Da folkene bag Star Trek gearede op til at lave Star Trek II: The Wrath of Khan (1982) skulle Leonard Nimoy efter sigende have været tæt på at sige nej tak til at gentage sin rolle som Spock. Det var angiveligt kun fordi, producenterne lovede ham en fin dødsscene, at Nimoy valgte at medvirke i filmen.
Nimoy fik dog kolde fødder over at have aflivet sit livs rolle, og fortsættelsen kom da også til at handle om Spocks tilbagekomst. Godt nok er det ikke meget screen time, den koldblodige vulcaner får i treeren, men til gengæld fik Nimoy lov til at stå bag kameraet.
I sin egenskab af instruktør ville Nimoy vistnok gerne have haft sin kammerat Leonard Rosenman til at levere musikken, men producenterne argumenterede – med rette – for, at The Search for Spock hang så nøje sammen med The Wrath of Khan, at James Horner også i denne omgang burde stå for musikken.
Nimoy fik lejlighed til at hyre Rosenman til den efterfølgende film, og det kom der ikke meget godt ud af, hvilket man kan læse nærmere om i anmeldelsen af musikken til Star Trek IV: The Voyage Home (1986).
Et mere modent score
James Horner leverede et pragteksemplar af et score til The Wrath of Khan, og The Search for Spock er tæt på at være lige så godt. Når det ikke er helt så formidabelt, skyldes det, at The Search for Spock på sin vis er et lidt mere modent score – hvis man tør bruge det udtryk om en så kulørt affære som et Star Trek-score.
Hvor musikken til The Wrath of Khan i meget høj grad stod i Kirks tegn, formidlet gennem det heroiske her-kommer-jeg tema for Kirk, så glimrer Kirk-temaet ved sit fravær i store dele af The Search for Spock, selv om det anvendes stedvist.
I stedet er det det mere afdæmpede, noble tema for Enterprise (også fra The Wrath of Khan), der dominerer. Det er bestemt ingen dårlig ting, men det gør scoret lidt mere afdæmpet end sin forgænger og berøver det dermed en del af den eksplosive underholdningsværdi, der gør The Wrath of Khan-musikken så fremragende.
Symfoniorkester og specialinstrumenter
Som sin forgænger er scoret til The Search for Spock overvejende symfonisk, men med supplement af synthesizer, Blaster Beam-instrumentet (der også blev anvendt på de to foregående scores) og en række specialinstrumenter, der bl.a. (men ikke udelukkende) finder anvendelse i signaturmusikken for klingonerne og vulcanerne.
Klingon-musikken byder bl.a. på diverse blæseinstrumenter, der ikke normalt høres i symfoniorkestret, heriblandt alpehorn og tibetanske horn, foruden en række slagtøjsinstrumenter. Og vulcaner-musikken fremføres bl.a. med brug af vibrafoner, ocarina og synth.
Anvendelsen af specialinstrumenterne er med til at gøre de to kulturer musikalsk distinkte, men Horner indlejrer dem dygtigt i symfoniorkestrets lyd, så de aldrig føles som fremmedlegemer.
Temaerne
Tematisk byder The Search for Spock på repriser af hovedtemaet fra The Wrath of Khan, men altså domineret af temaets B-tema (Enterprise-temaet), mens A-temaet (Kirks tema) kun dukker op fra tid til anden.
Derudover hører vi naturligvis også Spocks tema igen. Som det gjaldt for The Wrath of Khan, er Goldsmiths hovedtema fra scoret til Star Trek: The Motion Picture (1979) helt fraværende, og det er fanfaren fra Alexander Courages oprindelige tv-tema, der binder scoret sammen med hele universet.
Som noget unikt i Star Trek-filmenes musik helt frem til Michael Giacchinos score til Star Trek (2009), bruger Horner faktisk lidt mere af Courages tv-tema. Det sker dog først i “End Titles” (nr. 15), og det er kun temaets første del. Men det er alligevel bemærkelsesværdigt, for helt frem til Giacchinos score, der i end credits-musikken gør udstrakt brug af det gamle tv-tema, er det ellers kun den indledende fanfare, der har været brugt i Trek-filmenes musik.
Foruden de kendte temaer fra den foregående film, byder The Search for Spock naturligvis også på nogle nye temaer og motiver. Væsentligst er det brutale Klingon-tema, der dukker op for første gang i “Klingons” (nr. 2), med masser af percussion og supplement af tibetansk horn.
Derudover er der temaet, eller nærmere motivet, for vulcanerne; et helt enkelt motiv på fire toner, der føles som en organisk fortsættelse af selve Spock-temaet. Det høres første gang i “Spock’s Cabin” (nr. 3). I øvrigt er vulcaner-musikken nærmere udskilt ved sin orkestrering og tekstur, bl.a. præget af bløde percussionlyde som i “The Katra Ritual” (nr. 14).
Top-notch actionmusik
Men temaerne er jo bare en del af musikken, der generelt er af afsindig høj kvalitet – akkurat som sin forgænger. Action- og suspensemusikken er endnu engang forrygende! Her kan peges på “Klingons” (nr. 2), “Grissom Destroyed” (nr. 7), “Bird of Prey Decloaks” (nr. 10) og “A Fighting Chance to Live” (nr. 11). Det er alle top-notch actioncues, hvoraf flere – ikke overraskende – har Klingon-temaet som tilbagevendende element.
I action/adventure-genren er scorets centrale cue helt sikkert det over otte minutter lange “Stealing the Enterprise” (nr. 6), der er helt igennem forrygende og bl.a. bruger Kirks tema ganske meget. Det byder både på action, suspense og letbenet eventyrstemning og er bare helt generelt et smukt eksempel på én af Horners talenter: At fortælle en musikalsk historie igennem et langt cue med en klart defineret begyndelse, midte og slutning.
Horner- og filmmusikfans vil i øvrigt her høre blåtrykket for dele af Titanic-scoret (1997), nemlig i den udstrakte brug af cimbalom, som Horner både her og på Titanic-scoret bruger til at skabe en energisk fornemmelse af fremdrift.
Foruden action- og suspensemusikken, der er de to dominerende genrer på scoret, er der også en del cues, der formidler en mystisk, spirituel stemning. Det er de cues, der er associeret med Genesis-planeten og den vulcanske mystik – f.eks. “Sunset on Genesis” (nr. 8), “Spock Endures Pon Farr” (nr. 9) og den tidligere omtalte “The Katra Ritual” (nr. 14). Det er fin filmmusik, men i sammenligning med den effektive actionmusik måske noget mindre interessant.
Køb det!
Alt i alt er det svært at finde noget reelt at kritisere ved The Search for Spock. Når jeg ikke er helt oppe at ringe over det, skyldes det som sagt nok musikkens lidt mere seriøse og tilbageholdne modus.
Det passer perfekt til filmens tematik, og ret beset er The Search for Spock måske et mere helstøbt score end sin forgænger. Disse kvaliteter opvejer bare ikke helt det (lille) fald i den umiddelbare underholdningsværdi, ligesom det også må siges, at actionmusikken på The Wrath of Khan bare lige er dén tand bedre.
Det skal dog ikke få nogen til at stille spørgsmålstegn ved, om The Search for Spock er værd at investere i – for det er det! Denne udgivelse fra Film Score Monthly repræsenterer hele scoret på den første skive (inklusive ti minutter source-musik, der dog ikke kan siges meget godt om; det er faktisk ækelt) og på den anden skive får man tilmed det oprindelige album.
Der er dermed tale om endnu én af FSM’s generøse udgivelser – det helt i øvrigt suppleret af glimrende liner notes (som også forgængeren). I kombinationen med musikkens høje kvalitet er der kun ét at sige: Køb det! Men først efter, du har købt scoret fra The Wrath of Khan.
Nummerliste:
CD 1 – The Complete Original Film Score:
1. Prologue and Main Title (6:31)
2. Klingons (5:59)
3. Spock’s Cabin (1:41)
4. The Klingon’s Plan (1:03)
5. The Mind-Meld (2:32)
6. Stealing the Enterprise (8:41)
7. Grisson Destroyed (1:04)
8. Sunset on Genesis (2:18)
9. Spock Endures Pon Farr (3:04)
10. Bird of Prey Decloaks (3:48)
11. A Fighting Chance to Live (3:54)
12. Genesis Destroyed (2:43)
13. Returning to Vulcan (4:58)
14. The Katra Ritual (4:31)
15. End Titles (6:19)
16. That Old Black Magic / Tangerine / I Remember You (Bar Source) (10:31)
Total spilletid CD 1: 69:37
CD 2 – 1984 Soundtrack Album:
1. Prologue & Main Title (6:30)
2. Klingons (5:58)
3. Stealing the Enterprise (8:35)
4. The Mind-Meld (2:32)
5. Bird of Prey Decloaks (3:48)
6. Returning to Vulcan (4:55)
7. The Katra Ritual (4:31)
8. End Titles (6:19)
9. The Search for Spock (Theme from Star Trek III) (Performed by Group 87) (3:42)
Total spilletid CD 2: 46:50
Samlet total spilletid: 116:27 (1t, 56 m, 27s)
Komponeret af: James Horner
Dirigeret af: James Horner
Orkestrering: Greig McRitchie
Produceret af: James Horner, Lukas Kendall
Komponeret: 1984
Udgivet: 2010
Label: Retrograde/FSM
Anmeldt i nr. 121 | 13/11/2015
Stikord: Star Trek
