Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Tarzan Istanbul’da

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Tarzan Istanbul'da er en fornøjelig lille film, som jeg bestemt mener er et kig værd.

Tarzan Istanbul'daSelskabet Onar Films har gjort verden den tjeneste at udgive en masse tyrkiske filmperler på DVD. Vi har her på Planet Pulp tidligere anmeldt nogle stykker, og med Tarzan Istanbul’da siger vi velkommen til en herlig lille film. Den er fra 1952, og er en tyrkisk udgave af de Tarzan-film, som Johnny Weissmüller gjorde meget populære i 30’erne og 40’erne. Filmen er blottet for originalitet, men har alligevel sin egen helt specielle charme.

En tyrkisk opdagelsesrejsende, Tekin, er på safari i Afrika sammen med guiden Kundo. Her finder han et skelet og et gammelt brev. En dagbog ligger også ved skelettet.

Dagbogen beskriver, hvordan en anden tyrkisk opdagelsesrejsende var kommet i problemer. Nogle stammefolk var efter ham, hans kone og hans lille dreng – dagbogssekvensen fortælles gennem et flashback. Først se vi konen blive dræbt, og faderen sender sønnen af sted sammen med en stor dolk, hvorefter faderen bliver dræbt.

Skatten i Death Mountain
Et skelet findes.

Et skelet findes.

Brevet er forseglet, og der står et navn, Camil, og en adresse på en mand i Istanbul. Den pligtopfyldende Tekin tager tilbage til Istanbul for at aflevere brevet.

Det viser sig, at brevet indeholder et skattekort, og at den gode Camil i Istanbul er bror til skelettet fra Afrika. Tekin overtaler Camil til at starte en ekspedition til Afrika, hvor der ifølge kortet skulle være en skat placeret i Death Mountain.

Tekin og Camil får følgeskab af nogle andre eventyrere, som ejer nogle fly, og så går turen ellers til Afrika. Eventyrerne tæller bl.a. kvinden Netzla og manden Aziz. I Afrika finder Tekin en guide, den selv samme Kundo, men den gamle Camil taler over sig, og nævner ordet skat. Straks får guiden skumle planer, og han hyrer en flok forbrydere til at følge efter ham og de andre.

En halv time inde i filmen møder vi Tarzan for første gang, da han med sit klassiske brøl jager en gruppe indfødte væk, som ellers ville have dræbt Tekin og hans følge. De ser ikke Tarzan på det tidspunkt.

Me Tarzan, you Netzla
En fin måde at lave en flashbackscene på - den unge Tarzan.

En fin måde at lave en flashbackscene på – den unge Tarzan.

Kort efter ankommer gruppen til Death Mountain, hvor de finder en kiste fyldt med guld og diamanter – som sjovt nok bare står på en stensøjle. Gruppens negerslave bærer kisten ud i det fri. Vi er nu 50 minutter inde i filmen, og vi har kun set et kort glimt af Tarzan.

Gruppen slår lejr for at samle kræfter, og så får de besøg af selveste Tarzan, der redder Netzla fra en vild løve – i en kampscene, hvor det er tydeligt, at det er arkivbilleder af en løve, som er blandet sammen med billeder af Tarzan, der ligger og vrider rundt sammen med et tøjdyr.

Tyrkiske globetrottere.

Tyrkiske globetrottere.

Kort efter skal Netzla ud og svømme en tur, og Tarzan redder hende igen, denne gang fra en krokodille. Og heldigvis er Tarzan tyrker, så han kan godt tale med Netzla, selvom hans ordforråd er lidt rustent efter de mange år i junglen.

Vi får den klassiske scene, hvor den tyrkiske udgave af Jane siger “I am Netzla”, hvortil Tarzan slår sig selv på brystet og siger “Tarzan”. Tarzan tager Netzla op på skulderen, og fører hende væk, og det ser Aziz. Han alarmerer de andre, og hvad der videre sker, vil jeg ikke røbe her.

Ren kopi
Ja, ham kender vi.

Ja, ham kender vi.

Det er helt tydeligt, at den tyrkiske Tarzans brøl er en kopi af det brøl, som vi kender fra Johnny Weissmüller og hans Tarzan – ja, man er ikke et øjeblik i tvivl om, at de tyrkiske filmskabere blot har kopieret brølet fra de amerikanske film. Det samme gælder musikken, som er et lækkert opkog af forskellige musikstykker fra store Hollywoodfilm fra 40’erne.

Filmens instruktør Orhan Atadeniz, der også selv har skrevet manuskriptet, filmede Tarzan Istanbul’da på halvanden måned. De fleste scener er optaget i og omkring Belgradskoven, som ligger tæt på Istanbul. Dyrescenerne er en skøn blanding af optagelser fra et zoo i Izmir og optagelser, “lånt” fra de originale amerikanske Tarzan-film.

Filmen er et godt eksempel på den retning, som tyrkisk film kunne have taget. Den er forholdsvis seriøs, i modsætning til den retning, som tyrkisk film tog med de fjollede superheltefilm, som vi kender det fra Kilink soy ve öldür (1967), Kilink ucan adama karsi (1967) og 3 dev adam (1973). En sjov detalje er, at Orhan Atadeniz er storebror til Yilmaz Atadeniz, som har instrueret de to Kilink-film.

Fornøjelig lille film
Og aben kender vi vist også.

Og aben kender vi vist også.

Historien er enkel og effektiv og er en fin blanding af en spændingshistorie og en spændende naturskildring. Det er helt tydeligt, at skaberne har været meget fascineret af deres naturscener, som dengang tilbage i 1952 sikkert har gjort et stort indtryk på det tyrkiske biografpublikum.

Skuespillerne gør det som sådan meget godt, og den græsk/tyrkiske Tamer Balci er rent fysisk en ganske god kopi af Johnny Weissmüller. Her er det vigtigt at huske, at det hele er er en kopi, og filmen var da også banebryderen i tyrkisk films lancering af vestlige helte og fortællinger i tyrkiske klæder.

'Me Tarzan, you Jane' på tyrkisk.

‘Me Tarzan, you Jane’ på tyrkisk.

I Tarzan Istanbul’da har Tarzan naturligvis også en abe, som overraskende nok hedder Cheetah. I modsætning til den amerikanske Cheetah er den tyrkiske dog en underlig lille skabning, som mest af alt ligner en lille dreng i abekostume.

Det er en fornøjelig lille film, som jeg bestemt mener er at kig værd. Og så har den også en dejlig kitschværdi ved netop “bare” at være en amerikansk film på tyrkisk.

Tarzan Istanbul’da er venligst stillet til rådighed af Onar Films.

3 stjerner

Titel: Tarzan Istanbul’da
Andre titler: Tarzan in Istanbul
Instruktør: Orhan Atadeniz
Manuskript: Orhan Atadeniz
Cast: Tamer Balci (Tarzan)
Producere: Sabahattin Tulgar
Foto: Sabahattin Tulgar
Klip: Ikke opgivet
Musik: Ikke opgivet
Spilletid: 91 minutter
Aspect ratio: Full frame
Lyd: Dolby Stereo
Sprog: Tyrkisk
Undertekster: Græsk, engelsk
Produktionsland, år: Tyrkiet, 1952
Produktionsselskaber: Milli Film
Distributør (DVD): Onar Films
Udgave/region: 0

Anmeldt i nr. 26 | 13/12/2007

Stikord: Afrika, Rip-off, Turkish Cinema

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *