Efter den noget skuffende Tintin i Amerika, opfølgeren til Tintin i Congo, kom Hergé med Faraos Cigarer for alvor op i gear. På nær nogle få detaljer er Faraos Cigarer udtryk for den form, de mange efterfølgende albums i serien skulle følge.
Som én af de få rester fra de to forudgående bind i serien er der enkelte passager i albummet, der peger tilbage mod de naive og temmelig barnlige påfund, der i udpræget grad kendetegnede både Tintin i Congo og Tintin i Amerika – her tænker jeg f.eks. på en passage, hvor Tintin fremstiller sig et horn, så han kan “tale” med en elefant. Motivet med talende dyr går også igen senere i albummet, og er ét af de naive levn fra de to første albums.
Bedre styr på sin hovedperson og historie
Men ellers er det tydeligt, at Hergé nu har langt bedre styr på sin hovedperson og – ikke mindst – sin historie. Plottet, der i bund og grund handler om international narkotikasmugling, er godt skruet sammen, og albummet er gennemsyret af en eventyrlig ånd, der gør det til en fornøjelse at læse. Det hele hænger måske ikke perfekt sammen – en stor del af plotfremdriften er f.eks. afhængig af tilfældighedernes spil – men ikke desto mindre fungerer det fint, og man er uden videre parat til at tilgive de mere fantasifulde hændelser undervejs.
Hergé påbegyndte Faraos Cigarer i Le Petit Vingtième i 1932, og afsluttede fortællingen i 1934. Le Vingtième Siècles forlag udgav sort/hvid-udgaven som album i 1934, og først i 1955 kom den farvelagte og omtegnede version.
Narkosmugling
Historien tager sin begyndelse, da Tintin sammen med Terry er ombord på et krydstogtskib på vej til Port Said i Ægypten. Derfra skal de videre til Indien, Singapore og Hongkong, inden de når Shanghai, som er deres endelige mål. Som mange vil vide, når Tintin og Terry jo til Kina i det næste bind i serien, Den Blå Lotus, men så langt når vores hovedperson ikke i denne omgang. Faktisk bliver hans rejse brat afbrudt allerede ombord på skibet, da Tintin af de to detektiver Dupont og Dupond bliver arresteret for narkotikasmugling. Nogen har plantet en pakke med kokain i hans kahyt, og Tintin bliver smidt i kachotten i skibets lastrum.
Det lykkes ham dog at flygte fra skibet, og i Cairo slår han følge med den mildest talt excentriske ægyptolog Philemon Siclone, der er på jagt efter faraoen Kih-Oskhs grav. Tintin mødte Siclone allerede ombord på skibet, hvor Siclone viste Tintin et dokument, der skulle kunne føre ham til graven. På papyruset var der desuden et mærkværdigt tegn, som Tintin hæftede sig ved. Det lykkes da også for Tintin og Siclone at finde indgangen til faraoens grav, men begivenhederne tager en mystisk drejning, da Tintin i nærheden finder en cigar, hvis mavebælte bærer faraoens tegn! Da Tintin vender tilbage til gravens indgang, er Siclone tilmed forsvundet.
Tintin begiver sig ind i graven, hvor han finder en lang række mumificerede ægyptologer, og tilmed sarkofager, der er forberedt til ham selv og Terry! Det sidste der sker, inden Tintin overvældes af narkotisk røg og mister bevidstheden er, at han finder kassevis af cigarer af samme type, som den han fandt uden for graven.
Mød Rastapopoulos, Kaptajn Allan og de to klaphatte
Herefter går det over stok og sten for Tintin og Terry. Alt imens Dupont og Dupond fortsat jager ham, når Tintin både at blive skibbruden og ufrivilligt indrulleret i en mellemøstlig hær, inden han ved et tilfælde havner i Indien, hvor han igen støder på sporet af narkosmuglerne. Her kommer han blandt andet op imod en skurkagtig fakir, der viser sig at være én af bagmændene fra smuglerringen, og som forsøger at få vores hovedperson indlagt på et sindssygehospital. Om og i givet fald hvordan det lykkes Tintin at trevle smuglerbanden op, skal jeg ikke afsløre her, men jeg kan godt fortælle, at den store bagmand slipper væk.
Og apropos bagmand, så bringer det mig videre til én af grundene til, at Faraos Cigarer er et særdeles vigtigt bind, rent Tintin-historisk. Det er nemlig i dette bind, at Tintin første gang støder på det, der skal blive én af seriens tilbagevendende skurke, milliardæren Rastapopoulos.
Okay, ret beset mødte Tintin faktisk den skurkagtige græker allerede i Tintin i Amerika, hvor han dog aldrig navngives, men blot ses ved ét af de middagsselskaber, Tintin trakteres med. Og når man har sagt Rastapopoulos, må man naturligvis også sige Kaptajn Allan, der også medvirker som én af smuglernes håndgangne mænd.
Også de to mesterdetektiver Dupond og Dupont introduceres i Faraos Cigarer, og selv om de måske ikke er helt så stupide i dette album, som de senere bliver, så vil det være synd at kalde dem blandt de skarpeste knive i skuffen. Endelig introduceres også den portugisiske kræmmer Oleveira de Figueira, der i flere senere albums skal vise sig at blive et særdeles værdifuldt bekendtskab for Tintin. I Faraos Cigarer fungerer han dog kun som komisk karakter, og det er klart Figueira, der vinder mest ved det første møde med Tintin!
Visuelt frydefuld
Visuelt er Faraos Cigarer en fryd, og da Tintin som nævnt bevæger sig igennem flere forskellige miljøer, formidles den globetrottende ånd især igennem tegningerne. Bearbejdningen af albummet i 1955 har uden tvivl betydet, at baggrundene er blevet langt rigere end i sort/hvid-versionen, og rent visuelt er det ikke til at se forskel på Faraos Cigarer og de albums, hvis første udgaver blev tegnet sidst i 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne.
Det kan dog ikke ændre på, at Faraos Cigarer er et fremragende Tintin-album, og tillige vigtig for universets videre udvikling på grund af de bipersoner, Hergé her introducerede. Faraos Cigarer står for mig som ét af de helt centrale albums, som man kan nyde igen og igen.
Tintins Oplevelser: Faraos Cigarer er venligst stillet til rådighed af Carlsen Comics.
Originaltitel: Les Cigares du Pharaon
Seriens titel: Tintins Oplevelser
Seriens originaltitel: Les Aventures De Tintin
Forfatter: Hergé
Tegner: Hergé
Albumlængde:62 sider
Dansk oversættelse: Niels Søndergaard
Udkom oprindeligt i 1932-34 som sort/hvid føljeton i Le Petit Vingtième, ungdomstillægget til den belgiske avis Le Vingtième Siecle.
Udkom første gang som album på 134 sider i Belgien i 1934.
Omtegnet i farve og forkortet til 62 sider i 1955.
1934-versionen udkom første gang på dansk i 1986 på forlaget Carlsen Comics.
1955-versionen udkom første gang på dansk som føljeton i Politiken i 1957-58.
1955-versionen udkom første gang som album i Danmark i 1961 på forlaget Carlsen Comics.
Nærværende udgave udkom i 2006 som en del af den nye serie af Tintin-udgivelser på forlaget Carlsen Comics.
Baggrundsinformation hentet fra publiceringsdetaljer i albummet samt fra Tintin og Hans Skaber (Benoît Peeters, Carlsen Comics 1988).
Anmeldt i nr. 21 | 13/07/2007
