Rasmus Rosenørn
Ingen kommentarer

Visions of the Beast

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Iron Maidens musik er ekstremt slidstærk, men det er deres videoer ikke. Enhver af dem er så stærkt forankrede i den tid, de er blevet skabt, at de nærmer sig det klichéagtige. Men netop derfor er det så morsomt at se denne videosamling.

Visions of the BeastHer har vi at gøre med en samling af alle Iron Maidens musikvideoer fra 1980 til 2000. For en gammel Iron Maiden-fan er det et nostalgisk tilbageblik på bandets historie og udvikling. Men også for almindelige interesserede i heavy metal og musikvideoer er der en del at komme efter på Visions of the Beast. Der er tale om en dobbelt DVD-udgivelse med ikke mindre end 32 musikvideoer. Det er Iron Maidens samlede videoproduktion op til år 2000 plus en del ekstramateriale. Alt i alt næsten tre timers musik med verdens største heavy metalband.

Gyserfilm og spandex

Iron Maiden var i deres tidlige periode ikke blot heavy metals men et af musikscenens mest visionære bands. Eller i hvert fald var deres management. Iron Maiden var blandt de første bands, der producerede videoer eller rock promos, som det hed dengang, til deres singler. Den første var ”Women in Uniform”, et af bandets tidlige og mest poppede og punkede numre. Nok også derfor det var dette nummer, der skulle promoveres med en video.

Videoen til ”Women in Uniform” serverer formlen for næsten hver eneste Iron Maiden-video fra firserne. Vi ser bandet stå og trykke den af på en scene i en mennesketom hal. Ind i mellem klippes der til forskellige klip, der fortæller en historie, eller der kommer klip fra gamle sort/hvide gyserfilm, hvis billedside på en eller anden måde kommenterer handlingen.

I ”Women in Uniform” bliver bandet præsenteret som vaskeægte heavyrockere med stramme læder- og spandexbukser, nitter og langt hår, bortset fra den korthårede forsanger Paul Di’Anno, der til gengæld har i cool attitude, hvad han mangler i hårlængde. Selvfølgelig er Eddie også med. Vi ser ham poppe op af en hospitalsseng i en total amatøragtig udført chokeffekt.

Ikke et medie bandet har taget videre seriøst

Af de første singler med Paul Di’Anno som forsanger, var det kun ”Women in Uniform” og ”Wrathchild”, der blev lavet videoer til. ”Wrathchild” er heller ikke en rigtig video, men taget fra VHS-kassetten Live at the Rainbow fra 1980, og der er således ikke klippet nogen historie ind i koncertoptagelsen. Det er således først fra ”Run to the Hills” i 1982, at hver single får sin egen video.

Først og fremmest skal man ikke tage Iron Maidens firservideoer for mere, end hvad de er. For det første er teknikken i de gamle videoer temmelig primitiv, og eftersom kvaliteten af videoerne ikke forbedres op gennem firserne, lader det til, at det ikke er et medie, bandet tager videre seriøst. Iron Maiden har tilsyneladende brugt videoproduktionen som en legeplads og et frirum midt i al det hårde turne- og indspilningsræs, der prægede bandets aktiviteter i firserne.

Hvis man skal karakterisere videoerne på den første DVD-skive, der indeholder videoer fra ”Woman in Uniform” frem til ”Tailgunner” med et ord, må det være corny. Samtlige videoer er så tidstypisk firseragtige, at man skulle tro, det var løgn. Med bandet, der står og rocker på scenen i spandex og læder samt gyserklippene ind i mellem, bliver man mere og mere overbevist om, at filmen This Is Spinal Tap (1984) ikke ramte helt ved siden af.

Jeg vil især fremhæve videoen til ”The Trooper”, hvor Bruce Dickinson render rundt i et par harlekinternede spandex, og resten af bandet er ligeså spraglet påklædt. Ikke særlig heavy, men meget firser. Kun en af de gamle videoer skiller sig ud, ”Can I Play With Madness”, som er den eneste, hvor bandet ikke er med, og den eneste, der fortæller en sammenhængende historie med optagelser lavet særligt til nummeret.

”Holy Smoke” fra 1990 er også særdeles morsom. Her har bandet ladet sig inspirere af en kikset hjemmevideostil. Især det kiksede er noget, der er lykkedes for bandet. Gad vidst, hvordan nogen har fået overtalt Bruce til at hoppe rundt i en rapsmark med pink T-shirt, grimme bermudashorts og verdens mest lalleglade smil?

Seriøst bud på en video

På disc to er videoerne fra ”Bring Your Daughter to the Slaugther” fra 1990 til ”Brave New World” fra 2000. Det er først her vi for alvor ser noget, der minder om et seriøst bud på en video, med ”Be Quick or be Dead”, hvor bandet spiller i et havneområde, mens der krydsklippes til en fortælling om en korrupt politikertype.

Halvfemsernes videoer veksler mellem at være rene koncertoptagelser og rigtige musikvideoer. En af de mest kontroversielle videoer fra denne periode er ”Afraid to Shoot Strangers”. Selve musikken udgøres af bandets indspilning af nummeret fra deres X Factor Tour i 1995, og er altså med Blaze Bayley på vokal.

Billedsiden klipper mellem koncertshots og optagelser af glade soldater, der kører rundt i kampvogne under den første golfkrig. Videoen er en surrealistisk oplevelse, for ”Afraid to Shoot Strangers” er et af de få numre, Bayley faktisk gør godt. Hans dybe, drævende stemme lægger ekstra dimensioner til følelsen i denne antikrigssang, mens propagandabillederne af de glade soldater kører hen over skærmen.

Godt underholdt

Man er godt underholdt med Visions of the Beast. Iron Maidens musik er ekstrem slidstærk, men det er deres videoer ikke. Enhver af dem er så stærkt forankrede i den tid de er blevet skabt, at de nærmer sig det klichéagtige. Men netop derfor er det så morsomt at se denne videosamling.

4 stjerner

Titel: Visions of the Beast
Udgivet: UK 2003
Producer: EMI

Anmeldt i nr. 13 | 13/11/2006

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *