Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

Wolverine: Oprindelsen

Wolverine: Oprindelsen
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Wolverines originhistorie er en sober men også lidt tør fortælling, der stedvist bliver lidt repetitiv, og som slutter ganske uforløst.

Wolverine OprindelsenEfter at Wolverine (på dansk Jærven og med det borgerlige navn Logan) fra 1975 blev en fast del af The X-Men (eller Projekt X, som serien oprindelig hed på dansk), blev han hurtigt én af de mest populære X-Men. Kombinationen af hans rå bad-boy attitude, fede superkræfter og barske retfærdighedssans har bred appel.

Mystikken en del af appellen

Mystikken omkring Wolverines fortid har også været med til at gøre figuren mere interessant, og det var bl.a. af denne grund, at Wolverine: Oprindelsen (originaltitel: Wolverine: Origin) nær ikke var blevet til noget.

Paul Jemas, der sammen med Joe Quesada og Paul Jenkins udarbejdede plottet til historien, fortæller i bogens forord, hvordan det gik for sig. Under en brainstorming-session blandt Marvels redaktører, fremlagde Jemas, Quesada og Jenkins idéen, og blev mødt med stærk skepsis fra de øvrige redaktører:

“I løbet af den næste time forklarede de, at det essentielle ved Logan er opklaringen af hans fortid. Hvis du tager det væk, ødelægger du Wolverines karakter. Hvis du ødelægger Wolverine, den vigtigste X-Men-karakter, ødelægger du X-Men. Hvis du ødelægger X-Men, den vigtigste Marvel-familie, ødelægger du Marvel.”

Senior-redaktørerne Tom Brevoort, Ralph Macchio (nej, ikke den Ralph Macchio) og Mark Powers, begyndte alligevel at blive lune på idéen, og arbejdet med Wolverine: Oprindelsen var undervejs.

Historisk setting
Thomas Logan og Hund

Thomas Logan og Hund.

Wolverine: Oprindelsen foregår i Canada i slutningen af det 19. århundrede (ja, Logan er gammel!). Den unge barnepige Rose ankommer til Howlett-godset, hvor hun skal passe den unge svagelige James Howlett. Faderen er den milde og venlige John Howlett, men John Howletts far huserer også på godset, og han er en rigtig gammel gnavpot og menneskehader.

På grunden bor også opsynsmanden Thomas Logan og hans søn, der bare går under navnet Hund. Og så tror man jo, at tingene er givet på forhånd: Thomas Logan ligner til forveksling den senere Wolverine, så man tror automatisk at det er Hund, der senere bliver Wolverine. Deri tager man imidlertid fejl.

Som historien videre former sig, fortælles der, med Roses dagbog som fortællerstemme, om livet på Howlett-godset. James og Hund er bedste venner, men Roses ankomst sår splid mellem de to. Begge drenge, der er jævnaldrende, er nemlig meget glade for Rose.

Efter at noget tid er gået – et par år fornemmer man – antaster Hund Rose på en måde, der straks giver én mistanke om, at han næppe kan være den senere Wolverine. Han afbrydes i sit foretagende af James, og derefter begynder Hund at hade James. Selv om den drukfældige og voldelige Thomas Logan gentagne gange disciplinerer sin søn, hjælper det ikke, og efter at Hund har slået James’ hundehvalp ihjel, ender det med at John Howlett fyrer Logan og beder ham om at tage sin søn med og skride.

Ender i ødemarken
Den unge James Howletts kløer

Den unge James Howletts kløer.

Så går tingene for alvor galt, og i en voldsom scene trænger Logan og Hund, der har taget Rose som gidsel, ind i soveværelset til Mrs. Howlett, og det bliver tydeligt at der engang har været noget mellem hende og Logan. John Howlett dukker op, og senere også James, og ved scenens afslutning har Logan skudt John Howlett, mens James til gengæld har dræbt Logan og såret Hund. I James’ raseri er der nemlig sket noget besynderligt: tre lange, hornagtige kløer er skudt ud gennem hans hænder.

Den gamle Howlett bortviser James og Rose. For at undgå at blive fundet af myndighederne tager de ud i ødemarken og ender i et gudsforladt minesamfund. Rose giver James dæknavnet Logan, og det er under det navn, at den unge James Howlett siden bliver kendt.

