Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Valhalla 2: Thors Brudefærd

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Thors Brudefærd er en lille perle. Den er velfortalt, Madsens streg er blevet mere præcis og underfundig, og samtidig har albummet også en nostalgisk værdi.

Valhalla 2: Thors BrudefærdMed bind to i serien om guderne i Valhalla har Peter Madsen ramt den form, som siden hen har gjort serien så forrygende, og den dag i dag fremstår Thors Brudefærd da også som et af de bedste bind i serien. Peter Madsen har selv både tegnet og skrevet historien efter en idé af Per Vadmand, Hans Rancke-Madsen, Henning Kure og Peter Madsen selv.

Historien i Thors Brudefærd er løseligt baseret på Trymskvadet fra Snorris Edda. Albummet er fra 1980, altså udkom det kun et år efter Ulven er løs (1979), og denne anmeldelse er baseret på 2. udgave, 8. oplag fra 2006.

Simpel og effektiv historie
Mjølner stjæles.

Mjølner stjæles.

Historien i Thors Brudefærd er såre simpel og meget effektiv. Under en fest i Thors hjem Bilskirner bryder en gruppe jætter ind og stjæler Thors elskede hammer Mjølner. Da guderne den efterfølgende dag vågner op med mesterlige tømmermænd, går det hurtigt op for Thor, at hans hammer er pist væk, og så er Fanden løs.

Heldigvis finder Sif en armring, hvorpå jætten Tryms navn er indgraveret, og Loke sendes af sted til Trymsgård for at skaffe hammeren tilbage. Men det viser sig nemmere sagt end gjort, for Trym har haft en sindrig plan med at stjæle Mjølner og er forberedt på, at den luskede Loke kommer til hans hjem. Trym vil nemlig afpresse Thor og vil have den smukke gudinde Freja som sin brud i bytte for hammeren.

Og så må guderne ellers ligge hovederne i blød, da Freja naturligvis ikke vil lade sig gifte væk til den grumme og grimme Trym, selvom de mandlige guder dog gør hvad de kan for at få hende til det. Men igen er det den snilde Loke, som redder dagen. Han foreslår, at Thor kan klæde sig ud som en kvinde og derved udgive sig for at være Freja. Modvilligt går Thor med til dette, og det afføder nogle ganske forrygende optrin, hvor Thor helt i stil med Some Like it Hot (1959) og Mrs. Doubtfire (1993) skal give den som kvinde for at få sin potensforlænger Mjølner tilbage.

Med Røskva og Loke som brudepiger og Tjalfe som kusk drager Thor så af sted mod Trymsgård. Hele tiden er Thor ved at springe ud af sin rolle, men Loke holder ham ved ilden med lovord om et snarligt gensyn med Mjølner. Og snart står bryllupsdagen for døren, mens Thors ydmygelser fortsætter. Om Thor får hammeren, hvad der sker med Trym, og hvordan det hele slutter, vil jeg ikke røbe her, men kan dog afsløre, at der kommer en lille kamp hen mod afslutningen, hvor maskerne falder og hammeren brøler.

Rammer formen
Loke som drag queen.

Loke som drag queen.

I Thors Brudefærd rammer Peter Madsen den form, som siden hen har kendetegnet serien. Vi får både lummerheden, hvor vi bl.a. ser Freja helt nøgen, og de mere dystre undertoner træder også frem. Historien er både spændende og sjov og fortalt med fornemmelse for timing og temposkift. Som en lille detalje er det også i Thors Brudefærd at vi møder seriens Jar-Jar Binks, nemlig Quark, som bliver figuren, man enten elsker eller elsker at hade.

Quark dukker første gang op på side 28, hvor han går under navnet Hquark. Han ligner ikke helt den senere udgave af Quark, men det er ikke til at tage fejl af, at det er ham. Han optræder løbende i resten af albummet, hvor han i baggrunden laver de ugerninger, som har gjort figuren så populær, at Peter Madsen siden hen har givet ham noget, der minder om en hovedrolle i flere bind.

Peter Madsens vigtigste redskab er humoren, både i stil og indhold. Og hans tilgang til humoren er groft set delt op i to forskellige former: Den håndgribelige og meget falden-på-halen-dominerede og så den mere spidsfindige og subtile, der kræver at læseren er opmærksomme på detaljen. Dette vil jeg understrege med et par eksempler fra Thors Brudefærd.

Den vigtige humor
Trym og hans kommende brud Thor.

Trym og hans kommende brud Thor.

I tegnestilen er den håndgribelige humor godt illustreret af den scene, hvor Loke klæder sig ud som en kvinde på side 17. Vi ser Loke posere som en fotomodel, og de mandlige guder ser til med stor undren og vidåbne munde, og man fornemmer nærmest, at de finder den “kvindelige” Loke ganske tiltrækkende. Fjollet og ganske effektivt.

Den håndgribelige humor på tekstplan finder man overalt i albummet, men jeg vil trække den scene frem, hvor tre jætter hilser på hinanden på side 29: “Hej Hymer. Hej Hjogurt. Hej Ha-38.” Ja, det siger næsten sig selv, at når man fjerner de tre H’er står man tilbage med tre mælkeprodukter, nemlig ymer, yoghurt og A-38. Det kan man enten grine af, eller man kan synes at det er lige lovlig plat, og det er også derfor, at Quark i dette album bærer navnet Hquark.

Den mere subtile del af den visuelle humor ligger hos Madsen ofte i de små detaljer, som man måske ikke lige får med ved første gennemlæsning. Min personlige favorit i Thors Brudefærd finder man på side 40. I et halvsides billede ser man Trym, der venter på sin trone, mens Thor, klædt ud som Freja, bevæger sig op mod tronen for at brylluppet kan gå i gang. Det er det vigtige for selve historien, men billedet får liv af de mange små detaljer.

Bemærk detaljerne i dette billede (Hitler og Quark).

Bemærk detaljerne i dette billede (Hitler og Quark).

Rundt om forskellige langborde sidder jætterne plantet og spiser, drikker, spiller terninger og meget andet. Et sted løber Quark rundt med en tændt fakkel, og han jages af en anden jætte, hvis hår står i flammer. Men den lille genisteg fra Madsens side gemmer sig baggrunden. Her ser man en underlig lille mandsling kigge skummelt ud over forsamlingen, og der er ingen tvivl om, at han er karikatur på selveste Adolf Hitler. På hans arm er der et bind med et tegn, som ligner et hagekors, og man aner det lille overskæg på ansigtet. Det er godt fundet på.

Den mere spidsfindige humor i teksten finder man bl.a. på side 48, hvor man ser Udgårdsloke iklædt nogle fjollede gevandter og med en blomsterkrans om halsen – noget man ikke ellers lige forbinder med en jætte. Da hans håndlanger spørger ham, hvor han skal hen, siger Udgårdsloke følgende: “Jeg har lige hørt, at der er en ledig stilling som familieoverhoved ovre på Trymsgård. Jette arver det hele – og sådan en svag kvinde kan jo ikke styre en gård alene”.

I sig selv er denne bemærkning ganske fornøjelig, men den bliver først rigtig sjov, når man tager i betragtning, hvad der lige er sket før denne Udgårdsloke-sekvens. Guderne har på de foregående sider diskuteret, hvem der bestemmer i hjemmet, hvor de mandlige guder fremstår som dumme mandschauvinister, mens kvinderne er dem med ben i næsen og hovedet i orden. Denne kønskamp er et gennemgående træk for hele Valhalla-serien, og det er ret sjovt at følge. Også når man tager i betragtning at Tryms søster Jette (ja igen ser man den fladpandede humor) faktisk er den eneste, som er lidt fornuftig på Trymsgård.

En lille perle
Det kan Mjølner også bruges til.

Det kan Mjølner også bruges til.

Ulven er løs var en fin start på serien, men albummets kvaliteter er af mere historisk og nostalgisk karakter, end de gør det til et rigtigt godt album. Thors Brudefærd er derimod en lille perle. Den er velfortalt, Madsens streg er mere præcis og underfundig, og samtidig har albummet også en nostalgisk værdi. Som det var tilfældet med Ulven er løs er det et album, jeg i mine unge år har voldlæst, men det holder stadigvæk den dag i dag og er altid et gensyn værdigt. Stående bifald herfra.

Valhalla: Thors Brudefærd er venligst til til rådighed af Carlsen Comics.

5 stjerner

Titel: Valhalla: Thors Brudefærd
Forfatter: Peter Madsen
Tegner: Peter Madsen
Forlag, år: Carlsen Comics, 1980 (anmeldte udgave er 2. udgave, 8. oplag, 2006)
Sideantal: 48 sider

Anmeldt i nr. 20 | 13/06/2007

Stikord: Nordisk Mytologi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *