Martin Schjönning
2 kommentarer

Syzygy

Syzygy
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

En lille gruppe på tre forskere er det eneste der afholder Los Angeles’ befolkning fra at gå i panik. Naturligvis er der meget få, der lytter til dem. Generelt er der meget få overraskelser i Frederik Pohls proto-klimathriller med den mystiske titel Syzygy.

SyzygyJeg må hellere indlede med at advare om nogle grove spoilers fra starten af. Som med andre anmeldelser, der hælder i en negativ retning, er det svært at argumentere for den lumpne karakter, uden at afsløre de dårlige dele af bogen i detaljer.

Handlingen i Syzygy er relativt ligetil. En videnskabsmand med en vis populær gennemslagskraft, men et tvivlsomt rygte blandt sine kolleger, har udgivet en bog med titlen “The Jupiter Effect”.

I den forudsiger han, at en planetkonjunktion, den såkaldte Syzygy, vil aktivere Jordens jordskælvszoner – altså en tektonisk dommedagsprofeti. Bogen får en smule omtale, og flere forskellige grupper begynder at tage advarslen alvorligt.

Antagonisten i Syzygy er noget så lidt sindsoprivende som en ejendomsmægler med mindreværdskomplekser, Danny Deere, der, med koldsindigt lidt respekt for folks økonomiske såvel som fysiske ve og vel, beslutter sig for at puste panikkens gløder til en ildstorm.

Hans plan er en slags discountversion af Lex Luthors absurde idé om at sænke Californien i havet i den første Superman (1978). Deere kan dog godt nøjes med at få en skovl under boligmarkedet, når panikken rammer og priserne falder.

Det er meget tæt på, at man savner Luthors megalomane armbevægelser og livsforagtende skødesløshed, for det er altså ikke meget spræl at bygge en hel roman på!

Hvor blev handlingen af?

Frederik Pohl (1919-2013), her på et foto fra 1987.

Frederik Pohl (1919-2013), her på et foto fra 1987.

Deere hyrer nogle professionelle aktivister (fordi ‘Murica!), der på nul komma dut får stablet en veritabel apokalyptisk kult på benene, som med sort maling i ansigterne får sat en skræk i livet på alt og alle.

De lokale politikere er selvfølgelig ikke sene til at springe med på vognen, for der er stemmer i frygt, hvilket jo heller ikke ligefrem er nogen overvældende nyhed.

En enkelt af disse populistiske snyltere er dog samvittighedsfuld nok til at sætte et forskningsteam til at verificere de halvgale påstande i “The Jupiter Effect”.

Denne komplet arbejdsoverrumplede trio er Syzygys helte, og en af dem, Sovjet-emigranten og geologen Tib Sonderman, er den morsomste af de personer, man oplever historien igennem. Han har en nærmest nihilistisk tilgang til livet, og det er et nogenlunde unikt træk hos en helt.

Det er dog ikke de skabelonskårne karakterer eller skurkens noget moderate onde masterplan, der er Syzygys største problem – og her kommer spoilerne: Der sker simpelthen nærmest ingenting plotmæssigt.

Historien snegler sig af sted, uden nogle store eller opsigtsvækkende udsving – udover at misantropen Tib scorer sin lækre kollega Rainy i et akavet romantisk subplot.

Kulten består af lade tumper, Deere virker ikke til på nogen måde at have en backup-plan, og selv en mafioso med dårlig tøjsmag kan ikke rive op i handlingen. Først til allersidst dukker der en smule action op, men det kan ikke engang betragtes som et halvhjertet forsøg fra Pohls side, på at ruske læseren lidt.

De heltemodige og totalt overhørte forskere får ikke engang lov til at vinde over Deere – den ære går til Moder Natur.

Kunstigt drama

Det er brandærgerligt at dette pionerværk indenfor postmoderne økokritik ikke er mere spændende. Der mangler i lammende grad dramatik, og den smule, der er, kommer i et kunstigt format, der synes at være klistret ind for at føje til den tynde paperbacks fylde.

Efter hvert kapitel følger et kort afsnit i kursiv, hvor Pohl parafraserer og filosoferer over diverse tektoniske, astronomiske og klimatologiske fænomener. Disse afsnit ender som regel med en “dam-dam-dam”-tone, og mange af dem er decideret uhyggelige.

De må selvfølgelig have virket endnu mere skræmmende i 1980’erne, da bogen udkom, for en del af dem er senere blevet dementeret. Det skal naturligvis ikke ligge bogen til last.

Det skal den manglende historie, det mimrende persongalleri og et grundlæggende set uinspireret sprog dog.

2 stjerner

Titel: Syzygy
Forfatter: Frederik Pohl
Forlag: Bantam Books
Udgivelsesår: 1982
Format: Paperback
Sideantal: 248 sider

Anmeldt i nr. 150 | 13/04/2018

Stikord: Kulte

2 kommentarer til Syzygy

  1. Henning 13. april 2018 at

    Frederik Pohl skrev en helvedes bunke noveller og romaner, og samarbejdede med andre forfattere, og var redaktør og agent og var med til at skabe sciencefiction-miljøet i ’50’erne, ’60’erne og til dels ’70’erne.
    Og det er da fuldstændigt rigtigt, at hans produktion er af svingende kvalitet. Men da bliver det også dobbelt-op ærgerligt, dersom netop “Syzygy” – som virkelig ikke er særlig god – kommer til at afskrække læsere fra et yderligere bekendtskab med Pohls forfatterskab. Jeg vil derfor tillade mig, umiddelbart, at foreslå tre andre romaner, der lissom har mere saft og sammenhængskraft: “Man Plus”, “Gateway” og “Starburst” – og er man nostalgisk (og det syns jeg man skal være), hvorfor så ikke “Rummets Kræmmere”, skrevet sammen med Cyril Kornbluth (“Merchants Of Space” – hvis det skal være med den på!)
    Alt dette blot for, at Frederik Pohl ikke skal ryge ned i kloakken pga en anmeldelse af Syzygy – som jeg iøvrigt helt kan tilslutte mig. Enig. Ramt på kornet. Top-dollar. Pohl ramt i et meget svagt øjeblik.

    hilsen Henning

  2. Schjönning 13. april 2018 at

    Hej :) Tak for kommentaren. Jeg har læst op på forfatteren Pohl – og han hører til blandt de mest roste og mest forkætrede. Det er vist prisen for at være så uendeligt produktiv. Så er der nødt til at være nogle fejlskud her og der.

    Jeg anmeldte en anden Pohl-bog, A Plague off Pythons, tilbage i 2016. Den var jeg heller ikke videre imponeret af, om end ideen var en del mere original end Syzygy. Du kan læse den her: http://www.planetpulp.dk/a-plague-of-pythons/

    Jeg vil tage din kommentar til efterretning og prøve at skaffe nogle af de titler du foreslår. Min plan har aldrig været at nedtale Pohl – jeg behandler hvert værk for sig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>