I starten går det skidt for ham, men efterhånden som årene går, hærdes han af det hårde arbejde og kommer overens med sin mutation, hvilket tit fører ham ud i skoven, hvor han jager sammen med de andre rovdyr. Rose bliver bogholder for lejrchefen Smitty, og Logan vinder efterhånden minearbejdernes respekt. De begynder at kalde ham Wolverine, fordi han, som en jærv, er stædig og vedholdende.

Ved historiens tragiske slutning, hvis nærmere omstændigheder ikke skal afsløres her, er Logan en ung mand, der er vokset op til at ligne den Wolverine, vi alle kender – en næsten tro kopi af den mand, der må være James Howletts virkelige far, opsynsmanden Thomas Logan.

Stedvist gribende, men også repetitiv
Den voksne Rose, nøgen men ærbart fremstillet - et godt eksempel på albummets visuelle 'romantisk drama'-stil

Den voksne Rose, nøgen men ærbart fremstillet – et godt eksempel på albummets visuelle ‘romantisk drama’-stil.

Historien i Wolverine: Oprindelsen udspiller sig hovedsageligt som et drama, og er forholdsvis langsommelig i sin opbygning. Nu har idéen med serien i sagens natur heller ikke været at fortælle en superheltehistorie, men at fortælle hvem Wolverine i virkeligheden er, og hvordan hans barndom og ungdomsår formede sig.

Det er blevet til en stedvist gribende fortælling, der dog ikke helt undgår at virke en smule repetitiv, især i den del af handlingen, der foregår i minelejren. Desuden undgår man ikke helt en nagende fornemmelse af antiklimaks, når man har læst Wolverine: Oprindelsen til ende. For selv om den stedvist er rørende, kan man heller ikke undgå at føle, at Wolverines barndom og ungdom måske ikke var helt så spændende som man kunne have ønsket.

Man har faktisk klart på fornemmelsen, at historien stopper lige dér, hvor det hele skal til at blive rigtig interessant. Hvilket bringer mig videre til det eneste rigtigt alvorlige problem med albummet, nemlig at afslutningen virker underligt uforløst.

På den ene side er dette jo fuldt forståeligt, for Wolverine: Oprindelsen er jo en prequel, men historien stopper alligevel meget brat, og man kunne have ønsket en lidt mere balanceret afrunding – især fordi der ikke findes en direkte fortsættelse. Resten af Wolverines historie må man stykke sammen ud af de utallige X-Men spin-offs, der er udgivet med ham i hovedrollen.

Høj kunstnerisk kvalitet
Logan som vi kender ham (mere eller mindre)

Logan som vi kender ham (mere eller mindre).

Den kunstneriske kvalitet i Wolverine: Oprindelsen er høj. Joe Quesadas forside er smuk og stemningsfuld. Andy Kuberts tegninger er alle flotte og stemningsfulde, og er desuden ekstremt flot komponerede. Kubert har lavet en del af sine tegninger brede og samtidig meget lave, mens han har lavet nogle høje, men meget smalle.

Begge dele fungerer virkelig godt som et afbræk i de mere traditionelt komponerede firkantede eller rektangulære billeder. Dertil kommer, at bogens helsidesillustrationer er intet mindre end små kunstværker! En stor ære for tegningernes stemning må imidlertid også tilskrives den franskfødte farvelægger Richard Isanove, hvis farvelægning tilføjer tegningerne stor skønhed. Man tror det næppe, men serien er farvelagt på computer.

Alt i alt, og trods de problemer jeg mener der er med historien, er Wolverine: Oprindelsen værd at læse, og for fans af X-Men er den naturligvis noget af et must. Som en rigtig oprindelsesfortælling er der imidlertid problemer med historien og især dens afslutning, der gør, at knap så hardcore fans måske vil få mindre ud af den.

Wolverine: Oprindelsen er venligst stillet til rådighed af G. Floy Studio.

4 stjerner

Titel: Wolverine: Oprindelsen
Originaltitel: Wolverine: Origin
Forfatter: Paul Jenkins (plot af Bill Jemas, Joe Quesada & Paul Jenkins)
Tegner: Andy Kubert (forside af Joe Quesada)
Farvelægning: Richard Isanove
Albumlængde: 146 sider
Dansk oversættelse: Morten Lykkegaard
hvid
Udkom i USA i 6 dele i 2001-02.
Udkom i USA som samlet album i 2002 på forlaget Marvel.
Udkom i Danmark i 2005 på forlaget G. Floy Studio.

Anmeldt i nr. 6 | 13/04/2006

Stikord: Superhelte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *