Michael Lillegaard Larsen
Ingen kommentarer

The Art of Marvel Vol. 1

The Art of Marvel Vol. 1
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

The Art of Marvel Vol. 1 viser et udpluk af de berømte tegneseriefigurer fra Marvel Comics fortolket af forskellige tegnere. Det er en fin bog, der sagtens kunne have været meget større, og man savner især de gamle mestre.

Superhelteforlaget Marvel Comics har gennem årtier været dominerende på det amerikanske marked med deres hav af superhelte som Spider-Man, Hulk, X-Men og mange andre. På filmfronten har Marvel med forlagets eget filmselskab også scoret en række kæmpehits og i år bl.a. opnået stor succes med The Avengers (2012). Uanset hvilket medie, Marvel arbejder med, så har
de for længst sikret sig en stor plads i popkulturens historie.

Kunstbogen The Art of Marvel Vol. 1 er på mange måder en fin hyldest til de kreative sjæle, der hver især har givet deres egen visuelle fortolkning af de kendte figurer.

Superhelterne og deres tegnere

Det er desværre ikke alle Marvel-superhelte, der er tegninger af i The Art of Marvel Vol. 1. Det er hovedsageligt de mest populære, der er fokus på, og det er Spider-Man, X-Men, Daredevil og Hulk.

I resten af bogen er der forskellige tegninger samlet i kapitalerne “Marvel Heroes” og “Marvel Knights”, og det er faktisk en skam, at bogen ikke er på flere sider end sølle 128. Man kunne fra Marvels side sagtens havde lavet en bog, der var tyk som selve Biblen – måske dyrt, men det havde været at foretrække.

Fans af legendariske tegnere som Steve Dikto og Jack Kirby bliver nok skuffet over indholdet af The Art of Marvel Vol. 1, for det er nutidens Marvel-tegnere, der dominerer. Det er folk som Axel Ross, Joe Quesada, Frank Quitely, Esad Ribic, Mark Bagley, Time Sale, Bill Sienkiewicz, Richard Corben, Jae Lee, Tim Bradstreet, J.G. Jones og J. Scott Campbell.

De er alle dygtige tegnere, der hver især har deres visuelle kendetegn, der gør dem til fan-favoritter. Men det havde nu ikke skadet at få nogle tegninger fra de klassiske Marvel-tegnere, der var medvirkende til, at superhelte-universet virkede så friskt dengang. I ind mellem er der kommentarer fra tegneseriefolk som Stan Lee, Grant Morrison, Mark Millar og Mark Waid.

For hardcore Marvel-fans af den nye årgang

Det er nok den nye årgang af hardcore Marvel-fans, der får mest ud af The Art of Marvel Vol. 1. De gamle fans vil helt klart savne tegninger af de gamle mestre. Bogens sideantal er lavt i mine øjne, men er man glad for Marvel Comics og flot tegneseriekunst, er The Art of Marvel Vol. 1 alligevel en fin bog at eje til trods for sine mangler.

4 stjerner

Titel: The Art of Marvel Vol. 1
Redaktører: Jeff Youngquist, Cory Sedlmeier & Jennifer Grunwald
Tegnere: Mark Bagley, Julie Bell, Tim Bradstreet, J. Scott Campbell, John Cassaday, Richard Corben, ChrisCross, Gabriele Dell’Otto, David Finch, Bryan Hitch, Greg Horn, Stuart Immonen, J. G. Jones, Joe Jusko, Dale Keown, Sam Kieth, Adam Kubert, Andy Kubert, Bob Larkin, Salvador Larroca, Jae Lee, Joseph Linsner, David Mack, Alex Maleev, Tom Marvelli, Josh Middleton, Rudolfo Migliari, Joe Quesada, Frank Quitely, Esad Ribic, Steve Rude, Tim Sale, Bill Sienkiewicz, Mark Texeira, Matt Wagner, Lee Weeks, Mike Wieringo
Forlag, år: Marvel Comics, 2003
Sideantal: 128 sider

Anmeldt i nr. 83 | 13/09/2012

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *