Strontium Dog: Search/Destroy Agency Files 01

11 minutters læsetid
Strontium Dog: Search/Destroy Agency Files 01

Endnu en af 2000 AD‘s superklassikere er nu kommet som stort, fedt opsamlingsalbum. Strontium Dog er bubblegum-action med intergalaktiske dusørjægere, der jager undslupne forbrydere tværs gennem verdensrummet, fyldt med mutanter, rumvæsner og endog også rejser i tid. Alt sammen med 2000 AD‘s kendetegn i form af en ultrakompakt pulpfortællestil og sort ironisk humor.

“Rigtige” mutanter

Seriens hovedperson Johnny Alpha, Strontium Dog'en over dem alle.
Seriens hovedperson Johnny Alpha, Strontium Dog’en over dem alle.

Seriens hovedperson hedder Johnny Alpha, og sammen med sin partner, vikingen (jep!) Wulf Sternhammer, er de Strontium Dogs. “Strontium Dog” er i det 22. århundrede et skældsord for agenter for Search/Destroy Agency, hvilket i realiteten vil sige intergalaktiske dusørjægere med licens til at dræbe, hvem de nu end har en kontrakt på. Det er kun mutanter, der kan bliver Strontium Dogs; faktisk er det det eneste job, som mutanter kan få overhovedet.

Når der i Strontium Dog tales om mutanter, så er der ikke tale om X-Men-style-mutanter, der for det meste ser helt normale ud, men dog er udstyret med diverse utrolige kræfter. Nej, mutanterne i Strontium Dog er som oftest rigtige freaks med helt groteske mutationer og deformiteter.

Eksempelvis hvor hovedet er groet ned i torsoen, krabbeklør i stedet for hænder, to hoveder, fuglenæb som mund og næse eller svampehatte-agtige gevækster og knopper over hele kroppen. Folk, der kender til det ældre Games Workshops gengivelse af mutanter, vil nok kunne se, hvor spilfirmaet har indsamlet sin inspiration.

Freaks og weirdos

Johnny bruger en af sine tids-gadgets til midlertidigt at bringe en mand tilbage fra de døde.
Johnny bruger en af sine tids-gadgets til midlertidigt at bringe en mand tilbage fra de døde.

Grunden til disse mutanters opståen er som følger: I midten af det 21. århundrede var der en altomfattende atomar krig på Jorden, men det er dog lykkedes menneskeheden at overleve. Dog er der på grund af atomkrigen en stor mængde radioaktivt nedfald af Strontium 90-typen, der er årsag til, at mange af de overlevende til deres skræk begynder at føde børn med mutationer.

Det bliver bestemt ikke set på som noget positivt, men som en naturstridig og beskidt fejl. Kort sagt er mutanter i Strontium Dog freaks og weirdos, frygtet og hadet på grund af deres fysiske udseende.

I den forstand er seriens hovedperson, Johnny Alpha, sluppet mere heldigt. Hans eneste synlige mutation er hans hvide, lysende øjne, som gør ham i stand til at “se” ting, som normale ikke kan se. Han kan både se gennem fysiske ting, så som vægge, med et røntgen-agtigt syn, og samtidig kan han også se gennem menneskers sjæl og eksempelvis se, om de lyver eller få dem til at afsløre ting, de holder hemmeligt.

Alt i alt meget nyttige evner som dusørjæger. Dertil kommer, at Strontium Dogs generelt er udstyret med alskens højteknologisk udstyr. Hvilket er nødvendigt, da de som oftest er helt afhængige af deres egne evner til at klare ærterne. Det er nemlig de færreste, der har lyst at så meget som løfte en finger for at hjælpe en Strontium Dog.

Gadgets, vikinger og Gronks

Wulf Sternhammer går til den med sin Happystick (hans hammer).
Wulf Sternhammer går til den med sin Happystick (hans hammer).

Johnny Alpha har blandt andet i sit udstyrsbælte en “Short-range teleporter” samt flere forskellige typer tidsændringsudstyr (i det 22. århundrede har man fundet ud af at rejse i tiden), der gør, at han blandt andet kan tale med nyligt afdøde eller forskubbe et lille område på et par meter kortvarigt i tid. Det er noget, han udnytter på forskellig fantasifuld vis til at ordne sine modstandere med.

Endelig er der en “Beam Polarizer”, der kan få skud rettet mod denne til at fare tilbage i den retning, de kom fra. Derudover har Johnny Alpha også mere ordinært udstyr, som sin pistol, en “Westinghouse variable-cartridge blaster”, der kan skyde med flere forskellige typer ammunition, alt efter hvad Johnny indstiller den til – lidt ligesom Judge Dredds Lawgiver-pistol – og et sæt “Electronux”; en form for elektroniske knojern, der giver 20.000 volt stød.

Johnny Alpha forlader sig dog ikke kun på sine gadgets. Han er naturligvis særdeles kamptrænet og snarrådig og har desuden flere følgesvende. Først og fremmest den allerede nævnte viking Wulf Sternhammer, som Johnny Alpha mødte og sluttede et livsvarigt venskab med under en tidsrejsemission tilbage til 800-tallets Nordeuropa. Wulf er en stor skægget mand, der taler med en underlig halvtysk accent og i bedste barbarstil er hans favoritvåben hans “happystick”, hvilket er en stor krigshammer.

De ledsages af det mindre krigeriske rumvæsen “The Gronk”. The Gronk stammer fra planeten Blas og er en lille, pelset, storøjet, langsnudet og fire-armet skabning, der lever af at spise metal. Gronks (det hedder hele racen) er meget angste væsner, der ikke tåler stor ophidselse. Derfor er The Gronk ikke til meget støtte i kamp for Johnny Alpha og Wulf, men til gengæld er den en fremragende læge, der flere gange er i stand til at redde Johnny, Wulf og andre tilskadekomne tilbage fra dødens rand.

Science fiction-western

Endnu en af galaksen bizarre ødemarker, hvor man bestemt ikke kan lide Strontium Dogs.
Endnu en af galaksen bizarre ødemarker, hvor man bestemt ikke kan lide Strontium Dogs.

Som man sikkert kan regne ud, tager de fleste Strontium Dog-historier afsæt i, at Johnny Alpha og co. har en kontrakt på én eller flere forbrydere, der som oftest befinder sig på en planet i et afsidesliggende solsystem. Det går selvfølgelig aldrig stille af sig, fordi der altid dukker den ene eller den anden uventede forhindring op.

Temaet med at Strontium Dogs og mutanter generelt er uretfærdigt udstødte i forhold til andre vender regelmæssigt tilbage. Der er også en hel del wild west-/cowboy-inspiration i Strontium Dog; både i universet og i historierne. Johnny Alpha og Wulf er som sagt dusørjægere, hvilket trods alt er et klassisk western-erhverv. Dem, de jagter, skjuler sig ofte steder, hvor civilbefolkningen rotter sig sammen mod fremmede, specielt Strontium Dogs, der typisk er de fremmede, som kommer til byen.

Det er ofte planeter, der er støvede, øde og beskidte, og selve Johnny Alphas outfit, med en stor pistol, der hænger løst ned langs den ene side, og en hjelm (tænk hat), der næsten dækker øjnene, har også sine cowboy-elementer, bare tilsat sci-fi. Denne western/sci-fi er bevidst i en sådan grad, at “Strontium Dog” på selve coveret til Search/Destroy Agency Files 01-albummet er skrevet med en klassisk western-skrifttype. Udsvævende, men samtidig beskidt rum-science fiction og western, er to genrer der går godt i spænd, men Strontium Dog har også andre elementer.

Dusørjægere i tid og rum

Johnny bruger atter en af sine smarte tids-gadgets.
Johnny bruger atter en af sine smarte tids-gadgets.

I serien rejser hovedpersonerne for det meste til en ny planet eller et fremmed solsystem ved historiens begyndelse, nogle gange endog til andre perioder, tider eller dimensioner. Ud over at dette giver rig mulighed for forfatteren til bare at slå sig løs, så skaber det også et fokus i serien på det nye og fremmedartede.

På en del områder minder Strontium Dog faktisk om Linda og Valentin-serien. I begge rejser hovedpersonerne i både tid og rum, gerne til ret anderledes, bizarre steder, og som oftest med helt specifikke opgaver. Men ikke nok med det; der er også noget halvfjerdseragtig, udsyret, vildt og europæisk over begge serier, der gør, at de på nogle områder minder om hinanden.

Naturligvis er fortællestrukturen i Strontium Dogs historier skåret efter, at de er lavet til 2000 AD-bladet. Der er et anslag med efterfølgende etablering, et twist i plottet og så et klimaks indenfor 4-5 sider, også hvis det er en fortælling, der strækker sig over 10-20 sider, for naturligvis ville den oprindeligt være opbrudt i segmenter af 4-5 sider, som passer til føljetonformatet i 2000 AD-bladet.

Dette er på én gang historiernes styrke og deres svaghed, for fortællemæssigt er de knaldhårde. Der sker noget med handlingen i hvert eneste billede (det kunne de fleste af mangafolkene og nogle af dem fra Dark Horse lære noget af), men samtidig er det meget det samme, der sker i hvert “afsnit”. Johnny Alpha og Wulf gør ofte de samme ting, specielt når de skal ordne de mere ordinære modstandere, og der er selvfølgelig rekapitulationer af handlingen for hver femte side – rekapitulationer som for øvrigt er beundringsværdig tighte, ikke et ord for meget eller for lidt.

De korte er de bedste

Blandt Johnny Alphas specielle mutantevner er, at han kan se ind i folks sin og afgøre, om de lyver.
Blandt Johnny Alphas specielle mutantevner er, at han kan se ind i folks sin og afgøre, om de lyver.

Strontium Dog væver altså ikke i samme grad længere historier, der gradvist bygges op, som sine europæiske modparter. Dette betyder dog ikke, at der ikke er længere historier i dette album, for det er der. Der er for eksempel The Galaxy Killers, hvor Wulf og Johnny Alpha indblandes i en intergalaktisk rumkrig mellem stridende racer.

Eller den længste af alle historierne i albummet, Journey to Hell, hvor Johnny og Wulf i løbet af en dusørjagt bliver transporteret til en alternativ dimension, der er modeleret over Helvede i fire stadier, som Johnny, Wulf og deres fange må kæmpe sig igennem og til sidst stå ansigt i til ansigt med Satan for at gøre sig håb om at vende hjem.

I lignende stil får Johnny og Wulf også til opgave at rejse tilbage i tiden og fange Hitler i den længere historie The Schicklgruber Grab. Dog er der en del andre Strontium Dog-dusørjægere der også godt kunne tænke sig at inkassere den store pris, der er på Førerens hoved i det 22. århundrede, og de giver flere problemer, end nazisterne gør.

Personligt foretrækker jeg de kortere historier som The Brain, Planet of the Dead og No Cure for Kansyr samt den mere skæve Mutie’s Luck, der er lige på-og-hårdt fortalte historier om livet som intergalaktisk dusørjæger. Korte og simple, pulpstil i tegneserieform, med de obligatoriske 2000 AD-twists.

Starlord og 2000 AD

Johnny duellerer med en anden, konkurrerende dusørjæger, med klassisk western-look.
Johnny duellerer med en anden, konkurrerende dusørjæger, med klassisk western-look.

Strontium Dog er, sammen med Judge Dredd, en af de ældste serier i 2000 AD-bladet, og ligesom Dredd er Strontium Dog/Johnny Alpha én af de klassiske 2000 AD-figurer. Faktisk startede Strontium Dog ikke i 2000 AD, men i det samtidige blad Starlord.

Starlord begyndte at udkomme i 1978, dvs. lidt under et år efter det første 2000 AD udkom. Både Starlord og 2000 AD blev udgivet af bladkoncernen ICP, og det var mening, at de skulle fungere som søstermagasiner i et forsøg på at få mest muligt ud af senhalvfjerdsernes science fiction-boom. En tendens der naturligvis var blevet forstærket af Star Wars (1977), Alien (1979) og deslige. Strukturen og designet var mere eller mindre det samme i begge blade. Begge udkom en gang om ugen, og besætningen var også den samme.

Præcis som i 2000 AD var stort set alle historierne skrev af Pat Mills, John Wagner og Alan Grant. Og tegnerne Carlos Ezquerra, Kevin O’Neill og Dave Gibbons var også fast inventar på begge blade. Starlord eksisterede dog kun i et halvt år, hvorefter det blev “opslugt” eller lagt sammen med 2000 AD.

De mest vellykkede af serierne fra Starlord forsatte deres liv i 2000 AD, heriblandt Strontium Dog, men også Pat Mills’ Ro-Busters og den stadigt kørende ABC Warriors. De tidligste historier i Search/Destroy Agency Files 01 er altså strengt taget ikke fra 2000 AD-bladet, men fra Starlord, uden at det gør den store forskel.

Carlos Ezquerra i topform

Endnu engang bruger Johnny Alpha en af sine tids-gadgets til at eliminere modstandere.
Endnu engang bruger Johnny Alpha en af sine tids-gadgets til at eliminere modstandere.

Ligesom Judge Dredd blev Strontium Dog skabt af tegneren Carlos Ezquerra og forfatteren John Wagner. Det er da også Ezquerra og Wagner, der stod for de fleste af historierne i Agency Files 01. John Wagners faste samarbejdspartner i halvfjerdserne og frem til midten af firserne, Alan Grant, har dog også skrevet en del af historierne i albummets sidste del.

Carlos Ezquerra står for langt den overvejende del af tegningerne i albummet, hvilket er imponerende alene i kraft af albummets 336 sider, der strækker sig over en udgivelsesperiode på ca. 2½ år (fra midten af 1978 til slutningen af januar 1981). Men her skal man tænke på, at Carlos Ezquerras SAMTIDIG også tegnede Judge Dredd og andre serier for 2000 AD-bladet. Jo, de kunne åbenbart virkelig få noget fra hånden dengang – men lønningerne skulle heller ikke have været så store på det tidspunkt, så det var de nok nødt til.

Dertil kommer, at de første historier i dette album indeholder nogle af de bedste illustrationer fra Carlos Ezquerras hånd, jeg har set overhovedet, og jeg har trods alt set en del af hans værker. Det lader til, at Ezquerra virkelig har lagt sig i selen for at få denne serie til at blive til noget og for alvor givet den et læs kul. Albummet er det hele værd alene på grund af disse illustrationer, for jeg har aldrig set Ezquerras lave noget, der er på højde med dette, og dermed siger jeg ikke, at han ellers er en dårlig eller kedelig tegner.

Strontium Dog er da også i endnu højere grad end Dredd kendetegnet af Ezquerras stil. For hvor der ved Dredd måske er flere forskellige meninger om, hvilken tegner, der betegner Dredds glansperiode – om det nu er Brian Bolland, Ron Smith, Mike McMahon eller Carlos Ezquerra – så er det altid Ezquerras udgave, der dukker op for 2000 AD-nørders indre blik, når man snakker om Strontium Dog.

De tre andre tegnere er Ian Gibson, der har tegnet tre sider, Brendan McCarthy, der har tegnet én side samt en mindre historie fra et specialhæfte, og Keith Page, der har tegnet en kort historie, også oprindeligt fra et specialhæfte. Så det skulle være tydeligt for enhver, at det er Carlos Ezquerra, der dominerer totalt. Dette er hans serie, hans vision, hans univers. Og som sagt så excellerer Carlos Ezquerra stilmæssigt i dette albums tre første historier, Max Quirxx, Papa Por-ka og No Cure for Kansyr, så finder man hans stil bare lidt charmerende eller nostalgisk, bør man tjekke disse ud.

Hele albummet værd

Atter en støvet ørkenplanet. Dem er der mange af i 'Strontium Dog', men det hører jo til western-genren.
Atter en støvet ørkenplanet. Dem er der mange af i ‘Strontium Dog’, men det hører jo til western-genren.

I modsætning til Complete Case Files-albummene med Judge Dredd, så samler denne første Strontium Dog-opsamling en del materiale, der ikke tidligere har været genoptrykt. Dette gælder både noget af Wagner-Ezquerra-materialet og nogle af de kortere historier, men i særdeleshed der, hvor andre tegnere end Ezquerra kommer ind over.

Disse historier stammer hovedsageligt fra nogle Starlord-årshæfter. 2000 AD blev ved med at bruge navnet Starlord til disse udgivelser, selv om selve bladet var blevet nedlagt. Der er heller ingen forfatter krediteret for disse historier, og det med god grund, for det er ikke de bedste Strontium Dog-historier i albummet. Der er altså en grund til, at de ikke er blevet genoptrykt før, men som altid er det jo alligevel bare cool at have “det hele” fra en periode i ét stort album.

For til en pris per side, der ligger langt under det, vi efterhånden er vant til, kan man ikke kimse af, at der er et par dårlige historier med i Search/Destroy Agency Files 01, og langt de fleste af Wagner-Ezquerra-historierne er fremragende og legendariske blandt 2000 AD-fans, så de er bestemt hele albummet værd.

Strontium Dog: Search/Destroy Agency Files 01 er venligst stillet til rådighed af Rebellion.

5 stjerner
Titel: Strontium Dog: Search/Destroy Agency Files 01
Forfattere: John Wagner & Alan Grant
Tegnere: Carlos Ezquerra, Ian Gibson, Brendan McCarthy & Keith Page
Forlag, år: Rebellion, 2007
Albumlængde: 336 sider
hvid
Albummet indeholder materiale, der første gang blev trykt i Starlord 1-10, 15-19, 21-22, Starlord Summer Special, Starlord Annual 1980-1982, og 2000 AD progs. 86-94, 104-118, 178-197 (1978-1982).

Anmeldt i nr. 22 | 13/08/2007

Stikord: 2000 AD, Andre Dimensioner, Rummet, Tidsrejser

Claus Jacobsen: Redaktør, medstifter af Planet Pulp. Født i det gyldne år 1977, hvor den første Star Wars-film såvel som Sex Pistols’ Never Mind the Bollocks udkom og Elvis døde. Jeg er da heller ikke i stand til at huske tilbage til et tidspunkt i mit liv, hvor jeg ikke har været voldsomt og overdrevet besat af Star Wars (og sådan startede nørderiet; Phantom Menace har selvfølgelig lagt en dæmper på det kærlighedsforhold). Vokset op i Kliplev, en lille landsby [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.