Martin Wangsgaard Jürgensen
Ingen kommentarer

The Monster That Challenged the World

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

I The Monster That Challenged the World går alle genrens klichéer og latterligheder op i en højere, og ekstremt underholdende, helhed.

The Monster That Challenged The WorldInstruktøren bag The Monster That Challenged the World (1957), Arnold Laven, arbejdede næsten udelukkende med TV-mediet gennem sin lange karriere, der løb fra begyndelsen af 50’erne og frem til midten af 80’erne.

Det meste af det manden fik strikket sammen var ligegyldig underholdning, som ingen husker længere i dag. For én ting bør han imidlertid huskes, og det er The Monster That Challenged the World, der på alle leder og kanter er en fremragende repræsentant for sin genre. Nemlig den såkaldte Atomic Horror-genre, der havde sin storhedstid i 50’ernes anden halvdel og et stykke ind i 60’erne.

Atomic Horror
Filmplakat fra 1957.

Filmplakat fra 1957.

Recepten er typisk et monster, der skabes via radioaktiv stråling eller et væsen, som vækkes til live takket være atomprøvesprængninger eller en voldsom naturkatastrofe som jordskælv eller meteornedslag. Monstret, der hurtigt indtager skurkerollen, har ikke stort andet end død og ødelæggelse i tankerne, og de eneste som kan stoppe ulykkerne, er militæret og videnskabsfolk i fællesskab.

Dette var egentlig ikke en genre, som Arnold Laven havde dyrket – The Monster That Challenged the World var hans eneste bidrag – men på en eller anden måde er det lykkedes ham at indfange essensen på meget fornem vis.

Her må man nok heller ikke underkende, at filmens manus blev til i et samarbejde mellem David Duncan og Pat Fielder. Duncan havde en forfatterkarriere, der faktisk lignede Richard Mathesons meget. Han skrev hovedsageligt science fiction-romaner, men sideløbende havde Duncan, præcis som Matheson, en karriere som manuskriptforfatter.

The Monster That Challenged the World var i øvrigt Pat Fielders forfatterdebut, så hvor meget han egentlig har bidraget, er et godt spørgsmål. Ligegyldigt hvad, var det, de fik brygget sammen en hysterisk morsom omgang Atomic Horror, hvor der er fuld fart over feltet fra først til sidst. Navnlig må man give de to forfattere, at de virkeligt lagde sig i selen for at finde på spændingsfremkaldende drejninger i handlingen. Citronen presses til det yderste, og man kan derfor forvente sig lidt af hvert. Men lad os da kaste et blik på handlingen.

Forhistorisk kæmpesnegl
En soldat har mødt en kæmpesnegl.

En soldat har mødt en kæmpesnegl.

Langs brinkerne af Salton Sea i Colorados ørken har militæret anlagt et omfattende øvelsesområde, hvor ny teknik afprøves for luftvåbnet. Stedet er ideelt for faldskærmsudspring og prøvesprængninger af nye bomber. Sådan var det i 50’erne, og sådan er det også i filmens univers.

Netop som filmen begynder, rammer et jordskælv ørkenen, og en stor del af den gigantiske søs undergrund slår revner. Det skal vise sig at udløse store problemer, for en af disse revner blotter en undersøisk hule, hvor en forhistorisk kæmpesnegl ligger i dvale. Da vandforholdene ændres i dens hule, vågner sneglen, og straks er den ude på ballade. Den snupper hurtigt nogle faldskærmsudspringere, som svømmer rundt i vandet, og snart er militærpolitiet involveret, for hvad er der blevet af de forsvundne faldskærmsudspringerne?

Gail MacKenzie (Audrey Dalton).

Gail MacKenzie (Audrey Dalton).

Den garvede MP’er John “Twill” Twillinger bliver sat på sagen. Han går til opgaven med stor alvor, for da man finder ligene af soldaterne, viser det sig, at to er blevet drænet helt og aldeles for enhver kropsvæske, mens den sidste ser ud til at være død af skræk! Noget mystisk skete den eftermiddag ude på søen, og Twill vil opklare hvad.

I samarbejde med Dr. Jess Rogers begynder efterforskningen, men først skal søen afspærres. Ingen får lov til at bade, før man har fundet ud af, hvad der skete med soldaterne, men da er det allerede for sent. En ung marinesoldat og hans pige fra byen har taget sig en svømmetur i måneskinnet, og her møder de kæmpesneglen. Dem ser vi ikke igen, før dykkere bjærger deres ødelagte lig fra søbunden.

Sneglekrig og romance
John 'Twill' Twillinger (Tim Holt).

John ‘Twill’ Twillinger (Tim Holt).

Takket være den snu MP’ers evner og videnskabsmandens skarpe logiske hjerne, får de ret hurtigt hul på sagen. Twill, Dr. Rogers og nogle dykkere får bjærget et kæmpemæssigt æg fra søbunden, og nu står det klart for dem, at de står over for et alvorligt problem. Dr. Rogers regner lynhurtigt ud, at det er en forhistorisk snegl, der er på spil, vækket til live af jordskælvet, men mens vi troede, der kun var én, hører vi nu, at der er mange æg på søbunden, og de kan klække hvornår det skulle være.

Det fortælles samtidig, at blot en af disse snegle vil være i stand til at lægge op i mod tusind æg. Tænk hvis de slipper ud af søen og når Atlanterhavet. Det vil betyde verdens undergang! Kæmpesneglene må stoppes, koste hvad det vil.

Dr. Jess Rogers (Hans Conried).

Dr. Jess Rogers (Hans Conried).

Mændene, eller rettere hæren, går nu i aktion. Med bomber, helikoptere, dykkere og alt hvad der ellers hører til, kan klapjagten begynde. Det er dog langt fra så let, som man skulle tro at udrydde en flok kæmpemæssige dræbersnegle. Det værste er, at den gode Dr. Rogers tager et æg med hjem til sit laboratorium for at kunne studere fjenden. Dette æg bliver glemt i kampens hede, så da sneglen med ét klækker midt i militærets bagland, må det jo nødvendigvis gå galt.

Det må ikke glemmes, at Twill, den gamle ræv, også får sig en romance. Vel at mærke en romance, der får lov at udspille sig midt under en meget stressende tid, hvor flere omkommer under tragiske omstændigheder og alle mangler søvn. Den slags holder dog ikke Twill tilbage, så han kaster sig hurtigt over Dr. Rogers’ labre sekretær, som meget belejligt er enke. Sammen tager de til Mexico og fester, mens sneglejagten går videre hjemme ved søen.

Ufattelig cheesy
Slim fra en gigantisk snegl.

Slim fra en gigantisk snegl.

Det der først og fremmest gør The Monster That Challenged the World så underholdende er, at den er så ufatteligt cheesy. Intet er for billigt, plat eller lavt for holdet bag filmen. Den er fyldt med oneliners, små jokes og for tiden meget makabre scener. Samtidig er det absolut ikke nogen billig film. Der bliver brugt en stor mængde udstyr, og foruden ret meget militærmateriel er der scener, optaget i luften, og en hel del undervandsoptagelser.

Dertil kommer selve sneglemonstrene, som i øvrigt nærmere ligner en form for krebs, men hul i det. Monstrene ser fremragende ud – altså på en lidt billig, 50’er-agtig måde, men absolut blandt de bedste af slagsen. Det eneste holdet ikke formåede, var at vise hvordan de pokkers kæmpesnegle bevæger sig. Filmen igennem har man indtryk af, at de kæmpemæssige skabninger kommer omkring med lynets hast, men så snart de dukker op på skærmen, står de kun og vugger fra side til side.

Forrygende skuespillere
Det første møde med monstret.

Det første møde med monstret.

Hovedparten af dette er jo seriøse pluspunkter, men vi har endnu slet ikke nævnt skuespillet. Stort set alle de medvirkende var TV-folk der aldrig nogensinde blev kendte navne, i hvert fald ikke hos europæere uden indgående kendskab til gamle amerikanske westernserier. Tim Holt, der spiller MP’eren Twill, er forrygende som kvabset, faderlig playboy, og den smukke Audrey Dalton, der spiller sekretæren Gail, formår på sjældent utroværdig vis at forelske sig i den ældre, lumre mand, der kunne være hendes far.

Hertil kommer en stribe meget, meget underholdende bipersoner, som absolut sætter kulør på handlingen. Det være sig den bøssede historiker, som kan fortælle om gamle indianerbrønde i området eller redneck-politiet, der kun tænker på at få en bajer på den lokale bar.

Vellykket
Ægget i Dr. Rogers' laboratorium.

Ægget i Dr. Rogers’ laboratorium.

Det der fremhæves her er elementer, som er mere eller mindre obligatoriske inden for genren, men i The Monster That Challenged the World er det lykkedes Arnold Laven at få det hele til at gå op i en højere enhed. Filmen er virkelig vellykket; måske fordi den rent faktisk forsøger så hårdt at være underholdende, og derfor også giver sig tid til at skabe troværdige rammer for det gys, der udspiller sig.

Manuskriptforfatterne har udkrystalliseret en stor del 50’er sci-fi-klichéer, og sat dem i spil uden så meget som at forsøge på at tænke selvstændigt. Det giver retrospektivt pote, for The Monster That Challenged the World er et pletskud. Den fanger præcis det, vi ser denne type film for. Naturligvis holder det ikke en meter. Det hele er en stor omgang sludder, men latterlig dialog, vanvittige monstre og råddent skuespil er jo netop det, der skaber underholdningen.

Kanonliste
Dykkere angriber sneglene på søens bund.

Dykkere angriber sneglene på søens bund.

Taget i betragtning, at The Monster That Challenged the World er blevet udsendt på en dobbelt-DVD med den ligeledes særdeles underholdende It! The Terror From Beyond Space (1958) til en DVD’s pris, er der ikke så meget at være i tvivl om.

Skulle man kun købe én Atomic Horror-film, er Arnold Lavens film et rigtig, rigtig godt bud. Her får du alt, hvad genren har at byde på, og det endda i en skarpt fortalt, velfotograferet og ikke helt billig udgave. Hvis der var en kanonliste over science fiction fra 50’erne, burde The Monster That Challenged the World være på den.

5 stjerner

Titel: The Monster That Challenged the World
Instruktør: Arnold Laven
Manuskript: David Duncan, Pat Fielder
Cast: Tim Holt (John “Twill” Twillinger), Audrey Dalton (Gail MacKenzie), Hans Conried (Dr. Jess Rogers), Harlan Warde (Lt. Robert ‘Clem’ Clemens), Max Showalter (Dr. Tad Johns), Mimi Gibson (Sandy MacKenzie), Gordon Jones (Sheriff Josh Peters), Marjorie Stapp (Connie Blake)
Producere: Arthur Gardner (producer), Jules V. Levy (producer)
Foto: Lester White
Klip: John Faure
Musik: Heinz Roemheld
Spilletid: 84 minutter
Aspect ratio: Fullframe
Lyd: Mono
Sprog: Engelsk
Undertekster: Spansk, fransk
Produktionsland, år: USA, 1957
Produktionsselskaber: Gramercy Pictures
Distributør (DVD): MGM/UA Home Entertainment
Udgave/region: 1

Anmeldt i nr. 21 | 13/07/2007

Stikord: 1950’erne, Atomic Horror, Kæmpemonstre

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *