The Burning Halo

Hvad stiller man op med en nyudgivelse, der repræsenterer en genre, som er så totalt outdated at det nærmer sig det pinlige, men alligevel leverer musik af høj kvalitet, der er stilsikker og prototypisk for sin genre, og hvor pladen emmer af musikernes sande kærlighed til den musik, de spiller?

Doom-metal

Præcist sådan et album har svenske Draconian udgivet. Enhver anmelders mareridt. For det nemmeste ville være at nedgøre denne plade, og på sarkastisk og hånlig vis gøre opmærksom på, at dette band repræsenterer de hensygnende rester af et for længst overstået kapitel, der hører hjemme på metalhistoriens mødding.

Intet ville dog være mere uretfærdigt, for Draconian er et band, der nok spiller musik, som de færreste vil gøre det i dag, men som er så uhyrligt ærlige omkring deres udtryk, og fortolker den genre, de bevæger sig i så mesterligt, at det betyder mindre, at musikken repræsenterer en genre, hvis storhedstid i dag er passé.

For at gøre en lang historie kort spiller Draconian vaskeægte doom-metal, som det lød fra mangt et værelse, som husede en utilpasset teenager omkring 1997. Doom-metal er i sig selv en genre, der også dengang i halvfemserne, da stilen havde sin storhedstid, skilte vandene.

Mange elskede denne melodiske og ekstremt tunge sammensmeltning af death-, black-, og goth-metal. Doom-metalgenrens flirten med elementer fra klassisk, keltisk og nordisk folkemusiktradition, tiltalte mange romantisk anlagte metalfans, der her øjnede en mulighed for at høre noget smuk og melodisk musik uden at gå på kompromis med det hårde og dystre metal-image.

Endnu flere elskede dog at hade genren, og anså den som alt for patetisk og selvhøjtidelig til, at man kunne gøre andet end at trække på skuldrene og grine lidt af det hele. I begyndelsen af det nye årtusinde ebbede genren dog ligeså stille ud på grund af manglende musikalsk fornyelse og for meget tomgang. Faktisk havde denne anmelder for længst afskrevet genren, som én der på ingen måde kunne tilføje metalmusikken noget nyt.

Irriterende godt

Lige indtil Draconian kom med dette udspil, der er så irriterende godt, at man ikke kan lade være med at fatte interesse for det. Ikke fordi Draconian leverer noget som helst nyt på The Burning Halo, snarere tværtimod. Vi har det hele: tunge guitar-riffs, kværnende trommer med dobbelt stortromme, melodiske klaver- og keyboardarrangementer samt to forsangere, der, i skikkelse af Anders Johanson og Lisa Johansson, leverer deres tekster henholdsvis som en slags voiceover og i et snerrende monstrøst growl og med en englesmuk stemme, der lægger en ekstra melankolsk og eftertænksom stemning over hele det musikalske univers. En slags skønheden og udyret.

Der er tale om musik, der er så genretro, at det nærmer sig det corny. Og corny ville det uden tvivl have været, hvis ikke det var fordi, at Draconians medlemmer for de flestes tilfælde er gamle rotter på den skandinaviske doom-scene, der virkelig kan deres kram.

Bandet i sig selv er dannet i 1994, og har hele tiden befundet sig på sidelinien i af den skandinaviske metalscene. Der er altså ikke tale om novicer her, men om folk der har været med hele vejen, og stædigt holder fast i den stil, de elsker og tror på, og hatten af for det.

Numrene er over en kam opbygget over komplekse strukturer med mange rytme- og temposkift, hvor halvakustiske mellemspil giver Lisa Johansson mulighed for for alvor at folde sin røst ud. Det eneste nummer, der adskiller sig lidt fra de øvrige, er pladens sidste, “Forever my Queen”, der er opbygget mere enkelt thrash-/death-agtigt, og også er lidt mere uptempo.

Saltvandsindsprøjtning

The Burning Halo er et flot og helstøbt album, der ene og alene på grund af bandmedlemmernes tydeligt hørbare engagement formår at give denne ellers uddøende genre en saltvandsindsprøjtning. Draconian foregøgler ikke at have opfundet nogen musikalske dybe tallerkner, men det er også ligegyldigt, for de forstår at skrive og fremføre nogle numre på så medrivende vis, at man får lyst til at lytte, selv om musikken lyder som noget man har hørt til hudløshed før.

The Burning Halo er venligst stillet til rådighed af Target Distribution.

Nummerliste:
1. She Dies
2. Through Infectious Waters (A Sickness Elegy)
3. The Dying
4. Serenade of Sorrow
5. The Morningstar
6. The Gothic Embrace
7. On Sunday They Will Kill The World
8. Forever My Queen

Anmeldt i nr. 12 | 13/10/2006