now saw, the most unearthly creatures it is possible to conceive. They were huge round bodies – or, rather, heads – about four feet in diameter, each body having in front of it a face. This face had no nostrils – indeed, the Martians do not seem to have any sense of smell – but it had a pair of very large, dark coloured eyes, and just beneath this a kind of fleshy beak. In the back of this head or body – I scarcely know how to speak of it – was the single tight tympanic surface, since known to be anatomically an ear, though it must have been almost useless in our dense air. In a group round the mouth were sixteen slender, almost whip-like tentacles, arranged in two bunches of eight each. These bunches have since been named rather aptly, by the distinguished anatomist, Professor Howes, the hands.”

Genrefrontløber

Forsiden af en 1913-udgave af 'The War of the Worlds'
Forsiden af en 1913-udgave af ‘The War of the Worlds’.

Når man i store træk omtaler subgenren “alien invasion” kommer man på ingen måder uden om The War of the Worlds. For det første var det en af de første deciderede frontløbere for genren, og for det andet er dens indflydelse på genrens udvikling gennemgribende. “Invasionsfortællinger” er som sådan en genre, der findes i mange afskygninger. I Wells’ samtid så man eksempelvis The Battle of Dorking (1871) og The Great War in England in 1897 (1894), som i begge tilfælde er historier om invasioner af England, og som begge har en del tilfælles med The War of the Worlds i både tematik og form.

Ellers har invasionsfortællingerne været meget fremtrædende i tiden op til første verdenskrig og under den kolde krig. Men der hvor “alien invasion” adskiller sig fra mere “almindelige” invasionshistorier, som man eksempelvis ser i de to frygtelige 80’er actionfilm Red Dawn (1984) og Invasion U.S.A. (1985), er ved, at det er fremmede væsner, eller civilisationer, som på den ene eller anden måder invaderer vores planet. Af andre hovedværker kommer man naturligvis ikke uden om hverken The Body Snatchers (1955) eller The Puppet Masters (1951), hvor invasionen fra rummet dog kommer på en hel anden og mere uhyggelig måde, end i The War of the Worlds, hvor invasionen er ganske direkte. Alle disse tre bøger har også det tilfælles, at de har ført til én eller flere filmatiseringer. Specielt i 50’erne var det oppe i tiden med alien invasion-fortællinger, da man her kunne finde allegorier over frygten for kommunisterne – hvor de førnævnte Red Dawn og Invasion U.S.A. begge er ganske direkte, så ligger der noget mere subtilt i at lade de invaderende magter kommer fra en anden verden, selvom de ofte har meget tilfælles med russere.

Men da The War of the Worlds udkom tilbage i 1898 var der ikke optræk til det røde, så hvis der skulle være allegorier, er det over noget andet, som f.eks. englændernes kolonisering af Afrika og Asien, hvor englænderne, på lige fod med Marsboerne i romanen, var sine modstandere teknisk overlegne. Denne passage fra romanens første kapitel, “The Eve of the War”, kan også godt forstås som sådan, hvor Wells taler om Marsboerne kontra europæerne, og hvor man også kan fornemme noget kolonisationskritik, samtidig med at man ser den dekadence, som kolonimagterne, hvad enten det er Marsboerne eller englænderne, har haft:

“Their World is far gone cooling, and this world is still crowded with life, but crowded only with what they regard as inferior animals. To carry warfare sunward is, indeed, their only escape from the destruction that generation after generation creeps upon them. And before we judge of them too harshly we must remember what ruthless and utter destruction our own species has wrought, not only upon animals, such as the vanished bison and the dodo, but upon its own inferior races”.

På den anden side kan man med de rette fortolkerbriller få det meste til at passe, så lad os bare lade den ligge her og konstatere, at det muligvis har været Wells’ hensigt at stikke de europæiske kolonimagter en lussing.

Store temaer

Forsiden af september 1927-nummeret af 'Amazing Stories' - og endnu et eksempel på den grafiske fremstilling af 'The War of the Worlds'
Forsiden af september 1927-nummeret af ‘Amazing Stories’ – og endnu et eksempel på den grafiske fremstilling af ‘The War of the Worlds’.

Af temaer, Wells ellers berører, kan man nævne frygten for krig, og frygten for det ukendte. Et centralt element ved romanen, som også gælder i dag, er Wells’ beskrivelse af frygt: “But varied as its composition was, certain things all that host had in common. There were fear and pain on their faces, and fear behind him”. Hvad enten der er tale om krig, terror, frygt for miltbrand eller lignende, så kan Wells’ over 100 år gamle sætninger bruges. Og frygten, blandet med paranoia, er én af de centrale elementer i romanen.

Det er nok heller ikke helt tilfældigt, at romanen hedder The War of the Worlds, og der ligger noget tvetydigt i at kalde det en krig, når der faktisk mere er tale om ren nedslagtning. Men her henvises der naturligvis også til de tanker, som soldaten gør sig omkring det fremtidige samfund, hvor menneskeheden en dag vil kæmpe tilbage. The War of the Worlds betegnes ofte med rette som en banebryder for alien invasion-genren. Men romanen er meget mere end “bare” en alien invasion-roman. Her bliver berørt store temaer som religion, videnskab, frygt og kritik af det moderne samfund. Men også en setting som den postapokalyptiske har hentet meget inspiration hos Wells, specielt i den del af romanen, hvor vi for anden gang møder artillerisoldaten. Her hører vi soldaten, som på dette tidspunkt er blevet mere eller mindre gal, fortælle om sin fremtidsvision.

Han ser menneskeheden som fortabte, men samtidig har han en løsning: vi skal grave os ned, lave et samfund i kloakkerne under London, og her skal vi så vente. I bedste elitære stil skal man så udvælge de bedste eksempler på menneskeheden, så dårligdommen ikke skal ødelægge os endnu engang. På det rigtige tidspunkt skal vi så vinde Jorden tilbage. Det samfund, soldaten beskriver, er postapokalyptisk. En katastrofe, invasionen fra Mars, har smadret Jorden til ukendelighed. Menneskeheden overlever dog, og har et Utopia som gulerod: et samfund hvor vi vil kunne leve godt uden brådne kar iblandt os.

Gennem den gale kapellan får vi også berørt religiøse motiver, men mest af alt viser både mødet med soldaten og kapellanen, hvordan mennesker kan ændre karakter under pres. Netop igennem disse to møder viser Wells stor menneskeindsigt, og det gør også, at romanen aldrig fortaber sig i sci-fi klichéer.

Milepæl

Den betydning The War of the Worlds har fået for popkulturen er uomtvistelig. Den er en science fiction-milepæl, som samtidig er en litterær lækkerbisken. Den har fostret flere filmatiseringer, et legendarisk radiohørespil, computerspil, tegneserier og en musical! Derudover er romanen blevet en inspirationskilde for et utal af sci-fi-film, både alien invasion-film og udformningen af rumvæsner helt generelt. Alle disse ting er i mine øjne helt naturlige efterdønninger fra en roman, som både er fantastisk underholdning og tankevækkende litteratur.

6 stjerner
Titel: The War of the Worlds
Forfatter: H.G. Wells
Udgivet: 1898 (denne udgave 2005)
Forside: Screenprint af Kate Gibb
Forlag: Penguin Books (serien Penguin Classics)
Format: Paperback
Sideantal: 199 (inklusiv appendiks og noter, men fraregnet introduktion og biografi)
hvid
Denne udgave fra Penguin Classics er redigeret af Patrick Parrinder med noter af Andy Sawyer og introduktion af Brian Aldiss.

Anmeldt i nr. 33 | 13/07/2008

Stikord: Alien Invasion, Filmatiseret, Mars, Rumvæsner, Victoriatiden

Jacob Krogsøe. Medstifter af Planet Pulp. Redaktør. Bosiddende i Århus, hvorfra han har færdiggjort sit studie på Film- og Medievidenskab på KUA. Har desuden taget tillægsuddannelsen på Journalisthøjskolen, og startede den 1. oktober 2011 som mediebibliotekar på Randers Bibliotek. Er født på Fyn og opvokset i Sønderjylland. Har altid haft en stor passion for film, helt tilbage fra da han så film i sine bedsteforældres biograf i Hesselager. Maltin’s Film Guide [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.