Hvis jeg skulle være lidt kynisk ville jeg konstatere, at The Walking Dead ikke er videre nyskabende. Formlen er på plads og den store fortælling er centreret om Rick og de ydre fjender (som ikke zombierne) der truer med at ødelægge det/de samfund, Rick forsøger at skabe.
Når den ene fjende er nedkæmpet, dukker den næste op, og i et par albums lægges der op til den næste konflikt, som så kan afløses af en ny. Kære Rick er med andre ord en moderne Sisyfos.
Men hvis jeg så smider de kyniske briller væk, må jeg også konstatere, at det sgu’ er en ret spændende fortælling, så længe Kirkman med jævne mellemrum tilføjer noget nyt.
12 døde venner
No Turning Back starter med et stærkt billede: Ezekiels hoved på en pæl. Hans dreadlocks flagrer i vinden, de ligner næsten slanger, og Rick og co. kigger da også forstenede til, som havde Medusa forvandlet dem til sten.
Dødehviskerne har, som en markering, dræbt 12 af “de gode”, hvor Ezekiel er det mest prominente navn. Michonne er klar til at lave et modangreb. Hun elskede Ezekiel, men Rick holder hende tilbage med følgende ord – klassisk Rick Grimes-fornuft:
“She killed twelve people. People we knew, people we loved. But there’s a lot more at stake here and we still don’t know exactly what we’re up against. Doing something reckless, that endangers us all… That’s something we definitely can’t do.”
Rick er tilbage i rollen som den fornuftige; manden der er parat til at vende den anden kind til, hvis det betyder, at han kan redde det samfund, som han forsøgt at skabe på fundamenterne af den gamle verden. Et samfund, hvor man stadig holder fast i menneskeligheden.
For alternativet, at blive forvandlet til dyr, som mange af de grupperinger, vi har mødt igennem serien, er ikke noget alternativ for Rick. Han har en tyrkertro på, at det nok skal gå. Og det er prisværdigt.
Om det så er troværdigt er en anden sag, men det er netop også grunden til, at serien stadig er så stærk og at den stadig formår at holde læseren fast i dette spændingsfelt mellem menneske og dyr, fornuft og drifter.
Regnen hamrer ned
Da Rick efterfølgende skal overbringe de grusomme nyheder, følger en meget stærk passage uden ord, hvor vi følger dem, der havde tæt relation til de tolv dræbte. Dette efterfølges af et helsides billede, hvor regnen hamrer ned over det lille samfund.
For de dræbte er nemlig ikke bare ligegyldige statister, de er en del af det samfund og den fortælling, som Rick (og Kirkman) så nøjsomt har bygget op igennem hele The Walking Dead-serien.
Det skaber naturligvis en masse uro, en splittelse, da de efterladte hungrer efter hævn. Igen forsøger Rick at tale folk til fornuft mens man (og Rick selv) fornemmer, at det hele begynder at smuldre.
Og man fornemmer, at Rick er på dybt vand, da han opsøger Negan i sin celle med følgende ord: “I need your help.” Negan er om nogen, sammen med guvernøren, den enkeltperson i serien, som har udstrålet mest rendyrket ondskab.
En mørk sti
Hvordan det videre spiller af, vil jeg ikke røbe her, men kan dog afsløre, at Rick begynder en rejse ned ad en mørk sti. For hvor længe vil han vente med at angribe tilbage, hvor længe vil han lade fornuften overdøve ønsket om hævn?
Mange af de tematikker og emner, jeg omtaler i denne anmeldelse er ikke nye for serien. Det er sket mange gange før. Rick forsøger at bygge et samfund om, men nogen fucker det op. Rick holder fast i værdierne, men vil også angribe tilbage.
Forskellen denne gang er at hele albummet på en måde er Rick Grimes i skærsilden, hvor han fra alle leder og kanter opsøges af ondskab. Hvor han udfordres på sin menneskelighed.
Som sagt er det set før og hvad der sker i næste bind kommer til at afgøre, om det bare er mere af det samme eller om der rent faktisk kommer til at ske noget nyt. Slutbilledet, der er lige så stærkt som startbilledet, hvor vi ser Negan sidde i cellen, giver mig mod på seriens fremtid.
Specielt da Negan siger ” ’atta boy.” Kom så Rick, smadr seriens rammer! Næste album, Call to Arms, udkommer den 20. september 2016.
Serie: The Walking Dead
Forfatter: Robert Kirkman
Tegner: Charlie Adlard
Forlag, år: Image Comics, 2016
Albumlængde: 136 sider
Udkom oprindelig i 6 hæfter i 2016 på forlaget Image Comics.
Anmeldt i nr. 130 | 13/08/2016
Stikord: Postapokalyptika, Survival Horror, Zombier