Martin Schjönning
Ingen kommentarer

The Toys That Made Us – Season 2

The Toys That Made Us – Season 2
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Anden sæson af The Toys That Made Us fortsætter i samme stil som den første. Men det er tydeligt, at det meste af krudtet blev fyret af i de første fire afsnit.

The Toys That Made Us - Season 2De første fire afsnit handlede om henholdsvis Star Wars, Barbie, He-Man og G.I. Joe. Så bliver det jo simpelthen ikke meget større, hvad legetøj angår, og det bærer de sidste fire afsnit beklageligvis lidt præg af.

Der er åbenbart blevet taget en beslutning om ikke at inkludere rent digitalt legetøj, om end et afsnit om for eksempel Nintendo-konsoller bestemt ville have været på sin plads.

Den tekniske stil med lynklipning, humoristiske indslag og en lettere hysterisk speak er bevaret fra sæson et, men den uudtalte kritik, programserien plejede at rette mod de kyniske pengemennesker bag de gigantiske legetøjssucceser, udebliver.

Det er synd, for det var det, der gjorde serien til mere end mildt didaktisk underholdning med smutture ned ad Memory Lane.

Ikke-Star Wars

Sæson to åbner med Star Trek, hvilket sikkert har noget at gøre med, at første sæson åbnede med rivalen Star Wars.

Ikke at der er meget rivalisering, for Trek er klart underdog, når kampen handler om legetøj. Trek-legetøjet havde det fremragende i 60’erne, men baldrede frontalt ind i George Lucas’ legendariske tekstvæg om en galakse langt, langt væk, da den første Star Wars-film ryddede bordet i ’77.

Det meste af afsnittet går med at sammenligne de to rum-giganter, og mobbe Trek med, at deres salgstal halter. Den ellers så forkætrede skaber af Trek-universet, Gene Roddenberry, fremstilles i et ukarakteristisk positivt lys, hvilket på den ene side er befriende, men omvendt også ret forvirrende.

Der er dog lyspunkter i afsnittet, som perioden hvor de første Trek-film pustede liv i legetøjssalget, til et punkt hvor man ikke kunne følge med, og i stedet bare smækkede Trek-inspirerede klistermærker på en masse gammel bras. Det kom der nogle virkelig morsomme ting ud af!

Andet afsnit er tilegnet Transformers, og handler meget om udvekslingen af idéer og penge mellem efterkrigtidens Japan og USA. En spændende historie, der samtidig beskriver, hvordan den japanske kultur i det hele taget har spredt sig og er blevet et globalt fænomen.

Sideløbende med dette, for The Toys That Made Us, ret tunge stof, kører et rørende interview med en mand, vi alle sammen kender, men få ved, hvordan ser ud, Peter Cullen, der har lagt stemme til stort set hver eneste inkarnation af Optimus Prime siden 80’erne – inklusive de nye film.

Det er en kærkommen afveksling fra fortællingen om markedsføringen og blitzkrigen mod de underlegne GoBots, som ellers også er spændende.

Flad afslutning

I tredje afsnit kommer vi hjem til Danmark. Det drejer sig naturligvis om LEGO, og her begynder man pludselig at ane nogle huller i sammenhængen, der tragisk nok er til skade for hele dokumentarserien.

Den fiktionaliserede intro – alle afsnit indledes med en rekonstruktion af en begivenhed fra legetøjets historie – foregår på noget, der skal forestille dansk. Det lyder umiddelbart som de lyde, nordmænd udstøder, når de skal gøre grin med vores sprog – dansk er det i hvert fald ikke.

Et klip der skal vise København forestiller rådhuset i Odense, og en del af LEGOs ofte dramatiske historie er udeladt.

At programmet også tager lidt pis på den tyske besættelse af Danmark, vil nok virke stødende på nogen, men skal nok regnes som et udslag af manglende historieforståelse fra det amerikanske produktionsteams side.

Den navnkundige Kirk-Christiansen-familie portrætteres skiftevis som fremsynede helte og konservative, finansielt famlende padder, og man savner den skarpe vinkling fra de tidlige afsnit i serien.

Nå ja, og så kan de simpelthen ikke undlade at nævne H.C. Andersen, hvilket hænger mig ud af halsen – men nu er jeg jo også odenseaner.

Rosinen i pølseenden udgøres af noget, der efter min mening slet ikke kan måle sig med de andre syv franchises, serien har beskæftiget sig med: Hello Kitty.

Økonomisk set er den lille kawai-kat et internationalt superbrand, men hun er vel mere et ledemotiv end en decideret legetøjslinje. Det begynder hurtigt at lugte af politisk korrekthed; en kompensation for, at der indtil videre kun har været ét afsnit med “pigelegetøj”, nemlig Barbie-afsnittet i første sæson.

Historien om Hello Kitty er faktisk ret interessant, især hvordan hun er blevet et ikon for amerikanske piger af asiatisk oprindelse – drengene har Bruce Lee. Afsnittet er dog en ret haltende afslutning på en ellers sjov programserie.

Hvor er Turtles?

Det mest irriterende ved Star Trek og Hello Kitty-afsnittene er egentlig, at der er så mange andre slags legetøj, der fortjener et afsnit i stedet for.

Hvor er Hot Wheels, Micro Machines, Power Rangers, My Little Pony og Cabbage Patch Kids?

Hvor er Teenage Mutant Ninja Turtles? Eller … Hvis man nu skulle understrege at serien om det fysiske legetøj er slut: Hvor er Gameboy?

Selvfølgelig er der en specifik prioriteret liste over det bedste legetøj for hvert menneske, der kan huske sin barndom, men når halvdelen af en sæson virker som et påklistret forsøg på at tækkes Trekkies og balancere serien på ligestillingens knivsæg, synes udeladelsen af nogle af de overnævnte brands altså grel.

3 stjerner

Titel: The Toys That Made Us – Season 2
Instruktør: Tom Stern
Manuskript: Benjamin J. Frost, Nicholas Ferrell
Foto: Samuel Brownfield
Klip: James Anderson, Nick Ferrell, Benjamin J. Frost
Musik: Tim Burns
Spilletid: 176 minutter (4 episoder a 43-46 minutter)
Sprog: Engelsk
Produktionsland, år: USA, 2018
Produktionsselskaber: The Nacelle Company

Anmeldt i nr. 153 | 13/07/2018

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>