Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

The League of Extraordinary Gentlemen: Volume II

The League of Extraordinary Gentlemen: Volume II
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

The League of Extraordinary Gentlemen: Volume II er om muligt endnu bedre end sin forgænger. Den mangler nyhedsværdien, som gjorde det første bind så unikt, men til gengæld har vi fået en bedre historie.

The League of Extraordinary Gentlemen: Volume IISå er vi kommet til bind i to i Alan Moores fantastiske serie om The League of Extraordinary Gentlemen. I det første bind, The League of Extraordinary Gentlemen: Volume I, fik Moore introduceret gruppens medlemmer og den noget alternative verden, de lever i.

Med bind to får vi et album, der ikke lader meget stå tilbage for sin forgænger. Godt nok er nyhedsværdien der ikke længere, men historien er endnu stærkere og personernes udvikling mere i fokus. Lige som bind et afsluttes bind to også af et appendiks fyldt med lækkerier som eksempelvis et fiksérbillede, et ganske sjovt brætspil m.m.

Begynder på Mars
Gullivar Jones på Mars

Gullivar Jones på Mars.

Historien tager sin begyndelse med en prolog som foregår på Mars i juli 1898. Her møder vi Gullivar Jones, ikke at forveksle med Lemuel Gulliver fra Jonathan Swifts Gulliver’s Travels (1726), som i Moores univers faktisk var stifteren af League nummer to tilbage i 1700-tallet. Gullivar Jones er i stedet en karakter, der er hentet fra Edwin Lester Arnolds science fiction-roman Lieutenant Gullivar Jones: His Vacation fra 1905.

Gullivar leder en gruppe af aliens, som er i krig med anden gruppering. Midt i et stort slag flyver en gruppe fartøjer væk fra Mars, og Gullivar konstaterer, at de har retning mod Jorden. Og så skifter scenen til Jorden, hvor vi ser, at et af fartøjerne er styrtet ned og har skabt et stort krater.

The War of the Worlds som rammefortælling

I det første bind var det helt forrygende at se de forskellige referencer til de store litterære klassikere – se anmeldelsen af bind et for en nærmere introduktion til historiens setting, hovedpersonerne, Moores greb om historien og O’Neills stil. I Volume II har Moore givet det en ekstra tand, hvor H.G. Wells’ The War of the Worlds er historiens rammefortælling, og hvor vores hovedpersoner gennemlever mange af romanens dele. Dette er intet mindre end genialt udtænkt, og Moores projekt fungerer, hvor man kunne have været bange for at det ville fejle.

Hvis man kender lidt til The War of the Worlds, ved man, hvad der sker, og jeg vil derfor kun lige kort summere denne del af handlingen: Ud af fartøjerne fra Mars kommer der maskiner, de såkaldte tripoder, som begynder deres hærgen og vil udslette hele Jordens befolkning. Det leder dem frem til London, hvor de i romanen møder deres skæbne gennem jordiske bakterier.

Men tilbage til The League, som stadig består af Allan Quatermain, Mina Murray, Kaptajn Nemo, Dr. Hyde – som her i andet bind fuldstændig har forkastet sin menneskelige side Dr. Jekyll – samt Hawley Griffin, den usynlige mand.

Farvel til Den Usynlige Mand
Mina Murray overfaldes af Den usynlige mand

Mina Murray overfaldes af Den usynlige mand.

Da rygterne om de fremmede fartøjer begynde at sprede sig, bliver The League sendt ud for at undersøge det nærmere. Og her bliver de vidner til det første konkrete angreb, hvor et utal af uskyldige englændere brændes op af de fremmedes varmekanoner. Ret hurtigt finder vi ud af, at der er en forræder iblandt selskabets medlemmer, og det er naturligvis den noget utroværdige Griffin.

Han overfalder Mina i en ganske ubehagelig sekvens, hvor man ikke er helt sikker på om han voldtager hende eller ej. Mina siger naturligvis at det ikke skete, men det står stadig hen i det uvisse. Derefter allierer han sig med marsboerne og hjælper dem med diverse ting. Efter overfaldet på Mina splittes selskabet op. Hyde og Nemo bekæmper de fremmede fra ubåden Nautilus, mens Quatermain og Mina drager mod Nordengland for at opsøge en mystisk doktor, der måske kan hjælpe.

På Nautilus træder Hyde for alvor i karakter, og hans voldsomme adfærd begynder at gå Nemo på. Da Mina var i nærheden, kunne hun med sit blide ydre – en klassisk skønheden og udyret-historie – holde ham i ro, men med hende langt væk får Hydes lyster frit løb. Vi finder også ud af, at Hyde i sin monsterskikkelse er i stand til at se den usynlige mand, så da han rent tilfældigt løber ind i Griffin, bliver det brutalt. Sjældent har jeg set en så ubehagelig scene, som da Hyde voldtager den usynlige mand, hvorefter han spiser ham. Det skal I glæde jer til.

Romantikken blomstrer
Kærligheden blomstrer

Kærligheden blomstrer.

Alt imens dette sker, blomstrer romantikken i det maleriske Nordengland. Mina og Quatermain udvikler stærke følelser, der ender i dobbeltsengen, hvor Quatermains gammelmandskrop står i stærk kontrast Minas ungdommelige ydre.

Så der sker ting og sager, både følelsesmæssigt og mere handlingsorienteret. Den mystiske doktor viser sig at være ingen ringere end Dr. Moreau – fra H.G. Wells’ The Island of Dr. Moreau (1896). Han er blevet forflyttet til en stor skov, hvor han dog er fortsat med sine eksperimenter på dyr. Mina og Quatermain opsøger ham for at hente det mystiske H-142, som efter sigende kan sætte en stopper for invasionen.

Scenen i skoven er helt forrygende, og der er både referencer til The Wind in the Willows (Vinden i Piletræerne) og Winnie the Pooh (Peter Plys) med en frø, der ligner Hr. Tudse til forveksling og en bjørn, der minder om en ond udgave af Peter Plys. De får det, de skal bruge fra doktoren, og begiver sig tilbage mod London, hvor klimakset står for døren. Hvad det hele ender med, skal jeg ikke afsløre her.

Om muligt endnu bedre end sin forgænger
Mr. Hyde ordner Den usynlige mand

Mr. Hyde ordner Den usynlige mand.

Moore har skabt en både gribende, højspændt og dramatisk historie, hvor det virker optimalt at lade fiktionsheltene optræde i en kendt fiktions historie. Desuden er der i bind to endnu mere karakterudvikling end i det foregående bind, og der masser af metaguf for kendere. O’Neill rammer endnu engang plet og formår samtidig at skildre universet fra The War of the Worlds helt perfekt.

Alt i alt er The League of Extraordinary Gentlemen: Volume II om muligt endnu bedre end sin forgænger, men mangler trods alt nyhedsværdien, som gjorde det første bind så unikt. Til gengæld har vi fået en bedre historie, så der er ingen undskyldninger for ikke at anskaffe sig albummet med det samme. Nu venter jeg blot i spænding på, om der kommer en efterfølger.
hvid
hvid
hvid
6 stjerner

Titel: The League of Extraordinary Gentlemen: Volume II
Forfatter: Alan Moore
Tegner: Kevin O’Neill
Forlag, år: America’s Best Comics, 2003
Albumlængde: 154 sider
hvid
Udkom oprindeligt i USA i 6 dele i 2002-2003 på forlaget DC/America’s Best Comics

Anmeldt i nr. 8 | 13/06/2006

Stikord: Alien Invasion, Alternativ Virkelighed, Mars, Metalag, Steampunk, Victoriatiden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *