Troels Bording
Ingen kommentarer

The Descent

The Descent
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Hulegyseren The Descent starter med langsom stemningsopbygning og eksploderer så i kompromisløs vold. En særdeles velfungerende gyserfilm.

The DescentDa Neil Marshall udsendte sin debutfilm, Dog Soldiers (2002), blev den af uransagelige årsager en succes. Selvom Marshall selv sagde, at han ikke ville instruere en fortsættelse (det er blevet overladt til en ny instruktør), så valgte han alligevel at blive i gysergenren med sin næste film.

Jeg skal nok ærligt erkende, at hvis jeg havde set Dog Soldiers først, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville have skænket The Descent megen opmærksomhed, for Dog Soldiers var noget af en lunken oplevelse, og så har jeg da heller ikke sagt for meget.

Heldigvis er The Descent alt det som Dog Soldiers forsøger at være. Den er sin forløber langt overlegen og uden omsvøb vil jeg nok vove den påstand, at det er årtiers bedste britiske gyser, muligvis den bedste siden The Wicker Man (1973).

All female cast
Sarah (Shauna Macdonald)

Sarah (Shauna Macdonald).

Hvor Dog Soldiers udelukkende havde et mandligt cast, så har The Descent udelukkende et kvindeligt, men lad det dog være sagt med det samme: Der er ingen bar hud med i filmen! Til gengæld er der masser af girlpower krydret med en del maskulinitet.

Hele gruppen samlet før nedstigningen begynder

Hele gruppen samlet før nedstigningen begynder.

Selvom hovedpersonerne udelukkende er kvinder, så er de meget lig hovedpersonerne fra Dog Soldiers idet de er adrenalinpumpende thrillseekers. Hovedpersonen er Sarah, og filmen begynder med at vise, hvordan hun og hendes veninder er ude og sejle whitewater rafting på en barsk flod et sted i Skotland.

Ved flodens udmunding venter hendes mand Paul og deres datter Jessie på kvinderne, men i bilen på vej hjem bemærker Sarah, hvordan hendes mand virker underlig distræt. Det resulterer da også i, at de torpederer en anden bil, hvorved Paul får en jernstang gennem hovedet. Sarah selv vågner senere op på en sygehus, kun for at konstatere at både Paul og Jessie døde i ulykken.

Fanget under jorden
Nedstigningen

Nedstigningen.

Et år senere har en af Sarahs veninder, Juno, arrangeret en ekspedition ned i et hulesystem i de amerikanske Appalachian Mountains i et forsøg på at få venindegruppen til at hænge sammen igen efter ulykken. Sarah vil selvfølgelig gerne med, men det er tydeligt, at hun stadig er traumatiseret af det forløbne års begivenheder.

Hun ville da også have haft det bedre ved at blive hjemme, for ekspeditionen viser sig at være en katastrofe. Først bliver deres vej tilbage spærret af en hulesamstyrtning, derefter går det op for kvinderne, at de befinder sig i et hidtil ukendt hulesystem. Mens de desperat fortsætter fremad finder de spor efter andre ekspeditioner samt nogle mystiske huletegn.

Hulerne bliver smallere og smallere

Hulerne bliver smallere og smallere.

Man kan ikke just beskylde The Descent for at være nyskabende. Til gengæld forstår Marshall at udnytte klichéerne til det yderste. Hvor Dog Soldiers nærmest kun bød på nonstop action, så bliver der her brugt meget mere tid på at opbygge en stemning, og det virker fantastisk godt. Det er virkelig neglebidende klaustrofobisk at se kvinderne smyge sig igennem den ene smalle og mørke hule efter den anden.

Stemningsopbygningen og kvindernes ene uheldige situation efter den anden er naturligvis klichéer, hentet fra andre gysere (Marshall selv siger at en af hans inspirations kilder var Deliverance (1972), hvilket kendere sikkert også hurtigt vil mærke), men det holder.

Endnu en kliché er hovedpersonen Sarahs traume. Det er bestemt heller ikke noget nyt for gysergenren, at hovedpersonen har et eller andet traume, der i løbet af filmen bliver manifesteret som en fysisk udfordring, der skal overkommes. I dette tilfælde består udfordringen af de Gollum-lignende Crawlers, der bor nede i hulerne.

Kompromisløst voldsorgie
En Crawler springer frem

En Crawler springer frem.

Som tidligere nævnt bruger Marshall lang tid på at opbygge en stemning, og vi skal faktisk næsten 50 minutter ind i filmen, før den første Crawler giver sig til kende. Men da de først dukker op, så sætter Marshall i den grad tempoet i vejret, og filmens sidste tre kvarter er næsten et langt blodsprøjtende, brutalt og fuldstændig kompromisløst voldsorgie.

Blod

Blod.

Kvinderne vælger jo naturligvis at tage kampen op mod bæsterne, og da de naturligvis ikke har nogen våben med, så må de ty til, hvad de kan finde, så kampene kommer til at bestå af knuste kranier, øjne der bliver prikket ud, åbne benbrud, et par gennemboringer samt mange andre saftige sekvenser, som nok skal mætte selv den mest sultne gorehound.

Kampene bliver faktisk så brutale, at kvinderne efterhånden begynder at opføre sig mere og mere som de uhyrer, de kæmper imod, og samtidig er der latente konflikter i den ellers så velsammenskruede venindekreds, der kommer til overfladen. Dette får konsekvenser, specielt for Sarah, der bloddryppende bliver forvandlet til et hårdpumpet maskulint monster.

Men forvandlingen har sin pris, for derefter er hun ude af stand til at bearbejde sit traume og det koster hende i sidste ende hendes menneskelighed. Filmens titel kommer derfor også til at rumme en dobbelt betydning, dels kvindernes nedstigning i jordens indre og dels Sarahs nedstigning i vanvid.

Fed gyser
Og hun tager kampen op

Og hun tager kampen op.

Det pseudopsykologiske sideplot til trods, er det dog filmens enkle præmis, der scorer point, nemlig den langsomme og klaustrofobiske stemningsopbygning samt de ulmende konflikter, der leder op til det første angreb fra bæsterne og den afsluttende hæsblæsende finale, som griber seeren om struben og ikke slipper sit tag, før rulleteksterne ruller over skærmen. Selvom den på ingen måde er nyskabende, så er The Descent et fremragende eksempel på, hvordan en fed gyser skal skrues sammen.

5 stjerner

Titel: The Descent
Instruktør: Neil Marshall
Manuskript: Neil Marshall
Cast: Shauna Macdonald (Sarah), Natalie Jackson Mendoza (Juno)
Producere: Christian Colson, Paul Smith
Foto: Sam McCurdy
Klip: Jon Harris
Musik: David Julyan
Spilletid: 95 minutter
Aspect ratio: anamorphic 2.35:1
Lyd: Dolby Digital
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, norsk, svensk, finsk
Produktionsland, år: England, 2005
Produktionsselskaber: Celador Films
Distributør (DVD): Svensk Filmselskab (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 10 | 13/08/2006

Stikord: Huler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *