The Foreigner

At Jackie Chan efterhånden har en karriere, der overgår de fleste andre skuespilleres, er der ikke den store tvivl om.

Chan, født i 1954 i Hong Kong, har været en vigtig del af actiongenren siden 1970’erne, hvor den skønne Drunken Master fra 1978 for alvor satte gang i karrieren.

Chan er, foruden sine imponerende evner som kampsportsmand og stuntman, kendt for sin slapstick-humor. At se Chan er på en måde som at se Buster Keaton. Mimikken og tilgangen er humor.

Naturligvis er der mange eksempler på roller i mere alvorlige film, men Chan er primært kendt fra actionkomedier. Derfor var det også meget forfriskende at opleve ham i The Foreigner, som er alt andet end en actionkomedie.

Mød Chan som sorgramt restauratør

Chan spiller Ngoc Minh Quan, der bestyrer en restaurant i London. En dag kører Quan datteren hen til en butik, hvor hun skal have en ny kjole.

Quan venter i bilen. BOOOOOOM! En bombe sprænger, Quans datter dør, Quan bliver såret. Vi finder ud af, at Quans kone og to andre børn døde for mange år siden. Så datteren var Quans et og alt.

I første omgang tager en organisation, der kalder sig “The Authentic IRA” skylden. Quan, der er ved at blive ædt op af sorgen, opsøger politiet. Han ønsker, at politiet skal finde de skyldige.

Samtidig klippes der til Nordirland, hvor vi møder Liam Hennessy. Liam er minister med en fortid i IRA.

Mød Pierce Brosnan

Så holder vi en pause i handlingen her. For Liam bliver spillet af selveste Pierce Brosnan, der blev født i Irland i 1953, altså et år før Chan blev født i Hong Kong.

Som det er tilfældet med Chan, så har Brosnan også haft en lang og glorværdig karriere, der nok kommercielt toppede med rollen som James Bond i hele fire Bond-film i perioden fra 1995-2002.

Derudover har Brosnan medvirket i et utal af film i mange forskellige genrer. Men han bruges primært som den flotte gentleman med den skønne accent, og han er primært set i helteroller; dog er skurkerollen ikke uvant for ham.

Tilbage til Nordirland. Det giver naturligvis ballade, at en fraktion af IRA rører på sig. Det truer freden, og i krogene hviskes der allerede om, at man snart vil se britiske tropper i gaderne. Men hvorfor skulle nogen have interesse i, at få konflikten til at blusse op igen? Hvem har ikke rent mel i posen?

Mød selvtægtssupersoldaten

I mellemtiden har Quan, der også har forsøgt at kontakte Liam, besluttet sig for, at myndighederne ikke kan hjælpe ham med at opnå retfærdighed. Så han rejser til Belfast!

Her finder han ud af, at Liam netop ikke har rent mel i posen, og så begynder Quan ellers at lege selvtægtsmand. Naturligvis viser det sig, at Quan er en tidligere supersoldat.

Liam tager op til et landsted, beskyttet af en masse hjælpere. Men er det nok, når der er en hævngerrig Quan i området?

Mød Martin Campbell

Filmen er baseret på Stephen Leathers roman The Chinaman fra 1992, og i instruktørstolen sidder selveste Martin Campbell.

Campbell stod bag den første Bond-film med Brosnan, nemlig GoldenEye fra 1995, og sjovt nok stod han også bag den første Bond-film med Daniel Craig, nemlig Casino Royale i 2006.

Derudover har Campbell den skønne actionfilm No Escape fra 1994 på sit CV; den, vi herhjemme i Danmark kender som Flugten fra Absolom

Det bør også nævnes, at Campbell i 1970’erne startede instruktørgerningen med flere sexkomedier, det var jo ganske meget oppe i tiden.

Campbell stod i 1998 bag den solide The Mask of Zorro, og i 2010 bag den fine actionthriller Edge of Darkness med Mel Gibson, og det er den sidstnævnte, som The Foreigner til at starte med minder mest om.

For her er vi nemlig i et dystert thrillerland, med opklaring, politiske rævekager, skurke og andet godt. Men så udvikler filmen sig til en mere rendyrket actionfilm, og det er en genre, som Campbell mestrer.

Chan/Quang er filmens pensionerede Bond-type, der tager kampen op mod den korrupte, tidligere IRA-mand, der spilles af en tidligere Bond-skuespiller. Smukt.

Men hvordan bliver Quang lanceret som actionmand? Jo, det går snart op for både politiet i London og for Liam, at Quang ikke er nogen almindelig restauratør, og filmens mest centrale scene er den, hvor Liam præsenteres for Quangs CV.

Der er skønt actionheltelir, som vi kender det fra de gode Rambo-dage. Ja, og da Quang senere skal rense et sår, bliver referencen ikke tydeligere, dog med den twist, at Quang jo ikke længere er en ung mand.

Mød actionhelten

Men tilbage til CV’et.

Liam får tilsendt en masse materiale om Quan. Vi ser billeder af en ung Chan i uniform og en ung Chan i bar overkrop. Vi læser, at Quan var “one of the most deadly fighters”, at han blev “promoted to platoon leader”, at han blev “decorated for incursion during TET”, at han “organized ambushes in Hai Lang Forest”.

Så Liam er oppe mod en, ja, tidligere supersoldat. En aldrende supersoldat, ja, men stadigvæk en supersoldat.
Her er vi ca. en time inde i filmen, og der mangler skønne 45 minutter! Ja, Liam forsøger at sende en ung supersoldat efter Quang, men de unge actiondrenge har ikke en chance mod de gamle. Herligt.

Udover at filmen er basalt spændende, så er den også spækket med flere fine actionsekvenser, og Chan viser, at han stadigvæk kan sit kram.

Det er en lille film, uden de store armbevægelser, hvilket også er skønt. Effektiv actionunderholding af den gamle skole, hverken mere eller mindre.

Mød en SPOILER

Den helt smukke hyldest til selvtægsthelten finder vi også i filmens udtoning. Den bliver jeg nødt til at nævne, da det er vigtigt for forståelsen af, hvordan selvtægtshelten har fået en renæssance.

Quang vender tilbage til restauranten, efter han har ryddet op blandt skurkene. Rent faktisk skal han jo i fængsel. En betjent ringer til sin overordnede og spørger, om de skal anholde ham.

Chefen svarer “No. I believe we owe this chap something. Keep back for now. Observe and report only.”

Ja, det har Quang gjort sig fortjent til. Altså at være hævet over loven som Nico, Dirty Harry, Rambo og alle de andre også er det.

Anmeldt i nr. 218 | 13/01/2024