Tôkyô zankoku keisatsu

Hysterisk. Det er formentlig den mest præcise måde at beskrive Tôkyô zankoku keisatsu på, hvis man kun skulle bruge ét ord. At det ikke menes i decideret dårlig forstand er så en anden sag.

Ingeniører

I et fremtidigt, dystert Tokyo er politiet blevet privatiseret, og har desuden immunitet fra retsforfølgelse. Aktieselskabet Tokyos Politi slår hårdt ned på alle kriminelle, men selv for en så enerådende politistyrke er alt ikke fryd og gammen. En ny slags kriminelle har nemlig meldt sig på scenen – en slags mutanter, der har en særlig nøgleformet svulst et sted i kroppen.

Disse ”ingeniører” som de kaldes er ekstremt svære at slå ihjel. Faktisk skal svulsten fjernes fra deres krop, for ellers udvikler de bare dødsensfarlige våben der, hvor de bliver såret – eller får eventuelle kropsdele hakket af, hvilket sker ikke så sjældent.

Hovedpersonen i dette inferno er ingeniørjægeren Ruka (Eihi Shiina), der er traumatiseret over sin fars død. Han var også ved politiet, og efter hans død tog politichefen den lille Ruka til sig som sin egen. Nu har hun altså udviklet sig til en dødsensfarlig dræbermaskine med ekspertise i at nedlægge ingeniørerne.

Tingene tager imidlertid en uventet drejning, da Ruka kommer på sporet af en bestemt ingeniør, hvilket fører frem til afsløringen af filmens plot – hvorefter man lynhurtigt regner ud, hvor filmen er på vej hen. Mere skal ikke afsløres af handlingen her – bl.a. også fordi handlingen er meget tynd og sådan set kun et skelet, manuskriptforfatterne har kunnet hænge en overordentlig stor mængde splattede scener op på.

Helt utrolig blodig

At sige at Tôkyô zankoku keisatsu, som Another World Entertainment har sendt på gaden med titlen Tokyo Gore Police, er blodig er lidt som at sige, at Moby Dick handler om en hval. Det er rigtigt nok, men det er slet ikke hele sandheden. For Tôkyô zankoku keisatsu er meget, meget blodig. Faktisk er det nok den blodigste film, jeg har set siden Peter Jacksons Braindead (1992), som Tôkyô zankoku keisatsu da også er åndsbeslægtet med.

Blodet sprøjter simpelthen i kaskader i Tôkyô zankoku keisatsu. Lemmer bliver hakket af, og lystige fontæner af teaterblod sprutter ud af sårene. Folk bliver hakket midt over på tværs og på langs, og kropsdele i massevis ligger og flyder. Det er helt og aldeles overstyret på præcis samme måde som i Braindead.

Men Braindead er ikke den eneste åndsfælle Tôkyô zankoku keisatsu har. Ingeniørernes mutationer (eller hvad man nu skal kalde dem) er særdeles groteske, og her er Tôkyô zankoku keisatsu langt nærmere beslægtet med den kropsfascination, der præger mange af David Cronenbergs film.

Den første ingeniør vi møder i filmen udvikler en motorsav på den arm, han lige har fået hugget af (et nik til Evil Dead II, 1987), en kvindelig ingeniør der skydes midt over udvikler et kæmpe krokodillegab i underlivet, og et mandligt kastrationsoffer der gøres til ingeniør udvikler en kæmpepik, der skyder med – et eller andet. Ja, det er dybt, dybt, dybt grotesk, men naturligvis også lavet med glimt i øjet.

Satire og glimt i øjet

For man skal ikke tage fejl – akkurat lige som der er meget at grine af i Evil Dead II og Braindead (og mange andre splatterfilm), er der masser af humor i Tôkyô zankoku keisatsu. En del af humoren ligger i filmens groteske natur, der naturligvis ikke er beregnet til at tages seriøst på noget som helst niveau, men dertil kommer en mere satirisk kant. Sidstnævnte kommer f.eks. til udtryk gennem en række reklamer, der indsættes hist og her – især, men ikke udelukkende, for Aktieselskabet Tokyos Politi. Her er det helt umuligt ikke at tænke på de lignende reklamespots, der ses i Paul Verhoevens Starship Troopers (1997).

På samme måde er det svært ikke at se en form for samfundskritik i fremstillingen af det helt igennem fascistoide politi, der gør præcist som det passer dem. Det bliver især tydeligt i anden del af filmen, hvor politiet indleder en veritabel killing spree, og slagter uskyldige borgere på må og få.

Andre reklamespots er sorthumoristiske og beske kommentarer til ægte fænomener, som f.eks. teenagepiger, der skærer i sig selv. Én af de mest bizarre af reklamerne er således for en smart hobbykniv, der markedsføres direkte til teenagepiger.

Men selv om der helt klart er nogle satiriske subtekster i Tôkyô zankoku keisatsu er det bestemt ikke filmens ærinde at være samfundskritisk. Primært er filmen lavet for at underholde splatterpublikummet, og det må man sige faktisk lykkes glimrende. Det er nemlig for de groteske og blodige effekter, man skal se filmen, og ikke for noget som helst andet.

Flotte effekter

Skuespillet er helt hysterisk, og det samme er både kameraføringen og udførslen af de enkelte scener. Tôkyô zankoku keisatsu er ikke en film, man skal se for den smukke tekniske udførsel. Det eneste der faktisk er rigtig glimrende udført er effekterne, og her er det skønt for en gangs skyld at se en film, der overvejende er udført med fysiske effekter af enhver art. Hist og her er der en smule CGI, men det er heldigvis meget lidt, for når der optræder computergrafik er det ikke overbevisende.

Til gengæld kan man godt mærke, at hovedparten af filmens budget er gået til de fysiske effekter og hverken til locations, kostumer eller andet. Politibilerne er helt latterlige – almindelige biler med et mærkeligt tag på – og det samme er politiets uniformer. Det er meget cheap at se på, og det samme er mange af filmens locations, som tydeligvis bare er steder, filmfolkene har haft mulighed for at optage. Politistationen er således en tom lagerhal med et skrivebord eller to.

For splatterfilmfans er Tôkyô zankoku keisatsu gefundenes Fressen, men man skal til gengæld også være parat til at acceptere filmens hysterisk overskruede stil – den er nogenlunde lige så subtil som en forhammer. Personligt synes jeg også, at spilletiden på omkring en time og halvtreds minutter er noget i overkanten, og filmen kunne sagtens have været trimmet noget hist og her. Noget stort filmmesterværk er Tôkyô zankoku keisatsu bestemt ikke, men jeg var generelt godt underholdt.

Tôkyô zankoku keisatsu er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 51 | 13/01/2010

Stikord: Fremtiden, Japan, Mutanter, Splat