Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

Tolkiens Ring

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Tolkiens RingDavid Day forsøger at optrævle baggrunden for ringmotivet i Tolkiens The Lord of the Rings. Desværre er bogen både for akademisk til at være populær og for populær til at være akademisk, samtidig med at Day stedvist generaliserer aldeles groft. Helhedsindtrykket er en bog med et enormt potentiale, der tabes på gulvet.

David Day er manden bag en række forskellige bøger om J.R.R. Tolkiens univers, bl.a. den overordentligt flotte A Tolkien Bestiary (1978, dansk udgave 1991). I Tolkiens Ring (originaltitel: Tolkien’s Ring) forsøger Day at afdække Tolkiens inspirationskilder til ringmotivet i The Lord of the Rings.

Det er der kommet en underholdende og samtidig frustrerende bog ud af, hvis kolossale potentiale skæmmes af Days tendens til ekstreme generaliseringer samt manglen på referencer. Særligt sidstnævnte savner man ofte, for Day har tydeligvis læst en stor mængde litteratur foruden de kilder, han gennemgår, og ofte savner man muligheden for at kigge ham efter i kortene og selv forfølge en bestemt idé ud i litteraturen.

Mangler noter og litteraturliste

Bogen er inddelt i 16 kapitler. Det indledende kapitel er helliget Tolkien, og kapitel to er en noget løs og ufokuseret række eksempler på ringmotivet i (mere eller mindre) historiske tekster. Derefter kommer der mere kød på sagen, da Day går i gang med at optrævle ringmotivet. Det sker i en række kapitler, der for en stor dels vedkommende handler om den norrøne mytologi og tilknyttede sagaer, særligt Vølsungesagaen og Nibelungenlied.

Day præsenterer også ringmotivet, som det fremstår i Arthurlegenderne, i karolingiske legender samt i både Bibelen, keltiske og saksiske myter, græsk-romerske myter og orientalske myter. Day kommer langt omkring i Tolkiens Ring, og selv om man ofte frustreres undervejs, kommer man ikke udenom, at der også er tale om fascinerende læsning, der virkelig giver blod på tanden til at læse videre. Og her mener jeg ikke bare som Tolkien-fan, men også hvis man er interesseret i myter, sagn, sagaer og middelalderlitteratur. I den henseende er Tolkiens Ring ren guf.

Netop af samme årsag er det så uendeligt frustrerende, at Day ikke har forsynet sin bog med et decideret noteapparat, der endda kunne have været diskret gemt af vejen som slutnoter til allersidst. Dertil savner man i den grad både en litteraturliste og et overblik over, hvilke primærkilder, Day har gjort brug af – herunder bl.a. også hvilke oversættelser af de forskellige tekster, han har brugt. Disse krav kan virke løjerlige, når man kigger på bogen, der tydeligvis er forsøgt lanceret som en populær fremstilling.

Indhold kontra præsentation

Dette understreger dog blot ét af bogens primære problemer, nemlig indholdet kontra præsentationen. Indholdet er nemlig ambitiøst – og måske også overambitiøst, når man kigger på mængden af materiale, Day gennemgår – og det kan præsentationen slet, slet ikke leve op til. Med sine smukke illustrationer af Alan Lee, store typer og det næsten billedbogsagtige format er det tydeligt, at Tolkiens Ring ikke er tænkt som en akademisk udgivelse, men som en populær fremstilling.

Det er bogen bare ikke. Tolkiens Ring er ikke beregnet på den tilfældige Tolkien-læser, der har set The Lord of the Rings i biografen og falder over bogen hos boghandleren. Dertil er bogen for akademisk i sin tilgang – en tilgang, der desværre forrådes af præsentationen. Med andre ord sætter David Day sig mellem to stole: Tolkiens Ring er for akademisk til at være populærlitteratur og for populært fremstillet til at være akademisk.

Endelig må det påpeges, at Day stedvist kommer med nogle udsagn, der er så himmelråbende generaliserende (og i nogle tilfælde decideret ukorrekte), at man korser sig, hvis man – som undertegnede – beskæftiger sig professionelt med vikingetiden og middelalderen. F.eks. hedder det i kapitel 2, “Norrøn Mytologi”, bl.a., at “Intet folk i historien har været så besat af ringens magt som vikingerne”, og videre at “Langskibenes galionsfigur var en ring” og at ringsymbolet “blev selve kernen i deres kulturelle identitet”. Nej, kulturhistoriker er David Day ikke, selv om han gerne vil lade som om.

Netop problemer som ovenstående skæmmer også det helhedsindtryk, man får af bogen, og sammen med den totale mangel på dokumentation af nogen art, efterlades man med indtrykket af en bog med et enormt potentiale, der – mere eller mindre forsætligt – er blevet tabt på gulvet. Af samme grund kan jeg kun anbefale Tolkiens Ring med særdeles kraftige forbehold.

3 stjerner

Titel: Tolkien’s Ring
Forfatter: David Day
Udgivet: 1994
Forlag: HarperCollins
hvid
Anmeldte udgave:
Dansk titel: Tolkiens Ring
Udgivet: 2001
Forlag: Gyldendal
Format: Hardcover
Sideantal: 183
Illustrationer: Alan Lee
Dansk oversættelse: Jan Lyderik

Anmeldt af: Mogens Høegsberg | 13/12/2010

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *