Denne omnibus samler alle historierne om den smukke Geneviève Dieudonné, der, som det fremgår af titlen, er vampyr, men som samtidig også er den gennemgående heltinde. Alle historierne foregår i Warhammer Fantasy-universet og er fyldt med, hvad der kendertegner Jack Yeovils take på dette fra slutningen af firserne.
Nemlig ironi og popkultursreferencer en masse, kombineret med en tight, actionfyldt og fremadstormende skrivestil fra en forfatter, der tydeligvis ved noget om, hvordan både tekster og historier skal skrues sammen. Yeovils romaner anses som nogle af de absolut bedste blandt Games Workshops fiktionsudgivelser, ja faktisk blandt den såkaldte game fiction overhovedet. Jack Yeovil var det pseudonym, som Kim Newman skrev under for Games Workshop.
Størstedelen af Games Workshops forfattere fra slutfirserne, da firmaet første gang begyndte at udgive noveller og romaner, antog pseudonymer, og ligesom de fleste andre af pseudonymforfatterne fra datidens Games Workshop-litteratur, så havde Newman først slået sine folder i det anerkendte science fiction-blad Interzone. Bladets redaktør, David Pringle, blev i slutfirserne hyret til at skabe Games Workshop-litteratur, hvorefter han hev en del af de faste forfattere fra Interzone med over til GW, hvor de altså skrev under pseudonym.
The last of the great hack-writers
Alt dette var før, Kim Newman selv var et etableret navn, men det skulle siden ændre sig – til dels på baggrund af det materiale, Newman skabte i sin tid hos Games Workshop. En del vil dog nok genkende navnet Kim Newman fra filmbladet Empire, hvor han har slået sine folder som journalist og kolumnist samt andre lignende ting som Sight & Sound, Venue og websitet rottentomatoes.com.
Hans første udgivelser som forfatter (før GW’s Geneviève-bøger) er da også en bog med fantasy-/sci-fi-citater, skrevet sammen med Neil Gaiman, samt Nightmare Movies: A Critical History of the Horror Film, 1968-88, så at sige, at Newman er lidt af en film buff ville nok være lidt af en underdrivelse.
Han er tydeligvis en kæmpe filmnørd, specielt indenfor slug-genrerne som horror og science fiction, men også helt overordnet. Dette mærkes også tydeligt gennem hans fiktion, for den er fyldt med referencer, hints og varm ironisering over filmklichéerne – man kan med andre ord mærke, at Newman gør det med kærlighed.
Hvor andre forfattere propper deres prosa med litteraturrefencerer for derved at prøve at vise deres eget litterære vid og prøver at skrive sig ind i en tradition, så refererer Newman i langt højere grad til alskens popkulturmateriale fra film og TV end han på nogen måde refererer til litteratur eller prøver på at lægge sig i nogen tradition. Og det er meget charmerende, for det er romaner for folk, der har set fjernsyn og film, nærmere end for de, der har læst en masse.
Ligesom mange tegneserieforfattere er Newman bedre til at anerkende og bruge yngre generationers referenceramme, også selv om det måske ikke er helt litterært velset, men Newman snobber bestemt ikke opad. Han er blevet kaldt “last of the great hack-writers”, og selv om det er hans gamle chef selv, David Pringle, der kalder ham det i Pringles opslagsværk The St. James Guide to Fantasy Writers, så er det dog meget beskrivende. For Newman skriver ganske klart for at underholde og ikke nødvendigvis mere end det.
Til gengæld er man også altid ganske godt underholdt i selskab med hans bøger. Dette gælder også hans bøger om vampyrheltinden Geneviève Dieudonné. Samtidig er Newman også ubetinget en dygtig forfatter. Reelt set så er de andre Warhammer-stjerneforfattere som Bill King og Dan Abnett hverken dygtige, store eller imponerende forfattere, men det er Kim Newman.
Århundreder gammel vampyrtøs
Geneviève Dieudonné er, som man nok kan regne ud, hovedpersonen i samlingen The Vampire Geneviève. Hun er, i hvert fald i Warhammer-sammenhænge, en vampyr, der før sit liv som udød stammede fra det bretonnianske kongedømme, hvilket nok er tydeligt gennem hendes navn (Bretonnia er Warhammer-verdenens svar på Frankrig).
Her blev hun som kun syttenårig gjort til vampyr, da en hel hær af udøde lagde hendes landsby øde. Hun fremtræder derfor fysisk som en teenager, der kun næsten er voksen, selv om hun i historierne allerede har levet flere hundrede år som vampyr; et træk, der naturligvis gør, at folk undervurderer Geneviève ved det første møde med hende.
Geneviève er dog klart en heltinde, selv om hun samtidig er vampyr. Hun har til dels valgt at vende sig mod sit udøde ophav som vampyr og drikker som oftest ikke blod af mennesker, i hvert fald for det meste ikke uden deres samtykke og sjældent til døden. Sjældent, men ikke aldrig, for til tider dræber hun blandt andet folk, som hun synes fortjener det. For Geneviève er ikke på samme måde som Anne Rices Louis en bly viol, der helst aldrig vil dræbe. Det er hun fuldt ud i stand til, så længe det bare er berettiget.
Geneviève Dieudonné
Karakteren Geneviève Dieudonné dukker for første gang op i romanen Drachenfels, der udkom første gang i 1989, hvor hun af flere omgange er med til at gøre det af med den onde og udspekulerede troldmand Drachenfels. Romanen Drachenfels blev et meget stort hit og er måske stadig blandt de største romansucceser, som Games Workshop har haft.
Da Black Library begyndte at genoptrykke det gamle materiale i det nye årtusinde, var det i hvert fald én af de allerførste, de kastede sig over, og rigtig mange af Warhammer-fansene har da også læst den. Det er klart, at Geneviève derfor kom til at figurere i flere udgivelser. Først i novellerne No Gold In The Gray Mountains og Red Thirst fra henholdsvis antologierne Wolf Riders (1989) og Red Thirst (1990).
Derefter i romanen Beasts in Velvet fra 1991, hvis handling kan opsummeres som Jack the Ripper i Altdorf i Warhammer-verdenen. Endelig dukkede hun op igen i bogen Geneviève Undead (1993), der indeholder en række løst sammenhængende historier med figuren, før der blev stille om hende i Games Workshop-sammenhænge, da Newman (som Jack Yeovil) holdt op med at arbejde for dem.
I hvert fald indtil Black Library begyndte at genudgive alt dette materiale i starten af det nye årtusinde. Det er altså alt dette, som er samlet i denne bog, inklusiv materialet fra bogen Silver Nails fra Black Library, der samlede novellerne fra antologierne samt de ikke tidligere udgivne historier Warhawk og The Ibby the Fish Factor.
Dertil kommer, at Kim Newman også har lavet et nyt, længere forord til udgivelsen, der for øvrigt er ganske underholdende. Den er også at finde på hans hjemmeside, så det er ingen grund til at købe bogen alene af den grund, hvis man nu har alle de foregående udgivelser.
Den røde tråd er ikke så vigtig
Teknisk set hænger alle historierne kronologisk sammen i forhold til Geneviève Dieudonnés liv, og man får da også gradvist mere at vide om hende og hendes baggrund. Men i modsætning til lignende samlinger og litteratur i samme stil, så er hendes baggrund og den røde tråd faktisk ikke så vigtig.
Det vigtige er nærmere at se den samme karakter på nye eventyr i en lidt ny setting og med andre karakterer hver gang (et par sidekarakterer vender dog en gang i mellem tilbage, så som teaterforfatteren Detlef Sierck, der første gang dukkede op i Drachenfels).
Det, det drejer sig om, er at blive forført af den umiddelbare action og handling i hver historie, ikke karakterens udvikling eller forklaring af dennes baggrund og historie. Dette betyder ikke, at Newman er en dårlig forfatter, tværtimod, han er en virkelig god forfatter, specielt til medrivende action og god filler-underholdning uden alt for meget unødig patos og selvhøjtidelighed.
Han er sig selv helt klart bevidst om, hvad han laver, og regner det ikke for mere, end det er, hvilket er en både en befrielse og en styrke i hans historier og skrivestil. Man keder sig aldrig, og er altid godt underholdt i Kim Newmans selskab.
Da Warhammer-verdenen så anderlede ud
Det skal for god orden nævnes, at det meste af materialet er skrevet, før mange af de elementer, som nu er kanoniske elementer i Warhammer-verdenen, blev etableret eller overhovedet dukkede op. F.eks. nævnes von Carsteins eller Sylvania overhovedet ikke, selv om der naturligvis tales meget om vampyrer i The Old World (dvs. Warhammer-verdenen).
Ligeledes er der ting, som er blevet sluset mere eller mindre ud af verden senere. F.eks. møder Geneviève en præst fra Cathay (Dien Ch’ing hedder han), der med sin baggrund har en stor del at gøre med handlingen og historien. Det er noget, der teknisk set nok ikke er helt kosher mere i Warhammer-sammenhænge. Men det var altså andre tider dengang, da historierne blev skrevet og et andet syn på, hvordan Warhammer-verdenen så ud, i hvert fald til dels.
Anno Dracula
Efter at Kim Newman stoppede sit samarbejde med Games Workshop, slap han dog imidlertid ikke karakteren Geneviève helt. I hans roman fra 1993, Anno Dracula, dukker hun op igen, dog kun i en birolle. Anno Dracula er Kim Newmans gennembrud som fiktionsforfatter og nok stadig hans bedst kendte værk, som han også har vundet en del priser for.
Anno Dracula foregår ikke i Warhammer-verdenen, men i stedet i en alternativ virkeligheds, hvor Dracula vandt over van Helsing, modsat Stokers roman, og efterfølgende giftede sig med dronning Victoria for at starte et vampyr-imperium. Det er her, at der dukker en Jack the Ripper-agtig skikkelse op og begynder at dræbe vampyrer i Londons White Chapel-område. At Geneviève dukker op er dog ikke så underligt, for der dukker også alskens andre personager op fra fiktionens verden, de fleste dog fra historier sat i den victorianske æra.
Anno Dracula har også været startskuddet for en lang række selvstændige fortsættelser fra Newmans hånd. Altsammen sat i en alternativ virkelighed, indenfor det 20. århundrede, hvor vampyrerne spiller en væsentlig rolle. Man kan vel sige, at det er en klar videreførelse af de elementer, Newman arbejdede med hos Games Workshop, altså vampyrerne og den europæiske middelalder med et tvist i Warhammer-udgivelserne, og alternativ verdenshistorie, hvor historiske personer inddrages i hans Dark Future-romaner fra samme periode.
Newman har lavet en efterhånden voldsom mængde af løst sammenhængende alternativ-vampyrverden-historier, der hver især er en pastiche på en eller flere af det 20. århundredes popkultursklassikere fra både TV’s, bøgernes og filmens verden tilsat vampyrer (f.eks. indspilningen af Apocalypse Now med vampyrer, Den Røde Baron i Første Verdenskrig med vampyrer, eller Raymond Chandlers stil med vampyrer). Det er tydeligvis et emne, han ikke kan slippe eller holde op med at være fascineret af.
Gode, tomme kalorier
Personligt kan jeg kun anbefale Geneviève Dieudonné-historierne og Kim Newman generelt. Han laver underholdende og handlingsmættede historier, der i det hele taget er godt skruet sammen. Men jeg er mig dog også bevidst, at Geneviève Dieudonné ikke vækker begejstring hos alle vampyrfans; specielt ikke dem, der foretrækker de meget alvorlige historier, sådan mere i retning af Anne Rice, for dertil er de for fyldt med metareferencer fra filmens popkulturelle refenceramme.
Det er for eksempel nok ikke alle, der vil værdsætte en knivkastende og tough byvagt, som uddeler sin egen form for hårde retfærdighed i Altdorfs gader og derfor bærer navnet “Filthy Harald” (fra Beasts in Velvet). Men den enes torn i øjet er den anden lille guldklump, og jeg ved, at der tydeligvis er andre end mig, der værdsætter Newmans konstante og fabulerende reference/tyveri af alt godt fra det tyvende århundredes popkulturelle skraldespand, specielt filmdelen.
For mig er det det, som gør ham uforlignelig og ekstra underholdende. Hvad det angår, er The Vampire Geneviève virkelig god valuta for pengene og en perfekt sommerferie-/vinterferie-bog, fyldt med gode, tomme kalorier.
Forfatter: Jack Yeovil (Kim Newman)
Forlag, år: Black Library, 2005 (se dog nedenfor)
Format: Paperback
Sideantal: 768
Forsideillustration: Christer Sveen
The Vampire Geneviève samler romanerne Drachenfels (1989) og Beasts in Velvet (1994), kortromansamlingen Geneviève Undead (1993) samt novellesamlingen Silver Nails (2002).
Anmeldt i nr. 25 | 13/11/2007
Stikord: Fantasy, Spilfiktion, Vampyrer