Da vi forlod Rick og de andre rødder i det foregående bind, New World Order, blev samfundet “The Commonwealth” introduceret. Mere end 50.000 mennesker lever i det, der på overfladen, ligner idyl. Eller idyl i forhold til, hvordan man normalt lever i en zombietid.
The Commonwealth har fået etableret et samfund, der ligner noget, vi kender: Der er advokater, spisesteder, tjenere og en klar klassedeling i samfundet.
En ny guvernør?
Rick er i første omgang fascineret, Michonne genfinder sin datter (som hun troede var død), og lederen af The Commonwealth, guvernøren Pamela Milton, tager med på en rejse for at se de småsamfund, som Rick repræsenterer.
Ja, når man hører titlen “guvernøren” begynder man som The Walking Dead-læser at tisse i bukserne. I første omgang er Pamela dog en helt anden støbning end den gamle guvernør fra tidligere i serien.
Men det viser sig naturligvis, at det har sine omkostninger at drive et samfund. Mennesker vil altid være mennesker, zombieapokalypse eller ej. Ja, vi er vel rådne helt ind i sjælen, og så ellers ikke et ord mere om Rasmus Paludan i denne anmeldelse.
Og nu må Rick, igen-igen, finde frem til sin indre styrke, sit moralske kompas, for hvem har de rigtige værdier i det nye samfund, og hvor meget skal man gå på kompromis med?
Et dårligt album
Det er ikke meget, der sker i The Rotten Core. Det er faktisk et lidt dovent fortalt kapitel i Kirkmans saga, en klassisk transport-etape, eller hviledag, hvis man skulle være fræk.
På ægte metavis siger en af karaktererne følgende:
“That’d be nice, but you know how this goes. The quiet times, when things are are peaceful, that’s all just killing time between the horror.”
Det er strukturen i The Walking Dead skåret ud i pap: Stilhed, optakt til storm, storm, stilhed – og sådan kører det i en nærmest uendelig cyklus. Og det er som sådan ikke noget problem, hvis det formidles ordentligt; hvis handlingen, eller de menneskelige konflikter, er spændende nok. Det er bare ikke tilfældet i denne omgang.
God slutning
På den positive side er der masse fine betragtninger i forhold til, hvordan mennesker opfører sig, hvordan man forsøger at genskabe det, man kender, uanset omkostningerne, og der er også lidt fine detaljer i forhold til The Commonwealth.
Normalt siger jeg, at jeg har affundet mig med, at The Walking Dead er blevet triviallitteratur. Og det har jeg som sådan stadigvæk.
Men desværre er dette album muligvis det svageste i hele serien: jævnt kedeligt, flere steder dovent tegnet og stort set uden nerve.
Heldigvis formår albummet at hive en fin slutning frem fra skabet, og det lover trods alt godt for det næste album, da Rick siger “Did I? Or did I just join the wrong side in one?”
Hvad der drejer sig om, vil jeg naturligvis ikke røbe.
Serie: The Walking Dead
Forfatter: Robert Kirkman
Tegner: Charlie Adlard
Forlag, år: Image Comics, 2019
Albumlængde: 136 sider
Udkom oprindelig i 6 hæfter i 2018-2019 på forlaget Image Comics.
Anmeldt i nr. 163 | 13/05/2019
Stikord: Postapokalyptika, Zombier
