Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

Thunderball

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

ThunderballDe tidlige Bond-film vandt enormt ved at have tilknyttet en filmkomponist, der ikke alene forstod sig på filmmusik, men hvis baggrund som beatmusiker gav ham et øre for den gode melodi. Thunderball er efter min mening ét af de stærkeste eksempler på, hvorfor John Barry var så vigtig for Bond-serien.

John Barry havde et forrygende årti i 1960’erne. Ikke alene slog han igennem med et brag som filmkomponist; han leverede også en stribe scores, der i dag står som absolutte klassikere inden for musikformen. På trods af senere mesterværker, f.eks. Out of Africa (1985) og Dances With Wolves (1990), er der derfor næppe nogen tvivl om, at 1960’erne var Barrys årti.

En ikke ringe del af Barrys forrygende scores fra 1960’erne kom i Bond-serien, hvor han gav serien en markant musikalsk identitet, som senere komponister har haft svært ved at leve op til. Der er da heller ingen af de indtil videre seks andre komponister, der har leveret musik til film i serien (Thomas Newman bliver den syvende med sit score til Skyfall, 2012), der har formået at træde ud af Barrys skygge.

Barrys Bond-scores har en klar musikalsk identitet. Ikke alene på grund af Barrys helt umiskendelige og øjeblikkeligt genkendelige stil, men også fordi hvert score er bygget op omkring nogle klare tematiske og/eller stilistiske valg. Nogle af hans Bond-scores er næsten monotematiske i deres tilgang – f.eks. Goldfinger – mens andre er rigere på temaer.

Uanset hvordan Barry gik til opgaven, formåede han at gøre hvert enkelt Bond-score til sin egen størrelse, og det har ikke alene været med til at give hver film sin egen klare musikalske identitet; det har også medvirket til at gøre musikken i sig selv enormt mindeværdig.

To hovedtemaer

Den unge John Barry sammen med Jane Birkin, som Barry var gift med fra 1965-68

I 1964 leverede Barry et af Bond-seriens absolutte musikalske højdepunkter med sit score til Goldfinger, men efter min mening er Thunderball faktisk et endnu stærkere score. Goldfinger-scoret var solidt centreret omkring Goldfinger-temaet, selv om man selvfølgelig også hørte Bond-temaet og enkelte andre tematiske idéer. Thunderball er tematisk langt rigere, men det skal påpeges, at dette faktisk er resultatet af nogle lettere kaotiske omstændigheder.

Filmens hovedtema, der høres i titelmelodien “Thunderball” (nr. 1), var faktisk ikke det oprindelige hovedtema. Det var i stedet “Mr. Kiss Kiss Bang Bang” (nr. 12), der på albummet kun optræder i instrumentaludgave. Vokaludgaven, med tekst af Leslie Bricusse, blev indspillet både med Shirley Bassey og Dionne Warwick, men kort før filmen skulle have premiere, kom producenterne i tanke om, at de foregående Bond-film havde haft filmens titel i den sang, der kørte under forteksterne.

Det satte Barry på lidt af en opgave, for helt i overensstemmelse med Goldfinger, havde Barry indarbejdet temaet fra “Mr. Kiss Kiss Bang Bang” i sit score. Nu skulle der komponeres en ny sang – der fik tekst af Don Black – og Barry komponerede derefter en række nye cues, der indarbejdede det nye Thunderball-tema. Ikke desto mindre optræder temaet fra “Mr. Kiss Kiss Bang Bang” fortsat i scoret sammen med både Thunderball-temaet og flere andre temaer. Det betyder, at Thunderball er et særdeles varieret score.

Desværre får vi som sagt ikke nogen af vokaludgaverne af “Mr. Kiss Kiss Bang Bang” på EMI’s 2003-udgivelse af Thunderball, men for de interesserede så er begge med på kompilationen The Best of James Bond: 30th Anniversary Collection, som udkom i 1992.

Generøst album

Men vi får naturligvis vokaludgaven af “Thunderball”, fremført af Tom Jones, der angiveligt skulle være besvimet i studiet efter at have holdt den lange, afsluttende tone. Uanset om det bare er en skrøne eller ej, er det en god historie, og under alle omstændigheder er “Thunderball” en fremragende Bond-sang. Det er “Mr. Kiss Kiss Bang Bang” faktisk også, så Barry producerede hele to fremragende sange til den samme film.

Som en lille krølle på hele historien omkring de forskellige titelmelodier, kan det nævnes, at Johnny Cash faktisk også havde produceret en sang, der blev overvejet som titelsang, men vraget ret tidligt i processen.

Efter Tom Jones’ sidste energiudladning på “Thunderball” går selve scoret så i gang, og vi præsenteres for masser af musik! Thunderball-albummet er med sine i alt ca. 78 minutter betydeligt mere generøs end f.eks. Goldfinger-albummet. Ud af de i alt 18 tracks er de seks (i alt næsten 40 minutters musik) bonusnumre, der aldrig tidligere har været udgivet – bl.a. fordi omstændighederne med den nye titelsang betød, at Barry kun havde indspillet cirka halvdelen af scoret, da det oprindelige album skulle sættes sammen.

Derfor får vi hen imod slutningen af albummet nogle helt forrygende tracks – både suspense, action og fin romantisk musik. Desværre ligger de seks bonusnumre – hvoraf de fire består af flere sammensatte cues – ude af kronologisk rækkefølge, som det også var tilfældet med bonusnumrene på Goldfinger-albummet. Så man må selv lave en playliste, hvis man vil høre musikken, sådan som den optræder i filmen. Men det er et mindre problem.

Forrygende temaer

Thunderball-scoret er forrygende godt, og som nævnt er det tematisk betydeligt rigere end nogle af de forudgående Bond-scores. Selv om omstændighederne omkring “Mr Kiss Kiss Bang Bang” og “Thunderball” er en del af forklaringen, er det ikke kun derfor. Foruden de to “hovedtemaer”, Barry væver ind i sit score, er der yderligere tre fuldbyrdede temaer, der anvendes i løbet af scoret samt et fjerde, der dog kun høres én gang.

Først og fremmest har vi naturligvis James Bond-temaet, hvorfra Barry ikke alene har hentet de seks første noder i “Thunderball”, men som selvfølgelig også indgår i selve filmmusikken, bl.a. i “Chateau Flight” (nr. 2) fra filmens prolog og naturligvis i “Gunbarrel” (indledningen af nr. 13).

Derudover genintroducerer Barry sit eget “007”-tema, som han komponerede til From Russia With Love, men som glimrede ved sit fravær på Goldfinger-scoret. På Thunderball-albummet får vi en ren version af temaet i “007” (nr. 11), og derudover figurerer temaet prominent flere steder, bl.a. “Street Chase” (nr. 15) og i musikken til den afsluttende undervandskamp i “Underwater Mayhem” (første del af nr. 17).

Yderligere introducerer Barry et nyt suspensetema, som han formår at variere på mange forskellige måder igennem scoret – hør bare de to cues “The Spa” (nr. 3), hvor temaet dukker op første gang, og det umiddelbart efterfølgende “Switching the Body” (nr. 4). Det er det samme tematiske materiale, men alligevel to meget forskellige cues. Der er tale om et ganske forrygende suspensetema, der faktisk heller ikke er så lidt skummelt, og man kan overveje, om temaet i virkeligheden ikke er at betragte som en form for SPECTRE-tema.

Endelig komponerede Barry et ret charmerende caribisk influeret tema til Bond og Domino (filmens kvindelige hovedperson), der høres i “Bond Meets Domino” (første del af nr. 14), men som ikke anvendes andre steder.

Med en håndfuld fuldt artikulerede temaer, der alle væves ind og ud af scoret, er der ikke noget at sige til, at Thunderball er et musikalsk varieret score. Og variationen kommer derudover også til udtryk i de forskellige genrer, Barry præsenterer os for: Action og suspense er indlysende, men dertil kommer et par fine stille cues (bl.a. en fin, langsom version af “Mr. Kiss Kiss Bang Bang” i “Café Martinique”, nr. 7), en tidstypisk easy-listening instrumentaludgave af “Thunderball” (nr. 7) og meget mere!

En lang række af højdepunkter

Generelt kan Thunderball-albummet beskrives som en lang række af højdepunkter, så det er ekstremt svært at fremhæve enkelte tracks frem for andre. Fans af Barrys suspense-stil vil mæske sig i det allerede omtalte “Switching the Body”, “Bond Below Disco Volante” (nr. 9), “Seach for Vulcan” (nr. 10) og flere andre. Actionfreaks får til gengæld deres lyst stillet i de to lange bonustracks, nr. 16 og 17, der består af henholdsvis fem og tre cues.

Endelig får fans af den mere pop- og jazzinfluerede Barry også noget at lytte til, for både “Cafe Martinique” og “Death of Fiona” (nr. 8) er glimrende eksempler på Barrys evner inden for en mere populærmusikalsk udtryksform. Begge cues er i øvrigt baseret på temaet fra “Mr. Kiss Kiss Bang Bang”, men er derudover meget forskellige.

De tidlige Bond-film vandt enormt ved at have tilknyttet en filmkomponist, der ikke alene forstod sig på filmmusik, men hvis baggrund som beatmusiker gav ham et øre for den gode melodi og det gode tema. Thunderball er efter min mening ét af de stærkeste eksempler på, hvorfor Barry var så vigtig for Bond-serien, og det siger sig selv, at jeg anser Thunderball for et mesterværk.

Nummerliste:
1. Thunderball – Main Title (Vocal by Tom Jones (3:03)
2. Chateau Flight (2:31)
3. The Spa (2:42)
4. Switching the Body (2:48)
5. The Bomb (5:45)
6. Cafe Martinique (3:45)
7. Thunderball (3:57)
8. Death of Fiona (2:31)
9. Bond Below Disco Volante (4:05)
10. Search for Vulcan (2:24)
11. 007 (2:27)
12. Mr. Kiss Kiss Bang Bang (3:18)

Previously unreleased bonus tracks:
13. Gunbarrel / Traction Table / Gassing the Plane / Car Chase (4:43)
14. Bond Meets Domino / Shark Tank / Lights Out for Paula / For King and Country (8:17)
15. Street Chase (3:23)
16. Finding the Plane / Underwater Ballet / Bond with SPECTRE Frogmen / Leiter to the Rescue / Bond Joins Underwater Battle (10:15)
17. Underwater Mayhem / Death of Largo / End Titles (10:20)
18. Mr. Kiss Kiss Bang Bang (Mono) (2:40)

Total spilletid: 78:54

6 stjerner

Titel: Thunderball
Komponeret af: John Barry
Dirigeret af: John Barry
Orkestrering: John Barry
Komponeret: 1965
Udgivet: 2003
Label: EMI

Anmeldt af: Mogens Høegsberg | 13/02/2012

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *