Jacob Krogsøe
1 kommentar

Vi vil gerne skræmmes i sikre rammer – en aften med horror i Århus

Vi vil gerne skræmmes i sikre rammer – en aften med horror i Århus
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

“Vores forhistoriske tilværelse som jaget vildt har sat sig dybe spor i vores dna” kan man læse i Mathias Clasens fine bog Monstre fra 2012, som er en del af Aarhus Universitetsforlags bogserie ”Tænkepauser”, hvor forskellige forskere videregiver aktuel forskning i et lettilgængeligt sprog, hvor formidlingen, til almindelige dødelige læser, er i skarpt fokus.

Hvorfor drages vi af horror?

Men hvorfor er det egentligt at vi gerne vil skræmmes? Onsdag aften d. 18. maj 2016 holdt Mathias et spændende foredrag i cafeen i Studenterhus Aarhus.

Der var spækket med mennesker, mere end 150 vil jeg gætte på, og folk fik det, de kom efter: En veloplagt og meget morsom Mathias Clasen, der med velvalgte slides fik præsenteret sit bud på, hvorfor vi netop drages af horror.

Mathias griber, som det indledende citat antyder, horror an med en evolutionistisk tilgang: Vi reagerer på skræk, fordi vores dna siger, at vi skal gøre det. Sådan groft sagt.

Mathias gennemgik derefter forskellige typer af horror med det primære fokus på film, computerspil og haunted houses. Den type af fiktion, hvor man oprigtigt opsøger at blive skræmt, sådan rent fysisk, hvor man tager puden op foran ansigtet, hvor pulsen stiger, hvor man skriger eller skubber veninden foran sig, da der kommer et grisemonster med en motorsav mod dig i et haunted house.

Altså noget hvor vores fysik, vores dna, bestemmer, hvordan vi reagerer. Pointen fra Mathias er så, at vi bliver draget af horror, fordi vi, i trygge rammer, gerne vil skræmmes, så vi dermed holder vores indre alarmsystem i form.

Når børn leger, forbereder de sig på fremtidens “kampe”, og når jægerpiloten sidder i en simulator, gør piloten sig klar til at flyve i virkeligheden. Mathias kom med mange fine eksempler og foredraget var spækket med morsomme anekdoter. I det hele taget et Mathias en meget levende og dygtig formidler.

mathias_clasen_1

Mange spørgsmål fra salen

Efter en times foredrag var det blevet tid til spørgsmål fra salen. Og der var mange. Rigtig mange. Det viser, heldigvis, at der er meget opmærksomhed på horrorgenren, som – historisk set – er blevet noget forbigået rent akademisk.

Analyser er der mange af, både af enkelte værker og bølger, men de akademiske vinkler er noget mangelfulde og uskarpe. Mathias påpeger også selv, at han er den eneste, der forsker på netop det område, han gør, og at det godt kan være en hæmsko.

Mathias har, som mange andre, flere kritiske udfald mod psykoanalysen, som ofte bruges til at beskrive horror. Jeg spurgte nede fra salen, om hans egen teori ikke også har faldgruber, og om det måske ikke ville være brugbart at kombinere flere teorier.

Mathias mener, at hans teori engang i fremtiden, når der har været meget mere forskning, vil kunne finde svar på det meste (hvis ikke det hele), men at teorien i sin nuværende form mangler en masse empiri. Eksempelvis ved Mathias ikke helt, hvordan han skal forklare spøgelser i en evolutionistisk optik. Men det skal nok komme, mener Mathias.

Visse mangler i teorien

Hånden på hjertet så mener jeg, at evolutionstanken er god til at beskrive visse former for horror. Primært film og computerspil, der søger effekten at skræmme i fysisk forstand, hvor man hopper i sædet, skriger eller tisser i bukserne. Og her giver det fin mening at snakke om fortiden og dna.

Men jeg mener også, at teorien har det med at hoppe lidt hurtigt hen over det kulturelle; det der ikke nødvendigvis har noget med dna at gøre. Og så er teorien lidt mangelfuld i forhold til den horrorfiktion, som har en anden intention end ”bare” at skræmme.

Den mangler også helt overordnet mere kød i forhold til horror i litteraturen, men det kan komme med tiden. For det kan være, at Mathias i fremtiden finder svar på dette. Men ellers er det jo også fint nok, at en teori ikke kan svare på alt – at der skal flere teorier til at forstå et begreb som horror.

Uanset hvad er det et prisværdigt projekt, som Mathias er i gang med. En ægte kærlighed til horrorgenren leveret af en mand, der er en meget dygtig formidler – både på skrift og i virkeligheden.

At jeg så ikke er helt enig med det hele, og at der er flere ting, som jeg ikke mener, teorien umiddelbart kan favne, rykker ikke ved, at Mathias leverer mange ekstremt brugbare analyseværktøjer og forståelsesrammer for visse dele af horrorfiktionen. Og at han kommer med mange gode bud på, hvorfor visse værker indenfor genren påvirker os, som de gør, sådan rent fysisk set.

mathias_clasen_2

Et spændende forskningsfelt

Jeg vil glæde mig til at følge forskningen, målgruppeanalysen og til at følge, hvordan Mathias og andre graver sig dybere ned i genren og ser på værker, som umiddelbart er svære at se på med de evolutionistiske briller.

Og jeg vil glæde mig til, at der kommer et større fokus på litteraturen og de mere kulturelle aspekter af horror, som jeg gerne ser hæftet mere sammen med det evolutionistiske, hvis man altså gerne vil have en “grand theory”, der favner det hele.

Selvom genren er gammel, er forskningen stadig i begynderfasen, og her er Mathias en vigtig pioner. Universitetet bør støtte ham fra nu af og til Dommedag. Og eventuelt videre ind i en postapokalyptisk fremtid i en verden befolket af monstre og preppers.

Alt i alt var det et par meget underholdende timer, der gav stof til gyselig eftertanke.

Én kommentar til Vi vil gerne skræmmes i sikre rammer – en aften med horror i Århus

  1. Henning 21. maj 2016 at

    Der er et eller andet galt hér. At vi som mennesker gør ét, fordi “noget andet” er jo netop en psykoanalytisk tilgang. Børn leger “fordi de øver sig”? Det er simpelthen at vende årsag og virkning, og kan ikke oversættes til deciderede uddannelser a la jægersoldat. Iøvrigt er psykoanalysen netop kultur-kritisk (ikke i politisk forstand, men som i at kulturen begrænser menneskets “frie” udfoldelse). Endvidere kan oplevelser, følelser eller handlinger ikke “lagre sig” i DNA – det er en Lamarcksk tankegang, ikke en Darwinistisk. Derimod kan kulturelt imprint lagre sig i bevidstheden, og der sker gennem fortællingen, myten, legenden, sagnet, hvilket igen er med til at forstærke den kulturelle bevidsthed hos individet. Hvilket kan være såvel positivt som negativt.

    Og det er da meget muligt, at jeg ikke har forstået konceptet, og så må jeg jo bare bukke, løbe en omgang og gå min vej. Men umiddelbart lyder det somom foredragsholderen har fat i ideen om “race-hukommelse”, og der må man nok sige: – javelja! Sermandet?
    Men okayokay; jeg har sikkert misforstået det, så stik ham de der millioner kroner til yderligere research (jeg mener, hellere det end nye kampfly), og lad os så se hvad der kommer ud af den undersøgelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>