Unearthed

Unearthed (eller Deep Fear, som den hedder herhjemme), er en del af en længere serie af film, som er blevet produceret til produktionsselskabet After Darks såkaldte “8 Films to Die For”-horrorfilmfestival (også kendt som Horrorfest). Der er tale om en årligt tilbagevendende festival, der startede i 2006, hvor produktionsselskabet laver otte film på et lavt budget med den hensigt at vise nogle fede effekter og masser af gys.

Lowbudgethorror

Unearthed er den første udgivelse på dansk DVD fra denne serie af film. De andre titler fra 2007 er Borderland, Crazy Eights, Mulberry Street, Nightmare Man, The Deaths of Ian Stone, Lake Dead og Tooth and Nail. At man laver gyserfilm på denne måde er ikke noget nyt. Vi så f.eks. i serien Masters of Horror, at man ikke behøver at have store stjerner eller kæmpebudgetter for at lave nogle nogenlunde gode film.

På coveret til Unearthed står der beskrevet, at den er en krydsning mellem Alien (1979) og The Descent (2004), to film, som begge har en tro fanskare over hele verden. Men hvis man, som undertegnede, havde ventet en film med fede effekter som i Alien og lige så meget blod og splat som i The Descent, kan man godt tro om igen.

Den alkoholiserede sherif

I en lille by er en udgravning gået galt. Arkæologen er kommet til at vække et monster, der har ligget i dvale i over 900 år, og som nu er klar til at myrde igen. Den lille by styres af den lokale sherif Annie Flynn (en ganske velspillende Emmanuelle Vaugier), som efter en traumatiserende oplevelse i sin fortid er blevet afhængig af alkohol for at kunne klare presset. Det er dog ikke alle i den lille by, der er helt glade for hende og måden, hun har klaret oplevelsen, hvor et lille barn døde. Men da folk pludselig begynder at forsvinde, og der ligger døde køer rundt omkring, bliver Annie nødt til at tage sig sammen og finde ud af, hvad der er sket med dem, imens hun også må kæmpe for at beholde sit arbejde. At en sherif eller politibetjent har traumer, og drikker for at fortrænge de uhyggelige minder, er en kliché af de store, og bidrager ikke meget til handlingen.

Ikke nok med at den lille by er lille, men det ældgamle monster har også slagtet sig igennem de fleste af indbyggerne, og nu er det op til den lille gruppe af stereotyper at stoppe det. De fleste gyserfans vil nok have gættet, at Annie nu må stå ansigt til ansigt med monstret og vinde over det for at få fred.

Få gode gysere

Handlingen er altså utrolig klichépræget og ekstremt tynd. Hvilket egentlig ikke kom bag på mig, selv om coveret lover noget i så høj kvalitet som Alien. Det er en skam at mange gyserfilm efter årtusindskiftet har været af ringe kvalitet, da vi heller ikke i 90’erne havde meget at vælge imellem, før Craven satte skub i det hele igen med sin humoristiske Scream (1996).

Bevares, der er da kommet nogle gode film efter 2000, som f.eks. Black Sheep (2006), The Hills Have Eyes (2006) og Haute tension (2003), og derfor er det også en skam at man igen skal til generelt at have fordomme mod film fra 2000 og frem – hvad jeg selv har fået efter at have set gysere som f.eks. The Breed (2006), Hellraiser: Hellworld (2005) og Rest Stop (2006). Flere og flere gysere er enten remakes af gamle klassikere, og ligeså snart der kommer en bare lidt original film, bliver den ødelagt af en stribe efterfølgere, som det f.eks. er sket i Saw-serien.

Skuffende monster

Men hvad er det lige, der gør, at Unearthed også ender i den samme ende, som The Breed og Rest Stop, og ikke oppe i den højere ende, sammen med film som The Descent og Alien? Det har mest af alt at gøre med måden, filmen er sat sammen på. Monstret skal selvfølgelig aldrig afsløres i starten, og filmen gør også sit for at holde monstret skjult i et godt stykke tid, hvor vi kun ser dens skygge og kløer. Men her går det også galt. For hvor andre film gemmer monstret, så publikum ikke ved, hvad det er, de er bange for (andet end det er stort og skræmmende), imens persongalleriet udvikles, bruger Unearthed meget tid på, at personerne løber rundt omkring, og ikke aner, hvad de skal lave, eller hvor fanden de er. En pige får en ide om, hvor monstret kommer fra ved at studere nogle rødder, som monstret åbenbart skyder rundt med og dræber sin ofre med – men dette virker også bare tåbeligt, og man bliver ikke mere desperat for at finde ud af hvad monstret i virkeligheden er.

Da monstret så endelig dukker op i slutningen, er det et så skuffende resultat, at det er umuligt at beskrive. Har man set tilpas mange film, hvor monstret og effekter er leveret med elendig CGI, kan man tænke på disse, og så gange det med ti! At en film som Unearthed er klichéfyldt, kan til tider vejes op af et cool monster, men når man leverer noget, som der ses her, er det simpelthen for ringe! Billedet er også meget mørkt, og det er til tider meget svært at se, hvad der foregår, blandt andet i de mange actionscener, hvor kameraet også ryster ustyrligt rundt, så man bliver mere eller mindre rundtosset.

Udmærkede skuespillere er ikke nok

Skuespillet er faktisk generelt godt, og det er en skam, at Emmanuelle Vaugier har fået en så stereotyp rolle, da hun faktisk leverer en rigtig god præstation. De andre skuespiller leverer faktisk også præstationer, der er langt over middel, men desværre er det ikke nok til at hive filmen over en lunken karakter.

Jeg har hørt, at der skulle være nogle gode resultater i resten af “8 Films to die for”-serien, så man må håbe, at de danske distributører sender de sidste ud, så vi også har en mulighed for at se dem herhjemme.

Unearthed kunne have været ganske god, også selv om de dårlige CGI-effekter trækker meget ned, men den er desværre også alt for lang. Handlingen rækker ikke til meget mere end en times tid, så Unearthed er altså knap en halv time for lang, hvilket også gør, at man bliver træt af at sidde og vente på det uundgåelige.

Unearthed er venligst stillet til rådighed af Pan Vision.

Anmeldt i nr. 31 | 13/05/2008

Stikord: Arkæologi