Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

The Free Fall (Joseph Bishara, 2022) [Mikroanmeldelse]

The Free Fall (Joseph Bishara, 2022) [Mikroanmeldelse]
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Urovækkende, depressivt, mørkt, mørkt, mørkt lydtapet. Filmmusik kan så meget mere end det her.

The Free FallI min mikroanmeldelse af Colin Stetsons score til Texas Chainsaw Massacre (2022) kaldte jeg det score for “alt det, jeg afskyr ved meget moderne horrorfilmmusik”. Joseph Bisharas horrorfilmmusik er ikke helt så slemt, men det snerper derhenad.

Problemet med Bisharas scores til genren generelt er, at der er tale om ren underscore: Dissonant lydtapet med stedvise stingers, når der sker noget virkelig uhyggeligt, men uden meget tematisk materiale; bare konstant urovækkende dissonans.

Det er som om, mange komponister har glemt, at horrorfilm sagtens kan have fine temaer og stille, smukke øjeblikke, eller at, selv hvis de insisterer på at komponere utematisk, så behøver uhyggelig musik ikke være en ensartet grød af vævende, retningsløst underscore. Tænk bare på, hvad Jerry Goldsmith præsterede indenfor genren.

Bisharas score til The Free Fall er i høj grad det, jeg lige har beskrevet: Vævende, retningsløst underscore. Musikken er altovervejende elektronisk, men dog med ægte træ- og messingblæsere. Hvis der er strygere med – og det tror jeg ikke – så er de elektronisk efterbehandlede i en sådan grad, at man ikke kan erkende dem som strygere.

Der er antydninger af et par minimale motiver på to-fire toner, f.eks. i “the Offering” og “wounds unwrapped” (stavningen som angivet på albummet), og de giver scoret én eller anden form for struktur, men det er meget begrænset.

Stemningen er konstant: Urovækkende, depressiv, mørk, mørk, mørk. Andre har sammenlignet dele af scoret med noget, Howard Shore kunne have begået tidligt i sin karriere, og det er jeg som sådan ikke helt uenig i, men Bishara er bare ikke på Shores niveau.

Jeg tror ikke, Bisharas score til The Free Fall på nogen måde skader filmen, den er komponeret til, men som jeg har sagt så mange gange før, tror jeg heller ikke den bidrager med så meget mere end et konstant, dystert lydtapet. Filmmusik kan så meget mere end det.

2/6

Tracks: 1. the Offering (2:57), 2. told to run (1:15), 3. wounds unwrapped (1:20), 4. manipulation game (1:27), 5. memory bent (2:08), 6. dreams led (3:06), 7. vines and viscous (2:04), 8. housed key (2:35), 9. deviant feast (4:03), 10. lost interlude (2:27), 11. rebirth unmasked (2:29), 12. to books that tell (2:09), 13. Sara Falls (1:31), 14. be cautious (1:54), 15. different now (1:25)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *